Menu
Forrige artikel Næste artikel

De danske folketingsmedlemmer

Kategori: Bøger
Visninger: 711

Af Lars Kjær, Informationsmedarbejder, mag.art. i historie. Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre.

De danske folketingsmedlemmer har fået deres kollektive biografi med denne bog. Her samles en række socio-demografiske oplysninger om de 2.133 mennesker der siden 1849 har været valgt til det danske parlament.

Folketingsmedlemmerne ses som en dansk magtelite og bogen er derfor et indlæg i debatten om adgangen til eliterne i Danmark. Eliternes åbenhed eller lukkethed er i høj grad et demokratisk relevant spørgsmål og set i det lys, er spørgsmålet om elitens foranderlighed og stabilitet yderst relevant. Bogen er derfor et velkomment indlæg i denne debat. 

Bogen er inddelt i 7 kapitler. Det indledende kapitel argumenterer for nødvendigheden af denne analyse set i lyset af den samlede danske magtudredning. Her sker også begrebsdannelsen.

Derefter følger, et for et, kapitlerne om de fem sociodemografiske variabler der er kernen i undersøgelsen, nemlig geografi og rekruttering (kap. 2), MF’ernes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund (kap 3), Kvinderne i Folketinget (kap 4), Folketingets aldersfordeling (kap 5), og Folketinget og elitecirkulationen (kap 6). Endelig følger en glimrende konklusion.

Der afsluttes med 9 sider litteraturhenvisninger, hvilket vidner om at bogen er mere end en gennemgang af rapporter fra regneark. Bogen er teoretisk godt forankret og diskuterer flot op mod disse. Endelig er der en oversigt over Magtudredningens imponerende samling af udgivelser, skrifter og bøger.

Bogen er godt opbygget, konsekvent i sin begrebsanvendelse og for så vidt et skoleeksempel på hvordan sådan en undersøgelse laves og fremstilles. Sproget er klart og gennemført og bogen er stort set uden fejl. 

Periodiseringen følger den epoke i danmarkshistorien, hvor der har været konstitutionelt, repræsentativt demokrati i Danmark, hvilket vil sige fra det første valg efter junigrundloven i 1849 til det foreløbig seneste folketingsvalg i 2001. Parlamentets sammensætning, som det så ud efter valget, er genstand for analysen. Suppleanter og andre stedfortrædere inddrages ikke. Desuden er de nordatlantiske mandater ikke inddraget i analysen. 

Et af de fagtypiske træk ved samfundsvidenskabelig litteratur, som humanister ofte er svære at overbevise om nødvendigheden af, er den evindelige brug af repræsentative stikprøver, udviklet efter et givent sindrigt system. Denne bog har forskel for så mange andre i genren været i stand til at være altomfattende for det emne der er taget op, da hele perioden med valg undersøges fra det første valgte folketing til det sidste folketingsvalg i 2001. Det er derfor den samlede population der behandles, hvilket er befriende. 

Ved gennemgangen af den samlede profil for parlamentsmedlemmerne, sammenlignes folketingets sammensætning med befolkningen som helhed, der ses på forandringer over tid og der ses på partiforskelle. Denne tilgang gennemføres konsekvent for alle kapitler. 

De temaer, der tages op ved gennemgangen af den personelle sammensætning af parlamentet, er informationer om køn, alder, uddannelse, erhverv, politisk karriere osv., der alle hører til den type af oplysninger som ”systemet” har bevaret for eftertiden. Det har dog ikke været praktisk muligt at komme derhen hvor det bliver rigtig interessant, nemlig på et individuelt plan: Holdninger og motiver inddrages slet ikke. Der er bevidst fravalgt den type af kilder til fordel for hele perioden og hele populationen. Der fokuseres følgelig på nogle få sociodemografiske og karrieremæssige data om de i alt 2.133 personer, der indgår i undersøgelsen. 

Det mest markante variabel i undersøgelsen overhovedet kan ses i forhold til køn. Der gik næsten 70 år før den første kvindelige parlamentariker blev valgt, derefter steg andelen svagt, dernæst nærmest dramatisk, for nu at ligge på 38%. Selv om der har været en markant transformation af folketinges kønsprofil, er der dog stadig et godt stykke vej til de 51%, som kvinderne udgør i befolkningen som helhed. (s. 172)

Bogen er i det hele taget smækfyldt med denne type af iagttagelser: Folketingets medlemmer bor, sammenlignet med befolkningsgennemsnittet, i højere grad i København, de har en studentereksamen, er tidligere offentligt ansatte, er mænd og er midaldrende. SF har færrest kvinder i Folketingsgruppen, i Det konservative Folkeparti er halvdelen kvinder. Hvis man ynder at svælge i denne type af information, ja, så har man her sin bog! 

De faktuelle oplysninger stammer fra en række af biografiske samleværker, der indeholder korte biografier om folketingspolitikerne. Bl.a. har Folketinget udgivet en sådan biografi for en del af den seneste periode. Det heuristiske arbejde med indtastning af disse oplysninger i en database har efter forfatternes udsagn været ganske omfattende og har trukket projektet i langdrag. Databasen vil blive gjort tilgængelig gennem dansk data arkiv, og offentlighedens adgang til disse informationer er derfor sikret for fremtidige analyser. Det er forbilledligt og ganske storartet.

De enkelte grundkapitler bygger på det indsamlede materiale og det er temmelig tungt af grafer. Dette er et værk der næppe var blevet fremstillet uden brug af databaser og regneark, hvilket de godt 70 figur og tabeller bogen rummer vidner om. Det er en undersøgelsestype som er vundet frem i de seneste år og man vil givetvis kunne påvise en vis kausalitet mellem denne type undersøgelser og udviklingen i tilgængelig processorkraft og lagerkapacitet.

Forfatterne vil dog heldigvis mere end som så og diskuterer deres empiriske fund med politologiske teorier. Det giver værket en større rækkevidde og gør det mere væsentlig mere interessant.  

Som nævnt er dette en meget velkommen bog i ”den store diskussion” om eliters magt og om adgang til disse eliter i Danmark. Set for sig selv er det en bog med et meget snævert fokusfelt og relevansen for humanister, ja, den må man lede lidt efter. Historiske eksempler er meget få og bruges mest til at illustrere de anvendte teoriers gyldighed. Det er derfor et værk, der næppe vil få mange læsere blandt historie-onlines brugere. Jeg er dog ikke i tvivl om, at den er en vigtig og nødvendig brik i Magtudredningen, og der er da også al mulig grund til at ønske forfatterne tillykke med den. 

Læs mere om magtudredningen her: 
http://www.ps.au.dk/magtudredningen/

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Knut Hamsun – Rejsen til Hitler
Margrete den Første
Paolo il danese - den danske partisan