|
Af Winnie
Maria Bak, Cand.mag.
Peter Tudvads bog
er et rigtig godt eksempel på, hvordan
historieformidling også kan foregå.
Vi er bogstavelig talt nede på
gadeplan at opleve guldalderens København. Det er
fascinerende læsning, om end meget detaljeret. Man
fornemmer tydeligt det kolossale researcharbejde der må
ligge bag. Intet er udeladt; hverken det gamle
matrikelsystems fejl og mangler, hvilke dage man måtte
flytte på eller hvordan det københavnske fattigvæsen
fungerede. Man kan således godt tabe pusten lidt, men
dette imødekommer forfatteren, både ved at give en
læsevejledning i sit forord, samt ved at opfordre til,
at man ”spadserer” rundt i bogen og læser den vilkårligt
efter interesse. Bogen kan da også med stort udbytte
fungere som et slags opslagsværk, men den fortjener nu
også at blive læst i sin helhed. Det er byrummets og den
københavnske dagligdags historie, der er i centrum,
hvilket giver en viden om København, der atter vil være
aktuel, når H.C.Andersen skal fejres.
Tudvad skriver, at
han har bestræbt sig på at lade Kierkegaard og hans
samtidige komme til orde. Dette giver både læseren et
indtryk af personen Kierkegaard, hans liv og hans
færden, samt gør bogen meget anvendelig for den, der
gerne vil vide noget om livet i København frem mod
voldenes fald. Tudvad har mange referencer til datidens
aviser og tidsskrifter, hvilket gør fortællingen meget
levende. Især citerer han ugebladet Politievennen,
der yndede at påtale uhensigtsmæssigheder. Det giver et
helt fantastisk indblik i byens tilstand, når man i
citaterne kan læse, hvorledes byens opsynsmænd revses
for pligtforsømmelse i forbindelse med fortovsrydning om
vinteren, eller når renovationen skarpt kritiseres.
Efter at have
været hele København rundt og mødt dens indbyggere og
deres glæder og sorger, slutter fortællingen ved
Kierkegaards grav. Kierkegaard viser vej, starter
Tudvad med at sige, og det er en spændende tur.
Det hele gøres
fuldkomment af et flot billedmateriale, samt Tudvads
sprog, der er tro mod tiden. Dette gør læsningen
flydende, og gør de mange citater mere naturlige. |
|
|
