Historiens Aktører 79 - John Reed
Sandheden er ilde hørt, siger et gammelt ordsprog, og det kom den amerikanske journalist John Reed til at sande. Han var født i Portland Oregon i 1887 i en velhavende familie og studerede på Harvard Universitet. Han var fra starten en kritisk journalist og oplevede bl.a. den mexicanske revolution. Emiliano Zapata indledte denne revolution i 1909 ved at angribe storgodserne og give indianske landsbyer den jord tilbage, som godsejeren i tidens løb havde frataget dem. John Reed rapporterede for tidsskriftet ”Metropolitan” fra revolutionen i 1913, hvor han i månedsvis fulgte kampene. Han mødte oprørslederen Pancho Villa. Begivenhederne førte til at Reed blev socialist af anskuelse. Han skrev en bog ” Insurgent Mexico”.
Der var klassekamp i USA. De mange millioner arbejdere søgte at organisere sig og skabe bedre løn- og arbejdsvilkår, men de fik hård modstand fra de rige industrimagnater, som ikke ønskede ændringer. Det socialistiske tidsskrift ”The Masses” handlede om klassekampen i USA og støttede strejkende arbejdere. Reed skrev fra 1913 artikler til tidsskriftet. Arbejdsgivere ønskede bladet lukket, og der blev ført forskellige retssager, ligesom postvæsnet, boghandlere og distributionsselskaber boykottede tidsskriftet. Socialismen blev af magthaverne stemplet som Un-American.
Første verdenskrig brød ud i 1914 og Reed rejste til østfronten og videre til Rusland for at rapportere om situationen dér for ”Metropolitan”. Frankrig, England og Rusland udgjorde de allierede, ententen, som kæmpede mod kejserrigerne Tyskland og Østrig - Ungarn.
Den russiske zar var i spidsen for et kæmpe rige med en meget stor hær, og mens de allierede kæmpede mod vest i Frankrig mod den invaderende tyske hær, rykkede zarens styrker i øst mod de tyske og østrig-ungarske tropper. Det var en tofrontskrig for tyskerne. Ved krigens start satte England og Frankrig deres lid til, at russerne i kraft af deres numeriske styrke ville angribe og besejre fjenden. Russerne rykkede også frem og erobrede store landområder. ”Den russiske damptromle”, som man talte om, virkede. Men denne damptromle havde brug for tilførsler af materiel og ammunition udefra, hvis den skulle virke. En skare af forretningsmænd ankom til Skt. Petersborg for at gøre forretninger, og mange af dem var amerikanere, som kunne levere alt i ammunition, kanoner, ja sågar flyvemaskiner. Men det blev snart klart for de fremmede forretningsfolk, at de var kommet ind i en jungle af korruption. De forskellige kontorer under zarstyret var korrupte fra bund til top og selv langt ind i hærledelsen florerede korruption. Resultatet var, at det viste sig meget vanskeligt at tegne kontrakter med den russiske administration. Desuden var adgangen til Skt. Petersborg og andre Østersøhavne spærret af den tyske flåde. Kun havnen i Arkhangelsk var åben for ud- og indførsel. Men forbindelsen mellem denne havneby og Skt. Petersborg var en enkeltsporet, dårligt fungerende jernbane og et elendigt vejnet. Gods hobede sig op i havnen i Arkhangelsk og kunne ikke komme videre. Her måtte også benyttes bestikkelse. Nogle af de amerikanske forretningsmænd besøgte fronten for at få et indtryk af,hvad den russiske hær manglede og de blev chokerede. De russiske soldater manglede våben og ammunition. Fra krigens start var hele regimenter afmarcheret uden geværer. Det var ikke de russiske bondesoldater, som ikke duede. De var hårdføre og tapre. Kosakkerne angreb til hest som i gamle dage, men blev mejet ned af maskingeværer. Nej krigen ville blive tabt på grund af krigsministeriets uduelige administration.
John Reed ankom i 1915 til Petrograd, som Skt. Petersborgs nu blev kaldt og opholdt sig også i Moskva, og han begyndte at skrive om forholdene, sådan som de var. Men flere af hans artikler blev ikke trykt. Det som blev trykt blev ikke godt modtaget af de allierede, og zarens hemmelige politi ønskede at lukke munden på ham, så han blev overvåget og truet med fængsel, hvis han ikke forlod landet via Sibirien, hvor han sikkert kunne forsvinde. Den britiske ambassade greb ind, og Reed fik lov at forlade Rusland via Sverige og kom derfra videre til USA. Her var han heller ikke særlig velkommen, for han ødelagde billedet af en fremgangsrig krig med enormt forretningspotentiale for amerikanske våben- og ammunitionsfabrikker. Han fandt som mange andre, der efterhånden kendte sandheden om forholdene for soldaterne såvel på vestfronten som østfronten, situationen helt uholdbar. Det var oprørende at se så mange unge liv gå tabt og se visse mennesker skabe sig formuer på krigsspillet. Der var enkelte amerikanske industrifyrster som Henry Ford, der opponerede mod krigen og støttede fredsarbejdet, men uden held. Krigen fortsatte.
Ud fra sine erfaringer fra fronten skrev Reed i 1916. ”The War in Eastern-Europe”. Han blev gift med Louise Bryant, der arbejdede som journalist i Portland. Hun var feminist og forlod sin mand til fordel for John Reed. De flyttede til Greenwich Village i New York, hvor der fandtes et intellektuelt og frisindet kulturmiljø.
I september 1917 kom de begge til Rusland. Situationen var nu forandret til det værre. Ikke alene manglede hæren våben og ammunition, nu var troppernes forsyning også blevet et problem. Det skyldtes, at der i hele Rusland blev knaphed på fødevarer. Manglen på levnedsmidler samt sko og beklædning ramte bybefolkningen hårdt. Efterhånden var folk forbitrede, en følelse mange af soldaterne delte. Det resulterede i februar 1917 i revolution. Zarregimet faldt og blev erstattet af en midlertidig regering under Kerenskij, som ønskede forandringer. Men krigen og de mange nødlidende folk medførte bestandig uro. I august kom et kupforsøg fra general Kornilov, der marcherede med soldater mod Petrograd. Korvilov blev stoppet.
Da Reed og Bryant ankom, fik de den kolde skulder såvel på den amerikanske ambassade som blandt de mange journalister af konservativ observans. De måtte suge på lappen, bo i en uopvarmet lille lejlighed, hvor de sov med deres overfrakker på. Til gengæld kastede de sig ud i begivenhederne. De talte med folk på gaden, chauffører og soldater og tog kontakt med bolsjevikiske aktivister. Reed kørte med bolsjevikkernes chauffører rundt i byen og uddelte løbesedler. Bolsjevikkerne ønskede krigen med Tyskland standset. Det samme gjorde soldaterne ved fronten. Men USA trådte i 1917 ind i krigen på allieret side, og derfor anså såvel amerikanske journalister som den amerikanske ambassade John Reed for en uansvarlig og farlig mand, der legede med ilden. Krigen skulle ifølge dem fortsættes på østfronten. Den nye russiske regering ønskede også krigen fortsat og den amerikanske ambassade samarbejdede med det russiske politi. Reed derimod var opildnet af at befinde sig midt i en revolutionær situation. Han fulgte udviklingen ved at deltage i Petrograd Sovjettens mange møder. Modsat de øvrige fremmede journalister blev Reed hilst velkommen. Han blev betragtet som en revolutionær kammerat. Reed iagttog og skrev og skrev. Han blev på den måde vidne til oktoberrevolutionen.
Det blev til manuskriptet ”Ten days that shook the world”. Hans kone vendte tilbage til USA i begyndelsen af 1918 og nogle måneder senere fulgte John Reed efter. I USA fik han sit manuskript trykt. Bogen blev en bestseller og blev oversat til tysk og russisk. I dag er den en klassiker. John Reed lancerede med bogen en ny type journalistik med deltagerobservation, men han var også en fremragende forfatter. Louise Bryant skrev artikler om revolutionens hovedpersoner, bl.a. om Kerenskij, Lenin og Trotsky og om flere af revolutionens kvinder. De spillede nemlig en vigtig rolle. Hun skrev om Catharina Breshovsky, som var blandt grundlæggerne af det socialistiske parti i Rusland og tilbragte en stor del af sit liv i zarregimets fængsler og om Maria Spiridonova, der kæmpede for jordreformer og fik dem gennemført under revolutionen.
I 1919 blev Reed anklaget for landsforræderi i USA. Stærke kræfter ønskede ham sat ud af spillet. Han rejste som delegeret fra det lille nye amerikanske kommunistparti til den anden internationale kommunistkongres, der afholdtes i Bakú. Dér indhentede skæbnen ham. Han fik tyfus og døde i 1920 kort før sin 32års fødselsdag. Tre millioner russere døde af samme årsag, bl.a. fordi USA, England og Frankrig blokerede de russiske havne, så levnedsmidler og medicin ikke kunne komme til landet. Meget usædvanligt fik Reed som udlænding den ære at blive begravet ved Kremls mur på Den Røde Plads.
Stalin kunne ikke lide bogen om de ti dage og fik den forbudt, men den overlevede. I 1981 lavede Warren Beatty filmen ”Reds”. Den handler om John Reed og Louise Bryant. Filmen blev en stor succes.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Historiens aktører" her
[Historie-online.dk, den 4. august 2026]
