Fra gær til galakser

I en overraskende og flot designet bog bliver 150 års grundforskning præsenteret og forklaret gennem 150 spændende og lærerige artikler. En ny idé tog form i sidste del af 1800-tallet, nemlig tanken om en fri og selvstændig videnskablig forskning. Bryggeren Jacob Christian Jacobsen var en markant støtte for forskningen

Af Michael Koch

I en kulsort bog med flotte designdetaljer har et videnskabeligt panel i samarbejde med videnskabsjournalist Lone Frank skabt en perle. I et forståeligt og indbydende sprog føres læseren gennem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Omdrejningspunktet er Carlsbergfondets 150 års jubilæum. Carlsbergs ejer valgte i sidste del af 1800-tallet at aktivt støtte og fremme grundforskning i mange, vidt forskellige emner. Støtten var ikke begrænset til Danmark men også til arkæologi og bevaringsprojekter i udlandet. Fondet var uden sidestykke i både dansk og international sammenhæng. Selvom bogen afspejler alt det, fondet har finansieret, er det langt fra en lang selvros af det, fondet har ydet midler til. Tværtimod. Fokus er lagt på projekterne og al den grundforskning, der er udført og forskningens betydning.

Ved Vestvolden i Rødovre arbejdede seismologen Inge Lehman i 1950-erne flittigt. Hun fandt ved hjælp af en seismograf ud af, at seismiske bølger ændrede sig gennem Jordens indre. Lehmann er omtalt som kvinden, der opdagede Jordens indre kerne

Selvom læseren ikke har interesse i, hvordan gær arbejder, er det spændende at læse, hvordan botaniker Chr. Hansen forskede i, hvordan gær opfører sig. Resultatet skabte muligheden for at brygge holdbar øl, og hele denne proces stillede Carlsberg til rådighed for udenlandske bryggerier. Det er blot et enkelt eksempel, som relaterer til bogens titel. Et helt andet eksempel er tilgangen til troværdighed i historieformidling. Kildeskriftselskabet blev skabt i 1877, og historikere lagde grunden til den metodik, vi stadig benytter til at få kildehenvisninger på tryk. Sagt med andre ord: I stedet for at historie bygger på fortællinger, er grundlaget troværdige kilder på skrift, som kan granskes og vurderes. Man skal kunne spørge, hvem der skabte kilderne, hvornår og hvorfor, og kan vi stole på kilden.

Jelling i helt nyt lys. I 1941 blev Sydhøjen i Jelling udgravet. Gennem højen udgravede man en dyb grøft for at se, om der lå et skjult gravkammer under det oprindelige terræn. Der var ikke nogen grav, men til gengæld fandt man trækonstruktioner og redskaber, brugt til at opføre højen. Højene skulle læses som synlige tegn på magt, ritual og kongelig selvfremstilling

Alfred Lehmann byggede i slutningen af 1880-erne finurlige apparater i metal, glas og snoretræk. Århundreders tankegang omkring at psykologi var noget, man tænkte over, blev nu til noget, der kunne måles. Forskning i træthed, koncentration og psykisk energi blev målbart og starten på de metoder og indsigter, der bruges i dag.

Valdemar Poulsens telegrafon fra 1898 var verdens første fungerende lydoptager baseret på magnetisk lagring, hvor lyden indspilles på en ståltråd, rullet om den roterende tromle

Variationen af emner i bogen er ganske fascinerende: Sprogforskning, kvindelige arbejderes forhold, Danmarks undergrunds opbygning, iontransport gennem celler, proteinstoffer og enzymer sat i system, fonetik, middelalderens strengeinstrumenter, og hvad er syre egentlig. Emnerne i bogen er vidt forgrenede, og samtlige 150 artikler er skrevet i et sprog, der er til at forstå. Alt bliver forklaret og fortalt interessant og forståeligt. Nok kan emnerne være uhyre komplekse og vanskelige, men fortællingen om, hvad det handler om, gør bogen til en bog, som læseren kan suge viden fra - og læseren får endda lyst til at læse mere om emnerne.

Wilhelm Johannesen, professor i genetik og arvelighed ved Københavns Universitet i 1923. Gennem arbejdet med bønner bestemte han arvelige ændringer, og hans indsigt præger stadig biologien. Johannesen var opfinder af ordet Gen, den enhed der overfører bestemte egenskaber gennem generationer

Bogen indeholder også samtaler mellem videnskabsjournalist og grundforskere. Et eksempel er Morten Meldal, som er professor i kemi. Som vinder af Nobelprisen har Meldal fortalt om kemi som kemiske legoklodser, og så fortæller han om sin glæde ved at færdes i et laboratorium, og se kemien vokse og udvikle sig. Vi stifter kendskab til opbygningen af Statens Serum Institut og møder forsker og kritiker Georg Brandes. Næste artikel handler om ålens rejse, som Johannes Schmidt i 1922 kunne fastslå starter i Sargassohavet. Inden havde han og hjælpere rejst Atlanterhav og Middelhav igennem for at løse ålens gåde.

S.P.L. Sørensen forskede med mæsk og gærings surhedsgrad. Det handlede om at undgå fejl, der kunne påvirke omdannelsen af stivelse til sukker, herefter gæringsforløbet og den efterfølgende produktion af alkohol

Hvem tænker over, at pH-skalaen er opfundet af danske Søren Peter Lauritz Sørensen for 150 år siden. Den nye viden om syre og base var vigtig for hans arbejdsplads, nemlig Carlsbergs eget laboratorium. Polarforsker Knud Rasmussen var også støttet i sin forskning også på hans sidste rejse i 1933. Han blev smittet med en maveinfektion og lungebetændelse og døde som 54-årig hjemme i Danmark. Naturligvis er begge brødre Bohr med i denne bog. Både Niels og Aage fik en Nobelpris, og retteligt skal indføjes, at Aage delte den med fysikeren Ben Mottelson.

Denne spændende bog var et yderst godt og interessant bekendtskab. Bogens fysiske udformning i sort karton og et ydre i mat sort med sølvfarvede bogstaver gjorde bogen umulig at lade ligge. Med perforeret forside og underliggende sølvfarvede prikker skaber bogen det, som anmelder oplever den: Et helstøbt og værdifuldt manifest over dansk grundforskning i 150 år. Hermed største anbefaling af værket. Bogen henvender sig til alle. Læseren behøver ikke at have naturvidenskabsviden. Bogen gør én klogere og mere vidende om historisk grundforskning.

[Historie-online.dk, den 30. juni 2026]