Menu
Forrige artikel

Seminar om historiske kort

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2146

 

Historiske kort er i dag en vigtig kildegruppe for en lang række faggrene – både inden for forvaltning, formidling og forskning. Skanninger af kortene og den lette, frie adgang til kortene over nettet har betydet, at mange nemt kan benytte dem dagligt eller i hvert fald på regelmæssig basis.

Netværket HisKIS har de sidste knap 20 år afholdt en lang række seminarer om både specifikke korttyper og specifikke anvendelsesmuligheder i forholdt til de historiske kort. Denne gang vender vi det hele lidt om: Hver af oplægsholderne præsenterer, hvordan historiske kort i dag bruges i praksis inden for netop deres fag. Se program nedenfor. Forhåbentligt kan du hermed både
få ny viden om anvendelse af kortene inden for dit fagfelt, men også blive inspirereret af andre fagfelters brug af kortene. Måske er der her viden om informationer på kortene, som ikke bliver udnyttet inden for dit fag, eller måske bliver der brugt GIS-analyser af kortene, som endnu ikke har fundet vej til dit fagområde?

Tilmeldingsfrist d. 30. oktober:
Deltagerpris: 500 kr. – inkl. moms
Studerende: 200 kr. – inkl. moms
Tilmelding kan ske her: https://www.conferencemanager.dk/hiskis2020

Program

9:00-9:30 Registrering og kaffe

9:30-9:40 Velkomst. Peder Dam, Odense Bys Museer

9:40-11:10 Kildemæssige problemer omkring kort. Peter Korsgaard, SDFE

11:10-11:20 Diskussion

11:20-11:30 Pause

11:30-11:50 Historiske kort som arkæologisk kilde - nogle vestjyske erfaringer. Esben Mauritsen, ARKVEST / Ringkøbing-Skjern Museum & Vardemuseerne

11:50-12:10 Brugen af historiske kort ved tilsyn af fredede fortidsminder og konkret udpegning af beskyttede diger. Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer

12:10-12:30 Brugen af historiske kort i stednavneforskning. Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Københavns Universitet

12:30-13:30 Frokost

13:30-13:50 Brugen af historiske luftfotos indenfor klimaforskning. Niels Jákup Korsgaard, GEUS, Glaciologi og Klima

13:50-14:10 Menneskets påvirkning af Store Vildmose kvantificeret ved brug af historiske kort. Mogens Greve og Mette Greve, Aarhus Universitet

14:10-14:30 Brugen af historiske kort ved nyere tids kulturforvaltning i relation til museumslovens kapitel 8. Morten Stenak, Organisationen Danske Museer

14:30-14:50 Historiske kort som slægtshistoriske kilder. Mette Colding, Det Kgl. Bibliotek, Specialsamlinger

14:50-15:10 Kaffe

15:10-15:30 Brugen af historiske kort ved retrogressive rekonstruktioner. Jens Andresen, Aarhus Universitet

15:30-15:50 Brugen af historiske kort i landskabshistorie og landbrugshistorie. Per Grau Møller, Syddansk Universitet

15:50-16:10 Kartografi og den rumlige vending i socialhistorien. Mads Linnet Perner, Københavns Universitet

16:10-16:30 Historiske kort som kilde til kortlægningens historie. Stig Svenningsen, Det Kgl. Bibliotek, Kortsamlingen

16:30-16:40 Afrunding

[Historie-online.dk, den 7. juli 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 38: Doukhobor Discovery Center, Canada
Byarkiv fylder 80 år
500 års københavnsk skohistorie