BogFeature
Stalin - En biografi

Af Peter Mouritsen, cand. mag. i historie og russisk.

En Stalinbiografi fra Bent Jensens hånd var på en eller anden måde ikke uventet. Bent Jensen er en populær sovjethistoriker og Stalin et super ondskabsikon, som virkelig er meget i vælten for tiden. At matche de to vil automatisk blive en bestseller. I den sammenhæng skal man heller ikke undervurdere, at Bent Jensen skriver godt. Det er med til at gøre denne bog anbefalelsesværdig.

Med eller uden ”fiks idé”
Jeg blev glad, da Bent Jensen i indledningen skrev at ”[bogen] ikke udspringer af nogen fiks idé om, at en enkelt faktor kan forklare alt om Stalin.” Der har været mange forsøg på at udpege sindssygdom eller særlige begivenheder og omstændighed og lade dem være udløsende for det galmandsværk som Stalin satte i gang i Rusland. Som historiker synes jeg, det er en sund tilgang, Bent Jensen lægger ud med.

Derimod er det Bent Jensens klare opfattelse, at Stalin var ideolog og marxist. At Stalin arbejdede loyalt for at udmønte den kommunistiske utopi i Lenins ånd. Det er en væsentlig pointe, at det sovjetiske regime under Stalin udviklede sig helt i Lenins ånd.

På samme måde er det en præmis for bogen, at Stalin var marxist. Og dermed ikke en falden engel i paradis, der skamløst brugte ideologien til at skabe sit eget blodrøde zarimperium. Bent Jensen skriver, at ”Stalin var  […] ikke en bedre eller ringere marxist end Thorvald Stauning, Hartvig Frisch, Aksel Larsen, August Bebel, Karl Kautsky, Ernst Bloch eller Louis Althusser.” Stalin holdte sig hele vejen til den marxistisk ideologi og tabte aldrig sit mål af syne, selv om han af og til måtte gå nogle omveje. Efter Bent Jensen mening kan man ikke ekskludere Stalin fra det socialistiske selskab. Dermed ender Bent Jensen måske alligevel med en ”fiks idé” om hvad, der skabte monstret Stalin – nemlig marxistisk ideologi.

Bogen har dermed også et politisk (ind)spark, som Bent Jensen heller ikke er sig fremmed. Man fornemmer en lille tilfredsstillelse ved at kunne nævne de to socialdemokratiske kæmper i forordet til en Stalinbiografi.

På den anden side – at beskylde den absolutte leder af den kommunistiske verdensbevægelse gennem flere årtier for at være marxist er ikke slemt. Bogen handler om Stalin, og det er hvor fokus er.

Godt overblik
Bogen giver med sine 309 side plus litteratur og kilder et godt overblik over en spændende historie og en central person. Han yder hovedpersonen den retfærdighed, han faktisk fortjener, men først og fremmest fremdrager han de grusomheder, Stalin og hans regime stod bag. Samtidig demaskeres nogle af de historier, som findes om Stalin.

Bogen begynder med barndom og ungdom og tager derefter fat efter emner, stadig med en vis kronologisk progression. Meget klassisk og det virker.

Bent Jensen gør alt, hvad han kan for at gøre terroren i det sovjetiske samfund begribelig. Det er skrækkelig læsning. Særligt da vi står af toget i byen Ivanovo sammen med Lazar Kaganovitj og flere andre embedsmænd og talrige sikkerhedsvagter for at udrense den lokale partiledelse. Bent Jensen kommer også godt omkring de groteske skueprocesser, som narrede mange i den vestlige verden. Han forsøger at begrunde det uforståelige, hvilket er prisværdigt. De anklagede var nøje udvalgt til at gennemføre en proces, bearbejdet gennem flere døgn af NKVD (det hemmelige politi) truet og lokket. Dem, der blev udvalgt og optrådte i den bizarre rolle som superskurk og tilstod alverdens forbrydelser og komplotter til omstyrtelse af de sovjetiske fremskridt, gjorde det, fordi de selv var troende bolsjevikker. De havde ikke andet en partiet, så når partiet sagde, at de skulle ofre sig, gjorde de det. Jeg synes, at Bent Jensen er god i disse dele, hvor han er konkret. I afsnittet om GULAG og bønderne bliver det mere trægt. Her virker det lidt som om, han er træt af at sige det samme hele tiden. Her bliver det noget mere rutinepræget, jeg tror, det hænger sammen med et af de andre problemer, som bogen lider under. Den er for kort. Forfatteren er blevet tvunget til at holde sig under et bestemt antal sider for at gøre bogen tilgængelig. Han har desværre ikke været i stand til at vælge, så der er rigtig meget med som alt sammen er meget spændende og helt centralt, men flere ting er simpelthen for kort. I afsnittet om GULAG og bønderne får Bent Jensen ikke rigtig sat ansigt på tragedien, selv om den for Bent Jensen faktisk er den største af dem alle i den sovjetiske katastrofe.

Et andet sted hvor jeg savner lidt fordybelse er Stalin og den sovjetiske kultur og videnskab. Her vil Bent Jensen gerne dække det hele og kommer derfor til at bruge en del plads på en meget overfladisk dækning. Jeg synes, det er synd, for det er inden for de områder Stalins værk komme godt frem. Det er her den altgennemsyrende magt over samfundet bliver tydelig, og man ser, hvad det var for en marxisme, Stalin praktiserede; det er her, man får indblik i, hvor meget magt han havde, hvor pragmatisk og indblandende han var, og hvordan han selv kunne manipuleres. Bent Jensen bruger en del plads på biologen Lysenko, der fik Stalin til at gennemtrumfe hans blændværk af en biologisk ideologi. Der er en utrolig historie, som fortjener plads, men mange andre mangler.

Stalins myter
Der er mange historie og myter om Stalin. Jeg synes, Bent Jensen gør en god indsats for at rydde op i dem. Det er ikke alle, hvor han kan komme helt til bunds og afklare om den enkelte historie faktisk holder vand. Men han får mange steder præsenteret forskellige bud på, hvad der foregik. For eksempel giver Bent Jensen et godt indblik i historien om, at Stalin skulle have mistet fatningen efter Tysklands angreb den 22. juni 1941. Der ryddes simpelthen op og skabes klarhed over, hvad man ved, og hvad forskellige mennesker har sagt. Bent Jensen afviser, at der var et totalt sammenbrud i Stalins sind fra første dag, men er åben for at han mistede modet nogle dage efter og frygtede at blive arresteret af sine kammerater i ledelsen.

Bent Jensen viser fint, hvordan mange af de ting man går rundt og ”ved” om Stalin ofte stammer fra officiel sovjetisk historieskrivning efter hans død. Her var Stalin ikke en mand, man talte om og slet ikke godt. Derfor har man her kunnet finde historier, som sværter Stalin enten som dårlig bolsjevik eller giver ham hele skylden for fælles forbrydelser.

På den måde får man med bogen et blik ind i det sovjetiske samfund og demonstration af hvordan det fungerede med personer, der en gang var store og nød statens hyldest, men pludselig forsvinder ud af offentligheden og/eller udsættes for officiel bagvaskelse. Stalin blev selv ramt af det efter sin død og det er fint at få beskrevet, at den dæmonisering som efterfølgende fandt sted, har præget historien om ham. Sandheden om Stalin er nemlig slem nok, og overdrivelse gør ikke historierne værre, bare utroværdige.

Noter
Bent Jensen har helt undladt at bruge noter i sin fremstilling. Måske fordi der er opstået den idé i forlagsverdenen, at noter genere ”den almindelige læser”. Bent Jensen har i stedet udviklet et narrativt noteapparat. Her kan man bag i bogen finde en tekst, der fortæller, hvor bestemte oplysninger stammer fra. Det er en brugbar erstatning, hvor jeg fik svar på de fleste af mine spørgsmål.

Jeg synes det er udmærket løsning på forlagenes noteangst. Personligt mener jeg dog, det er noget pjat. En almindelig populær fremstilling som denne kan sagtens skrives med et moderat antal noter. Men det er da klart at noter også kræver disciplin af historikerne. Det er en uskik at lægge for mange forklaringer ned i noter, de skal mest bruges til henvisninger.

Jeg tror dog, at det her havde været en fordel at gøre opmærksom på noterne i indledningen.

Bent Jensen kunne også godt have indarbejdet en liste over forkortelser. De fleste er forklaret som NKVD, TjeKa, KGB osv. og behøver måske heller ikke videre forklaring. Derfor kan det være en smutter, at der uden forklaring tales om formanden for RSFSR’s regering. Mange ved, at det er Den Ruslandske Rådsføderation af Socialistiske Republikker eller med andre ord det russiske bidrag til USSR, men flere er nok i tvivl. Forkortelsen kan dog findes i Den Store Danske Encyklopædi.

Anbefalelsesværdig
Jeg synes, Bent Jensen bud på en Stalinbiografi er godt og hæderligt. Man er ikke i tvivl om ophavsmanden blandt andet på grund af nogle ramsaltede kommentarer til kollegers tidligere fremstillinger om samme emne.

Bent Jensen skriver et let og flydende sprog, han staver de russiske ord, så de ikke ser helt fremmede ud på dansk, og det gør det lettere at læse.

Samtidig giver bogen et godt overblik og kommer også tæt på hovedpersonen og hans nærmeste og hans regime. Gennem breve hører vi en del særligt Stalins datter og det er faktisk ganske interessant.

Alt i alt synes jeg, det er et godt bud på en populær dansk Stalinbiografi.