Kloge og kunstneriske kvinder på Langeland
Den nye bog om dygtige, langelandske kvinder strækker sig fra 1600-tallet til i dag. Gennem 15 biografier serverer bogen kloge og kunstneriske kvinders liv på Langeland. Adelsdame, arkæolog, billedkunstner og landets første professor i geriatri
Af Michael Koch
Da Langelands Museum for et par år siden ville gennemføre en rundvisning i Rudkøbing, hvor fokus skulle ligge på kvinder, opdagede museumsfolkene, hvor lidt kendskab der var til bemærkelsesværdige kvinder. Omgående gik de i gang med at beskrive og hædre kvinder med rod i det langelandske. Gennem tiden har hekseri og trolddom gjort kvinder berømte. Denne gang er det de kloge og kunstneriske kvinder som skal fremhæves. Der er naturligvis langt flere end de femten kvinder i bogen. De omtalte er udvalgt efter hvor stort og betydningsfuldt aftryk de har afsat på verden. Kvinderne får et velfortjent fokus på deres liv.
Den ældste omtalte kvinde levede i 1600-tallet, og den yngste er fortsat aktiv i dag. Forfatteren beklager, at ikke alle dygtige kvinder kan få belyst deres liv i bogen. Femten kvinder er en passende og overskuelig gruppe, mener forfatteren selv. I bogen er der lagt stor vægt på sandfærdig og kildetro tekst. Desværre er der to kvinder, hvor det ikke var muligt at finde fakta om dem. Gjertrud Skomagers og Sidsel Bagers liv har antagelig været så betydningsfulde, at der er opkaldt steder efter dem. De er de eneste to kvinder, der har fået noget opkaldt efter sig på Langeland: Dem ved man ikke nok om, andet end at den ene blev brændt på bålet (!)i 1556. Sidsel Bagersgade et en lille gade, som antagelig har fået sit navn fordi Sidsel Bager var en bagerjomfru, som blev voldtaget og dræbt.
For at give et indtryk af nogle af kvinderne i bogen skal et par beskrives kort. Anne Holch blev født i 1602, og hun døde som adelsdame på Steensgård. Hun fik hele 15 børn, hvoraf to var dødfødte, og én dreng døde efter fire år. Anne blev særdeles berømt, da hun som 60-årig i marts 1659 ledte forsvaret af Langeland under svenskekrigene. Hendes mand var blot to måneder tidligere blevet dræbt i den samme kamp. Fortællingen siger, at Anne til sidst blev taget til fange, lænket til hundehuset, og derfra dirigerede hun, at svenskerne blev lokket ned i vinkælderen. Her blev de nedhugget af gårdens folk og bønder, da svenskerne flittigt havde tømt vinflasker. Hele krigsforløbet er spændende beskrevet, og der kan ikke herske tvivl om, at Anne Holck var et godt menneske, som gjorde meget godt for alle omkring sig og for Langeland.
Den første folkevalgte kvinde på Langeland, Marie Mouritzen, blev valgt til Rudkøbing Byråd i 1909. Hun var også skolelærer i byen i 32 år. En anden imponerende kvinde var Anna Elsa Hornum. Hun var arkæolog, og med stor energi var hun både husholderske og kok. På ekskursioner kunne frøken Hornum bespise større selskaber med kort varsel. Hun udgravede både lokalt og i bopladser på Grønland.
Erna von Benningsen blev født 1888 og blev i 1908 organist ved Rudkøbing Kirke. Dermed var hun den yngste organist i Danmark. Erna nåede at blive Danmarks ældste organist, da hun blev pensioneret i 1974. Ellen Fuglede satte et meget stort aftryk på Langelands kulturlandskab. Ikke mindst da hun lod Skovsgaard naturfrede og testamenterede godset til Danmarks Naturfond. Hun døde i 1979 og blev gravlagt i kapellet, som blev muret til, da hun var den sidste i familien.
Et bemærkelsesværdigt dygtigt menneske var Agda Stjerne, som blev født i 1906. Hun blev musikpædagog og senere repetitrice på Det Kgl. Musikkonservatorium. Hun og hendes mand foretog en farefuld rejse til Sverige under krigen, og under dække af at skulle give koncert var hun forbindelsesled mellem fremtrædende ledere i forsvaret og modstandsfolk. Hendes mand var både grosserer og betroet reserveofficer. Efter krigen fik hun alvorlig seneskedehindebetændelse, og hun måtte drosle ned og “kun” arbejde med musik, ballet og gymnastikundervisning hjemmefra. Hun beskrives som sprudlende, festlig og farverig. Hun var dog også meget ordentlig og omhyggelig og pralede aldrig med sine venner som f.eks. Victor Borge.
Gudrun Lauesen med stentøjsfigurer af kalv og hest. Foto Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Gudrun Lauesen var en verdensberømt billedhugger med speciale i dyremotiver. Hendes far var overlæge på sygehuset. Helt fra hun var lille, havde hun stor interesse og passion for dyr. specielt heste. Gudrun står bag mange store smukke skulpturer af dyr, udført i bronze. En anden kendt kunstner er Henni Starup, som har haft et spændende liv, og som stadig er aktiv med billedkunsten. Danmarks første professor i geriatri, Marianne Schroll, blev født i Rudkøbing i 1942. Hun blev læge og specialiserede sig i kvindesygdomme. Hendes levnedsforløb er ganske imponerende.
Henni Starup med maleriet Guldæbledalen i januar 2025. Privat foto
Jette Nevers ved væven. Fra “Billedbogen” fra 2019
Allerede midt i 1960’erne var Jette Nevers i gang som tekstildesigner og væverske. Hun har arbejdet med de største producenter og har vævet markante stykker til kirker og koncerthus. Hun gik desværre bort for to år siden på grund af sygdom. Der kan nævnes flere, blandt andet en forfatter og en kunstner med speciale i glasmosaik. Det skal være læsernes fornøjelse at glæde sig over de 15 kvindes historie og de utallige, imponerende billeder. Bogen er særdeles positiv og livsbekræftende skrevet. Der skal lyde stor tak til forfatteren for en dejlig oplevelse med læsningen af bogen.
[Historie-online.dk, den 12. august 2026]
