Menu
Forrige artikel Næste artikel

Prostitutionen og Grundloven

Kategori: Bøger
Visninger: 936

Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Bogen er en viderebearbejdelse af forfatterens ph.d.-projekt, hvilket præger den på godt og ondt. På den gode side tæller stringent afgrænsning af emnet og stor grundighed; på den modsatte en til tørhed grænsende saglighed, som gør bogen til tung læsning.

Afhandlingen falder i to hovedafsnit: Det første behandler prostitutionslovgivningen indtil 1874, hvor der også gribes tilbage til tiden inden grundloven af 1849. Det slutter med vedtagelsen af “Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse af 10. April 1874”, som gav politiet udstrakt administrativ myndighed til at pålægge prostituerede kvinder forskellige indskrænkninger i den personlige frihed samt pligt til at lade sig underkaste regelmæssigt lægetilsyn. De indskrænkninger, som herved skete i individets grundlovssikrede frihedsrettigheder var, som det også fremgår af lovens titel, begrundet i sundhedsmæssige hensyn. Forfatteren bemærker herom (s. 111): “Loven af 1874 legaliserede ikke prostitutionen, men derimod kontrollen med den” - prostitutionen som sådan var nemlig forbudt og havde været det lige siden Danske Lov kom i 1683. Men det store flertal i Rigsdagen bag 1874-loven erkendte prostitutionens eksistens, og lovgav pragmatisk udfra ønsket om at begrænse kønssygdommenes udbredelse.

Bogens andet hovedafsnit behandler prostitutionsdebatten, sådan som den blev ført mellem “abolitionister” og “reglementarister” i perioden mellem 1874 og vedtagelsen i 1906 af “Lov om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte”; denne lov afskaffede politiets myndighed til at lade løsagtige kvinder indskrive som prostituerede og betegnede derved i det store og hele en sejr for “abolitionisterne” og en kovending i forhold til 1874-loven.

Eftersom begrundelsen for det i 1874 indførte kontrolsystem var ønsket om at begrænse kønssygdommenes udbredelse, gøres der i bogen meget ud af at afdække denne; det gøres såvel i teksten som i en lang række bilag, der på grundlag af medicinalstatistikken kortlægger kønssygdommenes udbredelse, såvel i forskellige perioder som i forskellige egne af landet. At prostitutionen var et byfænomen, og mest udbredt i havne- og garnisonsbyer kommer næppe som en overraskelse for nogen; men interessant er det, at der var markante geografiske forskelle på forekomsten af de veneriske sygdomme; i perioden 1861-73 var foruden København de hårdest belastede fysikater i provinsen Århus, Aalborg og Fyn, mens Bornholm, Ribe og Ringkøbing var de mindst belastede. Der ligger en interessant opgave og venter på en forsker, som vil korrelere frekvensen af kønssygdomme i de forskellige fysikater med frekvensen af børn født udenfor ægteskab; det er anmelderens fornemmelse, at der var et sammenfald.

Det underliggende tema gennem hele bogen, både i gennemgangen af lovgivningen og af den offentlig debat om lovgivningen, er forholdet mellem individets grundlovsmæssigt sikrede frihedsrettigheder, som “abolitionisterne” mente blev krænket af 1874-loven, og “reglementaristernes” ønske om at begrænse udbredelsen af kønssygdomme, uanset at dette krænkede de indskrevne prostituerede kvinders rettigheder. Hertil føjes det kønspolitiske aspekt, at tvangsforanstaltningerne udelukkend ramte de prostituerede kvinder, men ikke deres mandlige kunder.

Det faktum, at afhandlingen for en stor dels vedkommende består af gennemgang af lovstof og af debatten om disse love, har nok smittet af på fremstillingen, der - som ovenfor antydet - er ret så tør; det fornemmes, at det 19. århundredes lovsprog har virket inspirerende på forfatteren. I sin helhed er bogen også i udpræget grad et stykke retshistorie, i langt højere grad end den er et stykke socialhistorie. Af den grund føles det også en smule påklistret, at en væsentlig del af de - sparsomme - illustrationer er politifotos fra Aalborg af indskrevne prostituerede; for det er netop ikke disse enkelte kvinders historie som skrives. Anmelderen indser vel det fristende i at udnytte disse unikke fotos (af hvilke ét pryder bogens omslag), men de har altså ikke ret meget med resten af bogen at gøre!

Afhandlingen afsluttes med 19 bilag, hvoraf det største antal er en række diagrammer over kønssygdommenes udbredelse i landets fysikater, for Københavns vedkommende i perioden 1850-73, for provinsfysikaternes vedkommende kun 1861-73. Endvidere bringes en liste over københavnske bordeller i perioden 1849-60. To lovtekster er optrykt, nemlig 1874-loven og “Lov indeholdende Bestemmelser om Politiet udenfor Kjøbenhavn af 4de Februar 1871” (havde det ikke været naturligt også at bringe teksten til 1906-loven?); og bilagene afsluttes med en oversigt over forhandlinger m.m. om prostitutionen på Rigsdagen efter 1874 (og frem til 1906), hvoraf fremgår, at det først er fra rigsdagssamlingen 1886-87 at spørgsmålet har været på dagsordenen; men derefter har det også været behandlet i 13 af rigsdagens 20 samlinger.

Som sig hør og bør ved en ph.d.-afhandling indeholder bogen et fyldigt noteapparat samt kilde- og litteraturoversigt. Indholdsfortegnelsen er god og fyldig, men til gengæld mangler enhver form for register.

Det turde være fremgået af ovenstående bemærkninger, at der er tale om en grundig og fyldestgørende behandling af den lovgivningsmæssige side af prostitutionsproblematikken i det 19. århundrede, og som sådan skal bogen hilses velkommen; men dens målgruppe er nok den relativt begrænsede gruppe af forskere, der på professionelt plan beskæftiger sig med spørgsmålet. En historisk bestseller bliver den næppe.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Krigen på havet
De Slesvigske Krige i Kulturlandskabet i Sønderjylland
Uægte børn og ugifte forældre - udstødte eller integrerede?