Menu
Forrige artikel

Tilrejsende til Danmark under bronzealderens gennembrud

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 544

 

Nye strontiumisotopanalyser af 88 mennesker fra 3. og 2. årtusinde f.Kr. viser, at der begynder at komme mennesker til Danmark fra nye områder omkring 1600 f.Kr., samtidig med at handlen med bronze fra fjerntliggende egne intensiveres.

I Danmark findes Europas største samling af oldsager i metal fra bronzealderen. Men vi havde ikke selv metallet til at starte vores egen bronzealder, og derfor kom det hertil langsvejs fra. Ny forskning viser, at samtidig med at metallet for alvor strømmede ind i vores område omkring 1600 f.Kr., skete der også en tydelig ændring i tilkomsten af mennesker i forhold til tidligere. Undersøgelser af strontiumisotoper i tænderne fra 88 mennesker begravet inden for det nuværende danske område under bronzealderen, tyder på, at cirka en fjerdedel af dem ikke er vokset op, der hvor de blev begravet.

Det er forskningsprofessor Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet, der har stået i spidsen for det nye studie, som føjer nye brikker til vores viden om bronzealderen. Hun har analyseret 88 menneskers strontiumisotopsignaturer, og det er både børn, unge og voksne af begge køn, der har været under lup. Fælles for dem er, at de har levet i det 3. og 2. årtusinde f.Kr., og at de er blevet begravet i Danmark.

Det er det hidtil største strontiumisotop-studie af forhistoriske mennesker i Danmark. Studiet er blevet til i tæt samarbejde med blandt andet professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PlosOne.

Tænder afslører bronzealdermenneskers ophav

Strontium findes naturligt i jorden og i undergrunden og havner herefter i planter, dyr og mennesker, som optager strontium gennem vand og mad. Strontiumisotoper fungerer lidt som en GPS, da sammensætningen af isotoper i planter, dyr og mennesker er relateret til det område, de stammer fra. Ved at analysere prøver fra for eksempel menneskers tænder kan man se, hvor det er mest sandsynligt, at de levede. Sammensætningen af deres strontiumisotoper vil afspejle den region, menneskene levede i.

"Vi har forsøgt at analysere et så bredt udsnit af befolkningen som muligt både hvad angår alder, køn og status ud fra det bevarede materiale, vi har til rådighed. Vores undersøgelser viser, at der fra omkring år 1600 f.Kr. og frem sker en tydelig ændring. Blandt de undersøgte mennesker fra denne periode måler vi enkelte individer med langt højere strontiumisotopværdier, end vi måler i menneskene fra de forudgående perioder. Det fortæller os, at der fra omkring år 1600 f.Kr og frem kommer mennesker hertil fra andre steder end tidligere. Det tidsmæssige sammenfald mellem ændringen i mobilitetsmønsteret og den øgede handel med metal tyder på en mulig sammenhæng mellem etablering af nye handelsnetværk og nye personlige alliancer med de metalproducerende områder," fortæller Karin Frei.

"På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige mere præcist, hvor de tilrejsende kom fra. For at komme tættere på et svar, skal hver enkelt individs arkæologiske kontekst undersøges, og der skal laves en nærmere undersøgelse af hvor i Europa, der findes biotilgængelige strontiumisotopværdier svarende til de målte værdier i skelletterne. Vi håber på i fremtiden at kunne indkredse de steder, hvor det er mest sandsynligt, at disse mennesker kom fra. Fremtidige studier vil forhåbentlig også kunne belyse, hvorvidt der er en sammenhæng mellem alder, status og køn, og hvem der kom hertil," siger Karin Frei.

De 88 mennesker, hvoraf hovedparten er kulstof 14-daterede, stammer fra 37 forskellige steder i landet. De fleste er fra Sjælland og Limfjordsområdet, da der her er særligt gode bevaringsforhold. Nogle er begravet i gravhøje og hellekister, nogle under flad mark, og en enkelt endte sine dage i en mose. Det er også forskelligt, hvor mange gravgaver de havde fået med sig, og om de overhovedet havde nogen. Det er blandt andet ud fra gravgaverne, man kan vurdere, hvilken status den afdøde har haft i datidens samfund.

Globale netværk

Det kommer ikke bag på professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet, at mennesker fra fremmede egne i højere grad end tidligere slog sig ned i det nuværende danske område, da metalhandlen for alvor brød igennem i bronzealderen.

"Omkring 1600 f.Kr. intensiveres metalhandlen, og der kommer mere metal til Norden. Metallet kommer hertil via to nye handelsruter først fra Karpaterne, som har forbindelser til Balkan og Grækenland, og kort tid efter via en handelsrute fra Sydtyskland, som går til Syditalien og Grækenland. Handelsruterne mellem Danmark og udlandet var tætte, og de fortsætter gennem bronzealderen," fortæller Kristian Kristiansen.

Rav var et af de vigtigste "betalingsmidler" i bronzealderens økonomi, og det var ravet, som flød den anden vej i handelsruterne. Baltisk rav var i den mykenske kultur i Grækenland samt i Mellemøsten lige så eftertragtet som guld. Gennem mellemhandlere i Sydtyskland flød store mængder rav til Middelhavet, og store mængder bronze kom til Danmark som betaling.

Kristian Kristiansen forklarer, at det var en global verden lig den i vikingetiden, hvor ledende folk i Norden havde tætte forbindelser med magtfulde slægter, og at folk rejste over meget store afstande og udvekslede varer med folk i fjerne egne.

"For at have tætte handelsforbindelser skal man have aftaler og alliancer. Det at flytte sig over store distancer var ikke fremmed for datidens mennesker. Nogle er formodentlig kommet til landet som led i en alliance mellem magtfulde slægter i Jylland og sydpå," siger Kristian Kristiansen.

I det arkæologiske materiale kan man spore mange forbindelser mellem Danmark og udlandet i bronzealderen. Det var i høj grad bronzeøkser og glasperler, som blev handlet til Danmark. Heriblandt perlen fra Ølby-graven, som forskere i 2014 kunne vise kom fra Egypten. Et nyligt studie fra Aarhus Universitet af metallernes internationale handelsnetværk i bronzealderen viser desuden, at forbruget af en særlig kobbertype, som sandsynligvis kommer fra minerne i de østrigske alper, steg markant på vores breddegrader omkring 1600 f.Kr.

Kort om studiet

Studiet omfatter strontiumisotopanalyser af tænder fra 88 menneskeskeletter (kvinder og mænd, børn, unge og voksne) fra 3. og 2. årtusinde f.Kr.
De målte strontiumisotopværdier viser, at der fra omkring 1600 f.Kr. og frem sker en ændring i mobilitetsmønsteret. Blandt de undersøgte mennesker fra denne periode måler forskerne enkelte individer med langt højere strontiumisotopværdier end blandt menneskene fra de forudgående perioder.
 Dette tyder på, at der fra omkring 1600 f.Kr. og frem kommer mennesker til det nuværende danske område fra andre steder end tidligere, hvilket falder sammen med, at metalhandlen intensiveres.
Det er tale om det hidtil største strontiumisotop-studie af forhistoriske mennesker i Danmark.
 
(Pressemeddelelse fra Nationalmuseet)
 
 [Historie-online.dk, den 28. august 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Du skal tro! - Reformationen
Hjørring på de skrå brædder
Moesgaard Museums nye, permanente middelalderudstilling