Menu
Forrige artikel

Togtet

Kategori: Bøger
Visninger: 680

 

Af Anders Ellegaard

Nationalmuseet i København åbnede i juni en udstilling med navnet ”Togtet.” Udstillingen drejer sig om forskellige aspekter fra den tidlige vikingetid, og den er et led i den fornyelse, som Nationalmuseet er i gang med. Udstillingen kan ses i tre år, hvorefter den bliver afløst af en anden om vikingetidens mytologi og om religionsskiftet fra asatroen til kristendommen. I anledning af udstillingen har Nationalmuseet udgivet den her anmeldte bog.

Forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev, som skriver om de nye tanker, metoder og holdninger, som præger museet, om hybriden mellem permanente og midlertidige udstillinger og om kombinationen af formidlingen af ny videnskabelig viden og vækkelsen af publikums nysgerrighed og indlevelse.

Bogen har 16 kapitler, som er skrevet af en række af forskere, som præsenterer den nyeste viden om vikingetiden. Forskerne kommer fra Nationalmuseet, men også fra Roskilde Vikingemuseum og museerne i Vejle, Roskilde, Bornholm, Lolland-Falster og Moesgård samt fra KU, AU og Uppsala Universitet. Arkæologer, historikere og folk fra forskellige naturvidenskabelige specialer arbejder i dag sammen om at finde og fortolke fund og kilder fra og om fortiden.

De to første kapitler handler om selve grundlaget for vikingetiden i Norden: skibet og sejlet.

Det første kapitel beskæftiger sig med udviklingen af både og skibe. Stammebåde, udspændte både, klinkbyggede robåde og joller, klinkbyggede lastskibe og endelig de klinkbyggede langskibe (krigsskibe) med køl, sideror og sejl. Man kan undre sig over, at sejlet kom relativt sent (700-tallet) i anvendelse i Norden. Det havde været kendt siden ca. 3100 år f. Kr. i Middelhavsområdet, og i dag ved man, at der var forbindelser til Sydeuropa allerede i bronzealderen. Uden sejl havde der ikke været langturssejladser – og vikingetid.

Det næste kapitel handler om produktion af sejlene fra klipning af fårene til sejlet blev sat på et skib. Det var en lang kompliceret proces med mange valg undervejs. De meget forskellige processer må være foretaget af folk med særlige oplæringer. Baseret på fund har eksperimentalarkæologien givet løsninger på mange spørgsmål, men den har også rejst nye. Meget morsomt opstilles produktionstiden for forskellige faser af produktionen af et sejl på 12x10 meter. Klipning af fåret, sortering og kæmning af ulden, spinding af tråden, klargøring af væven og vævningen. Med en 8-timers arbejdsdag og uden hviledage ville det tage 1292 dage eller 3,5 år. Sejl findes sjældent i udgravninger, de blev genbrugt og til sidst omsyet til anden brug. De repræsenterede en meget stor værdi. Også i vikingetiden.

Nu beskrives kort de følgende kapitler i bogen.

”Folkevandringstiden” (375-600) med forskellige folkeslags vandringer og ikke mindst de forskellige folk, som kom til England: angler, saksere og jyder.

”Vikingetidens tro og forestillingsverden” med mange guder, jætter, diser, følgjer m. fl. samt overgang fra asatro til kristendommen. Fra kultritualer til en bogreligion.

I ”Sprog og skrift” gennemgås sprogets udvikling fra urnordisk til oldnordisk og til de nuværende fem nordiske sprog. Kilderne til de gamle sprog er runerne og sagaerne.

”Magtens landskaber” beskriver de store haller og kulthusene. Udgravningerne i Tissø, Gudme, Lejre og Erritsø har rykket på forståelsen af og måske også tiltroen til heltehistorierne om for eksempel Skjoldungerne og Beowulf.

I ”Tæt på vikingetidens mennesker” redegøres der for DNA- og strontiumanalyser. De første kan afsløre familierelationer, og de sidste kan afsløre opvækststed og opholdssted de seneste år. (Groft sagt). De to skeletter af en ældre (35-45 år) og en yngre (17-20 år) mand fundet i henholdsvis Otterup og Oxford afslørede blandt andet, at de havde andengrads slægtskab. DNA-analyser er også brugt på Harald Blåtands hær og strontiumanalyser på Ribes tidlige beboere. Resultaterne kan læses i bogen.

Kapitlet ”Jern og stål – vikingernes våben” definerer jern og stål, forskellige typer jern og knives og sværds konstruktion gennem tiden. Eksperimentalarkæologi har under kontrollerede forhold afsløret mangt og meget om smedekunsten og om vurdering af arkæologiske fund. Udvinding af myremalm er en del af eksperimenterne.

I ”Togtet til Paris” er man næsten ovre i ”aktivistisk udenrigspolitik.” Vikingerne huserede i England, Frankerriget, Friesland og Sachsen. Og de hjemsøgte Paris og Hamborg. Munkes og skriftlærdes skrifter skal læses med stor kildekritik: de skrev for og blev betalt af religiøse og verdslige overhoveder.

”Sølvet vender tilbage” som mønter efter en pause i 500-tallet. Sceattas fra Ribe, arabiske dirhemer, iranske drakmer, karolingiske mønter; mange skatte og enkeltfund har bidraget til viden om handel og udviklingen mellem vægt- og møntøkonomi. Møntslagning har fundet sted både i Ribe og Hedeby. Arkæometallurgi kan give svar på metallers sammensætning og oprindelse.

Det absolut ukorrekte begreb ”Slavehandel” er emnet for det næste kapitel. Det er ikke desto mindre et faktum, at vikingerne ikke alene plyndrede rigdomme og slog ihjel. De tog også egnede slaver: kvinder, børn og mænd. De kunne enten blive trælle eller medkoner for vikingerne selv, sælges på slavemarkeder eller gives som gaver.

I 859-61 foretog Bjørn Jernside og Hasting (sønner af Regnar Lodbrog?) et langt togt fra øen Noirmoutier i Loireflodens munding og langt ind i Middelhavet. De plyndrede, hærgede, handlede i eller besøgte diplomatisk Portugal, Spanien (Maurien), Frankrig, Italien, Tyrkiet og måske Egypten. Der var måske op mod 100 skibe, som enten førte krig samlet eller i mindre grupper. Kilderne er spredte og modsiger hinanden, men det er en vældig historie.

Kapitlet ”Middelhavslandene i 800-tallet” begynder med deling i det øst- og vestromerske rige i 395; det muslimske kalifat efter Muhammeds død i 632 og Karl den Stores kongekroning i 768 og kejserkroning i 800, hvor hans rige gik fra Danmark til Rom og fra Ungarn til Frankrig. - Med overskriften: Troens topografi skrives om udviklingen fra polyteisme til monoteisme og om islams udbredelse i 800-tallet. - Hvad havde vikingerne med hjem fra Middelhavsegnene? Bykultur, møntøkonomi, retsvæsen, kristendom, stenkirker, mursten af brændt ler. Andre bud?

I ”Vikingernes Store Hedenske Hær i England” er man fremme ved slutningen af 800-tallet. Den Angelsaksiske Krønike er skrevet på oldengelsk i Wessex til kong Alfred den Stores hof. - Vikingernes langskibe var grundlaget for togterne til England, koloniseringen, byerne, magten. Portland i 789. Lindisfarne i 793. - Krigeren, hirden og hæren omhandler rekrutteringen, våbnene og krigsførelsen. - Rigdom fik man ved plyndring, løsesummer og danegæld. - De skriftlige kilder fra England skal læses med kritiske øjne (hvem er de skrevet til og for?) og arkæologi er en ung videnskab i Storbritannien. Udgravningen i Repton er sket efter de nyeste metoder. Massegraven er undersøgt, og man fandt blandt andet den ovenfor nævnte unge mand fra Fyn.

Det sidste kapitel har overskriften ”To forsvarsværker i et grænseland.” Det handler om Gamleborg midt på Bornholm, En tidligere fæstning, hvor der er gjort mange fund. Hvorfor, der efter 50 år blev bygget en ny borg, Lilleborg, ganske tæt på kun 50 år efter nedlæggelse af den gamle borg, er endnu ikke besvaret. - Den anden borg, Trygge Slot, er falstringernes fælles forsvarsværk mod venderne. Danskerne og venderne har gennem tiderne hærget og plyndret hinandens kystnære områder. De lå jo lige ovre på den anden side! Arkæologer har udgravet et stort voldanlæg, som er nabo til Borre Sø. Borgbanken måler 520 meter fra syd til nord og måler mellem 180 og 220 meter i bredden med 90 meter på det smalleste sted. Men slottet? Vi venter på spor og oplysninger.

Det ovenstående er meget korte referater af det omfangsrige indhold, og forhåbentlig appetitvækkere for mange læsere.

Bogen giver et fint og godt overblik over den nuværende status af viden om arkæologers, historikeres og videnskabsfolks forskning i og viden om vikingetiden i 800-tallet, som enhver interesseret bør kende.

[Historie-online.dk, den 8. september 2021]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Vikingetid
Vikingerne ved Ruslands vugge
Oldtidssagaerne bd. 5