|
Af
Jørgen S. Larsen
Forfatteren har med dette værk igen
vist sin store indsigt og fortællekunst. Han fører læseren
gennem Dronningens liv i et letforståeligt sprog og med
inddragelse af et stort udvalg af
både danske og engelske kilder, uden at det går
ud over det flydende sprog. Vi får fortalt, at Caroline
bliver født efter sin fader, den progressive tronarving
Frederik Lewis’ død, og opdraget af sin moder
afsondret fra hoffet. Chr. 7’s familiære baggrund og
de 2 landes forskelligheder bliver skitseret, herunder
den politiske situation og magtkampene. Der var store
forventninger i begge lande på baggrund af den succes
den forrige dronning – Carolines fasters – ægteskab
med Frederik 5 havde været.
Caroline selv var åbenbart ikke
begejstret ved tanken, men det har jo nok heller ikke været
morsomt som kun 15 årig at skulle forlade sit fædreland
og rejse til at fremmed land, hvor hun ikke kendte
nogen. Ankomsten klarer hun dog fint, og hun giver et
positivt indtryk i den første tid. Det lykkes som
bekendt også for hende at sikre arvefølgen, da
Frederik 6. bliver født. Hun plejer omgang med de 2
enkedronninger og tager selv del i kronprinsens
opdragelse. Kongens sygdom bliver dog hendes skæbne.
Via et udlandsophold bliver Struensee introduceret som
livlæge for kongen, og han forøger gradvis sin magt, både
over kongen og - viser det sig - over dronningen.
Der bliver ikke sat spørgsmålstegn
ved Carolines forhold til Struensee, men forfatteren anfægter
i nogen grad tidligere fremstillingers versioner af
dronningen som uvidende og uden del i magtkampen. Hele
den midterste del af værket følger spillet om magten,
og forfatteren kredser omkring Carolines medvirken i
dette. Hendes liberale anskuelser og Struensees meget
progressive politiske linie sammenlignes. Talrige kilder
bliver vendt og drejet, og mange indicier bliver bragt på
banen, uden at der dog bliver givet et endeligt bevis.
Forfatteren nævner blandt andet andre
dronninger/enkedronningers magtudøvelse som indicium,
dog uden at nævne at Caroline måske ikke havde hverken
alder eller erfaring til at gå i deres fodspor.
Struensees fald bliver også hendes og
hendes sidste tid bliver - efter hendes broders
indgriben forlagt til Hertugdømmet Hannover.
Forfatteren kommer ved en tidligere lejlighed til at
give dette til den engelske konge i eje – det er dog
kun en lille fortalelse, som forfatteren let tilgives.
For at få en bedre forståelse af kilderne bruges en
del gentagelser fra forrige afsnit, uden at det dog går
ud over læseværdigheden.
Undervejs i fremstillingen gives
overblik over familieforholdene, bogen startes op med en
stamtavle over Carolines og de danske kongers afstamning
og descendenter. Der er i denne periode flere eksempler
på dronninger/prinsessers utroskab og uægte afkom, men
kong Chr. 8’s formodentlige ophav vil forfatteren dog
ikke give bud på. Hans fader arveprins Frederiks
tilbagestående psyke nævnes heller ikke, selvom han
omtales som svagelig. I en spændende afslutning gives
indblik i den magtkamp, som Caroline åbenbart deltog i
efter sin afsættelse, som tragisk for hende afbrydes
ved hendes tidlige død i 1775. Carolines egen
danmarkshistorie strækker sig kun over 6 år, men er
fyldt med drama, og hendes efterkommere havde stor
indflydelse på begivenhederne i Danmark i de næste 100
år.
Michael Bregnsbo har begået endnu et
mesterværk, krydret med billeder og anekdoter, og bogen
kan varmt anbefales til både historisk kyndige og den
helt almindelige læser med interesse for spændende
Danmarkshistorier.
|
|
|

|
|
Michael Bregnsbo:
Caroline Mathilde. Magt og skæbne.
Udg. af
Aschehoug
304 sider, 299 kr.
Aschoug >
|
|
|
|
|
|