Menu
Forrige artikel

Foredrag i "Hummerens Venner"

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3378

1. foredrag: Mandag den 26. Februar 2018 – kl. 19.00-21.00
v/fhv museumsdirektør for Køge Museum, Flemming Rieck
’NYDAMBÅDEN’
Arkæologerne udgravede og fandt en velbevaret storbåd fra Jernalderen. Flemming Rieck vil
fortælle om dette særprægede skibsfund fra Nydam mose.

2. foredrag: Mandag den 5. Marts 2018 – kl. 19.00-21.00
v/skibsrekonstruktør på Vikingeskibsmuseet, Vibeke Bischoff
’OSEBERGSKIBET fra udgravning til rekonstruktion og testsejlads’
Et vikingeskib fra år 820 blev genskabt. Vibeke Bischoff vil fortælle, hvordan hun har
medvirket til at undersøge dette unikke skibsfund fra Vikingetiden, om arbejdet med
rekonstruktionen af skibets form og om hvad man har opdaget under testsejladsen

3. foredrag: Mandag den 12. Marts 2018 – kl. 19.00-21.00
v/Ida Christine Jørgensen, flådehistoriker og marinarkæolog
”Et lille land med en stor flåde - Dansk skibsbyggeri i 1700-tallet”
Vi er i 1700-tallet. Dengang var et skib en af de mest komplicerede maskiner. I Europa
kæmpede man om at designe de bedste orlogsskibe til sin flåde, og Danmark ville ikke stå
tilbage for nogen. Men skibsbyggeriet krævede hele tiden teknologiske innovationer og nye
forbedrede konstruktionsmetoder for slet ikke at tale om kendskab til den videnskabelige
tilgang, der var begyndt at brede sig. En stor opgave for et lille land som Danmark. Men den
danske flåde voksede sig alligevel stor og stærk i løbet af 1700-tallet, og kunne
kvalitetsmæssigt matche både de engelske og de franske orlogsskibe.

4. Foredrag: Mandag den 19. Marts 2018 – kl. 19.00-21.00
V Museumsinspektør Jacob Seerup, Bornholms Museum
”I kamp for flaget”
I tiden omkring år 1700 kæmpede både danske og svenske skibe mod den engelske flåde når
de sejlede igennem den Engelske Kanal. Det var voldsomme søslag med døde og sårede på
begge sider, hvilket kan lyde mærkeligt, når man ved, at hverken Danmark eller Sverige var i
krig med England - ja, begge var faktisk allierede! Museumsinspektør Jakob Seerup fortæller
den mærkværdige historie om disse søslag, der udelukkende handlede om flaget som symbol.

Alle fire foredrag tilbydes som en pakke:
Pris 200 kr. for medlemmer af Hummerens Venner (OHV) – (ellers 50 kr. pr. gang)
Pris 300 kr. for ikke-medlemmer af OHV – (ellers 75 kr. pr. gang).
Årskontingent til foreningen Hummerens Venner udgør 200 kr.
Tilmelding og betalingsoplysninger

Historie-online.dk, den 5. december 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ditte går kun i 50'er-kjoler
Skolerne valfarter til Danmarks Borgcenter
Museumsnumre 28: Telegrafen