Danmarks og Grønlands Nationalmuseum
Menu
Forrige artikel

Danmarks og Grønlands Nationalmuseum

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 322

 

To områder i Grønland blev i 2017 og 18 udpeget som de første verdenskulturarvs-landskaber i Arktis. Nu skal et 4-årigt forskningssamarbejde mellem det danske og grønlandske nationalmuseum afdække hemmelighederne sammen med lokalbefolkningen.

Aasivissuit-Nipisat og Kujataa er to unikke landskaber i det vestlige Grønland, der både fortæller gribende historier om inuitternes kultur gennem årtusinder og om nordboernes tilværelse som bønder i et arktisk område gennem Middelalderen.

I 2017 og 18 blev områderne optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarvs-landskaber, og i forlængelse af den prestigefyldte udnævnelse igangsætter Danmarks og Grønlands Nationalmuseum nu det fælles grundforskningsprojekt 'Activating Arctic Heritage', der skal gøre os klogere på områdernes kulturhistoriske værdier. Carlsbergfondet har netop udvalgt 'Activating Arctic Heritage' som såkaldt 'Semper Ardens'-forskningsprojekt og besluttet at støtte projektet med 26,5 mio. kr.

"Forskningsprojektet kommer til at give os helt ny indsigt i, hvordan små samfund har overlevet gennem årtusinder i et meget barskt klima. Vi kommer til at bruge de nyeste videnskabelige metoder og arbejde tæt sammen med vores grønlandske kolleger og de lokale undervejs. Med dette projekt vil Nationalmuseet udbygge sin stærke position inden for arktisk forskning over de kommende år," siger direktør for Nationalmuseet i Danmark, Rane Willerslev.

"Nu indskriver vi de to kulturområder i verdenshistorien. Vi skal væk fra tanken om Grønland som et fjernt og isoleret arktisk område. Historien viser tværtimod, at så snart der kommer kontakt mellem inuitter og europæiske hvalfangere, så starter en omfattende kulturudveksling. Det kommer vi til at blive meget klogere på i de kommende fire år," siger forskningsprofessor i arktisk arkæologi ved Nationalmuseet, dr. phil. Bjarne Grønnow. Han var selv med til at lave de første arkæologiske udgravninger i Aasivissuit i 1978 og skal nu, fyrre år efter, lede gruppen af 15 forskere og post docs med humanistisk, socialvidenskabelig og naturvidenskabelig baggrund.

Fra slægtshistorie til verdenskulturarv

Aasivissuit-Nipisat betyder 'De store Sommerlejre-Stenbiderfiskestedet'. Det er to bopladser, der har givet navn til et langstrakt udsnit af det vestgrønlandske landskab, hvor inuitter gennem 4.400 år har bevæget sig frem og tilbage mellem fiskeri og fangst ved kysten om vinteren og rensdyrjagt inde i landet om sommeren. Familierne i området drager den dag i dag stadig på årlige rejser fra kysten til deres jagtmarker nær Indlandsisen og benytter de samme stier og bopladser som deres forfædre.

Kujataa betyder 'Det sydlige' og er et område i Sydgrønland, hvor både europæere og inuitter gennem tiderne har bosat sig. Nordboernes Østerbygd, grundlagt af Erik den Røde i den sene Vikingetid, udviklede sig gennem Middelalderen til en ret omfattende bebyggelse med bondegårde, kirker og klostre og endog en domkirke. Bygden blev af ukendte årsager forladt i begyndelsen af 1400-tallet, hvorefter inuitterne med deres fangstkultur overtog området. Men sporene efter nordboernes bebyggelse og deres kulturlandskab er stadig tydelige. Siden 1700-tallet har fåreavl været et vigtigt erhverv i Kujataa.

Med optagelsen af de to landskaber på UNESCOS liste over verdenskulturarv er det forventningen, at omfanget af turisme til områderne vil stige markant over de kommende år. Men hvad betyder det for de lokale, når oldefars lejr pludselig bliver hele verdens kulturarv? Det skal forskningsprojektet blandt andet forsøge at give svar på gennem et omfattende samarbejde med lokalbefolkningen.

"Gennem de seneste årtier har Danmarks og Grønlands nationalmuseer sammen med lokale museer og universitetet i Grønland samarbejdet om at udbrede kendskabet til Grønlands kulturhistorie. Nu tager vi skridtet videre og skal producere ny viden sammen med lokalbefolkningen - hver med vores baggrundsviden, men med fælles mål. På den måde kommer projektet til at styrke kulturbevidstheden både lokalt og nationalt i Grønland," siger vicedirektør for Grønlands Nationalmuseum, Christian Koch Madsen.

Nyeste tværvidenskabelige metoder

Forskningsprojektet kommer derudover til at anvende en række af de nyeste videnskabelige metoder til at udtrække information fra boringer i de fredede bopladsers kulturlag uden at foretage ødelæggende udgravninger. Her vil forskerne blandet andet undersøge jordbundsforhold, fossilt DNA, fedtstoffer, pollen, frø, insekter og dyreknogler for at blive klogere på, hvordan livsbetingelserne for mennesker har forandret sig gennem historien.

Forskerne vil især fokusere på den varme periode i middelalderen og 'Den lille Istid' fra 14-1800-tallet med henblik på at vurdere konsekvenserne for de arktiske samfund af markante klimatiske forandringer. Forskerne vil også forsøge at kortlægge, hvordan vor tids globale opvarmning gennem forøget erosion og hurtig nedbrydning af biologisk materiale truer den sårbare kulturarv.

Om 'Semper Ardens' forskningsprojekter
Carlsbergfondets Semper Ardens-bevillinger gives til 'passionerede, altid brændende' forskere med særligt visionære forskningsprojekter, der har potentiale til at skabe videnskabelige nybrud og udvikle dansk forskning. Semper Ardens-bevillingsmodtagere er internationalt anerkendte topforskere med tilknytning til danske forskningsmiljøer.
 
 
[Historie-online.dk, den 5. februar 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Skat eller skrot?
Pop-up museum i Taastrupgaard
Guldmønten fra Gørding