Menu
Forrige artikel

Fredericiabogen 2019

Kategori: Bøger
Visninger: 1196

 

af Henrik Nedergaard Olsen

I 2020 udkommer nummer 25 i rækken, og det bliver den sidste Fredericiabog, som vi kender den. Årsagen er, at salget er vigende, og der skal derfor tænkes i nye baner omkring formidling af lokalhistorien.

Indtil der findes en afløser for Fredericiabogen, sættes der fokus på de sidste 50 års historie i Fredericia kommune. Museerne i Fredericia inviterer næste år til åbne idémøder om toneangivende historier fra 1970 til 2020, der kan belyses i en kommende bog, der udgives i 2021.

Men nu til 2019 udgaven:

Med udsigt til den kolde krig. Under den kolde krig blev der oprettet 36 døgnbemandede kystudkigsstationer til overvågning af trafikken i de danske farvande. I Fredericia lå stationen øverst på KFK’s store silo på Vesthavnen. Den var døgnbemandet og overvågede bstrafikken i det nordlige Lillebælt. Bent Andersen fortæller om sin tid som kystudkig og sine oplevelser. Der fortælles om livet på havne, om tolderne og Fredericias lodser. Da kongefamilien besøgte Fredericia i anledning af 125-året for 6. julislaget i 1974 byttede forfatteren sig til en dobbeltvagt. Der var god mulighed for at følge med i, hvad der foregik ved kajen og kongeskibet. Kystudkigsstationen blev nedlagt i 1955.

”De kan jo spille” – det har 6. Juli Garden kunnet i 40 år. Marianne Husted fortæller 6. Juli Gardens historie siden oprettelsen i 1979. Garden skulle være for alle, var både for piger og drenge. Gardens uniform blev en kopi af hærens uniform model 1842 med sort chakot, røde jakker og blå bukser. En original uniform blev lånt på Tøjhusmuseet og 100 uniformer blev syet på Fredericia Kittelfabrik til en pris af 3000 kr. stykket. Uniformerne holdt indtil foråret 2019, hvor garden fik nye.  Garden havde fra starten stor interesse, og blev bakket op af hele byen. I 1980 vandt garden den første af mange priser ved Landsgardestævnet. Flere af garderne har senere gjort professionel karriere, eller er fortsat i et af de lokale orkestre.

Bryggerier i Fredericia. Lis Cajus og Kirsten Berntsen fortæller historien om nogle af de bryggerier, der har været i Fredericia.  Det første er Fæstningsbryggeriet, der blev startet i 1848 af den slesvigske købmand og brændevinsbrænder Ahlmann. Der fortælles også om Redekers hvidtølsbryggeri og Buhls Bryggeri. I midten af 1800-tallet blomstrede mineralvandsfabrikkerne og der fortælles om flere af disse. Fælles for de lokale bryggerier har været, at konkurrencen blev for hård fra de store bryggerier. I 1964 købte Tuborg grunden i Fredericia. Tuborg fusionerede med Carlsberg i 1969, og i 1977  blev grundstenen nedlagt til det det nye store bryggeri. Til sidst omtaler forfatterne de små nyere private bryggerier.

Fra Hyby-Lund til Cementstøberiet. I Fredericia i et område ved Østerstrand, nordøst for Hyby-Lund, har der fra 1920 til slutningen af 1960’erne været tre områder med sommerhuse: Vandværksodden, Præstelodden og matrikel 391. En del af arealet var oprindelig ejet af den reformerte menighed. På nogle af parcellerne var der ret til at grave grus. Poul Karup og Per Skovsen har gjort et stort arbejde for at finde oplysninger om husene og interviewe deres brugere. Flere fortæller deres historie i artiklen. Fredericia Kommune ville udlægge området til rekreativt område og opkøbte grundenem, med en frist på fire år til 1. oktober 1969 til nedrivning. Bygninger til produktion af cementrør på selve strande blev også nedrevet i forbindelse med kommunens opkøb.  

Garnisonskommandant i Fredericia. Susanne Bach Bager blev som nyudklækket student fra Vejle, ansat som konstabelelev. Hun gennemførte grunduddannelse ved Hærens Signalskole og derefter overført til tjeneste ved 3. Telegrafbataillon i Fredericia. Hun var garnisonskommandant i Fredericia fra 2009-2016 undtagen godt et års mission i Liberia. Hun var garnisonens første kvindelige kommandant og fortæller om sit arbejde som garnisonskommandant og garnisonens samarbejde med kommunen, byens foreninger og borgere. Telegrafregimentets organisering og operative opgaver indgår ikke i hendes fortælling. Susanne Bach Bager har gjort et stort arbejde i Dansk Militært Idrætsformand, hvor hun i 2013 blev valgt til formand. Efter indstilling fra Danmarks Idrætsforbund var hun fra 2014-2018 medlem af Team Danmarks bestyrelse.

Glimt af Erritsø Brugsforenings historie gennem 125 år. I dag ligger Erritsø Brugsforening - eller som den siden har heddet SuperBrugsen – centralt på Erritsø Butikstorv. Brugsen fejrede i år 125 års jubliæum. Tommy Hansen og Charlotte Hansen har beskrevet Erritsø Brugsforenings historie siden den i 1894 blev stiftet som Erritsø og Omegns Vareindkjøbs- og Forbrugsforening. Den første bestyrelse betod - ikke overraskende - overvejende  af gårdejere og og en enkelt tømrer, der repræsenterede håndværkerstanden. Det var bønderne der sad på magten og bestemte hvad der skulle ske i sognet. Forfatterne har med udgangspunkt i Brugsens forhandligsprotokoller og lokale aviser m.v. fortalt historien om bestyrelser, uddelere og de forskellige bygninger Brugsen har haft til huse i.  

Magdalene Thoresen – En forfatter født i Fredericia 1819. Forfatteren Magdalene Thoresen bkev født i Fredericia for 200 år siden. Kirsten Berntsen sætter i artiklen fokus på hendes opvækst og ungdom i byen. Magdalene blev i en stor del af sin barndom overladt til sin farmor. Hun skubbede til hendes talent og fantasi. Magdalene fik et stærkt grundlag for sit forfatterskab. I 1839 flyttede hun til København og gennemførte tre års studier i sprog og litteratur. Hun valgte at flytte til Herøy i Norge og blev lærer for fem moderløse børn. Senere flyttede hun til Bergen, der fik stor betydning for hendes forfatterskab. Her fik hun kontakt til kulturelle kredse omkring teatret og i præsteboligen blev afholdt litterære saloner.

Glimt af de første år på Skærbækværket. Skærbækværket blev sat i drift i 1951. Det skulle erstatte nedslitte og utilstrækkelige elværker i byerne. Egon Jensen blev i 1960 ansat som elektriker på Skærbækværket. Han fortæller bl.a. om arbejdsforhold, kollegaer og forholdet mellem tilflyttere og lokalbefolkningen. Indtil starten af 1970’erne blev der benyttet store mængder brunkul. En af ulemperne var, at vasketøjet skulle hænges til tørre når vindretningen førte røgen væk. Skærbækværket har betydet meget for Skærbæk. Der blev bygget boliger i ”Værkbyen” til en stor del af de nyansatte, og de handlende fik fordel af tilflytningen. Den lokale købmand kom en gang om ugen og tog imod bestillinger til levering næste dag. Kraftværket blev udvidet flere gange og fra 1997 er der fyret med naturgas. Siden 1986 er der produceret både el og fjernvarme.

Oltid, middelalder og nyere tid ved Skærbækvej. Arkæolog ved VejleMuseerne Kent Otto Laursen, fortæller om resultaterne af den arkæologiske udgravning i sommeren 2018. Udgravningen fandt sted forud for byggeriet af et nyt transport- og logistikcenter. Udgravningen gav et bredt indblik i Taulov- og Erritsøegnens historie  i forskellige perioder. Det ældste fund var en økse fra bondestenalderen, der tilfældigvis blev fundet i et af udgravningsfelterne. Andre fund var kogegruber fra yngre bronzealder samt huse og landsbyer fra ældre jernalder. I et af felterne blev der fundet et par værkstedshytter fra vikingetiden. Der blevet fundet spor efter en gård fra middelalderen, og der er muligvis tale om en del af en landsby. Af andre fund kan nævnes en sogneskelsgrøft mellem Erritsø og Taulov sogne, samt husmandssted og mark system fra nyere tid.

Et indblik i musiklivet i Fredericia. Inge Reinholt fortæller om Fredericias første stadsmusiker i næsten 200 år. I januar 1992 nedsatte Kulturudvalget en arbejdsgruppe der skulle finde frem til nye bud på fremtidens musikliv i Fredericia. Efter godkendelse i Kulturudvalget blev Bjørn Elkjer i 1993 ansat som stadsmusiker. Han kom sammen med sin kone i de næste år til at præge byens musikliv. Der blev arrangeret ”syng-sammen” arrangementer, lied-aftener og klassiske koncerter. En planlagt musical eftermiddag. med uddrag fra Les Miserables, blev aflyst i sidste øjeblik, med en opringning fra fogedretten om, at koncerten ikke måtte gennemføres. Komponisten havde krævet at der skulle betales for de store rettigheder i stedet for de små, som Koda havde givet. På grund af mangel på tid til alle opgaver, var ved at være et problem, og Bjørn Elkjer stoppede ved udgangen af 1996.

Årets Frederikke 2019 - Jonna Heebøll. Prisen som Årets Frederik/Frederikke blev indstiftet i 2001 og uddeles af Fredericia Museums Venner. Prismodtagerne har på forskellig vis gjort en særlig indsats. Nogle har forbedret vilkårene for andre mennesker. Andre har sørget for at skabe debat på en sober måde om emner, som trænger til at blive belyst. Og endelig er der på listen mennesker, som har formået at udbrede kendskabet til Fredericia. Ole Engberg fortæller om  Jonna Heebøll, at hun kom til Skærbæk med to børn og hendes mand, der  var ingeniør på Skærbækværket. Hun har været en uvurderlig drivkraft i det kulturelle og sociale liv i Skærbæks udvikling fra 1970’erne til i dag. Indstillingen til Årets Frederikke skete fra hele lokalsamfundet, med stor taknemmelighed for den store indsats hun har ydet.

Fredericiabogen 2019 er som sædvanlig en samling af artikler, der er udarbejdet med stor energi og interesse af forfatterne. Der berøres mange forskellige emner: Militær og forsvar. Erhvervsliv. Personalhistorie. Bebyggelser. Musikliv. Arkæologi og de årligt tilbagevendende om lokal litteratur, lokale begivenheder læst i avisen.

Bogen kan læses af alle med interesse for lokalhistorien i Fredericia kommune. Men også hvis man specielt er interesseret i et eller flere af de nævnte emner.

Selv om salget er vigende, er jeg sikker på, at mange vil savne den, når sidste udgave udgives næste år. Mange forfattere vil savne muligheden for at få bragt deres artikler. Og læserne vil savne den årligt tilbagevendende mulighed for at læse om den lokale historie. For ikke at tale om, at man skal til at finde andre julegaver, især da Fredericiakalenderen heller ikke udkommer længere. Man kan kun håbe på, at der findes en løsning.

[Historie-online.dk, den 11. december 2019]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Fra Himmerland og Kjær herred 2014
Bag tremmer
Nørre Vosborg i tid og rum, bd. 1 og 2