Madesømanden
- et moselig i museumsarkivet!
Af Anders Otte Stensager stud.mag.
Institut for Etnologi & Arkæologi
Få er vel de arkæologiske fund, der, som
moseligene, formår at påvirke fantasien hos beskueren.
Derfor er opdagelsen af et nyt moselig, og i særdeleshed når
det drejer sig om så velbevarede menneskelige levninger som
Tollund- og Grauballemandens, en begivenhed, der ganske
naturligt vækker opmærksomhed. Og det er vel i grunden ikke
så mærkeligt, for næsten ingen andre steder oplever vi
fortidsmennesket selv på så nært hold.
Cro Magnon-mand i arkivet
Forventningerne var derfor høje, da der for ganske nylig blev
gjort et fund af et moseskelet af en mand med "Cro-Magnon-lignende"
træk i Nationalmuseets arkiver. I næsten 60 år havde
beretningen om dette usædvanlige fund fra Madesø i den
vestsjællandske Åmose ligget hengemt, men hvor gammel var
han og hvem var han? Spørgsmålene trængte sig på, men lad
os først se hvad der skete den dag i juni måned, da
Madesømanden blev gravet op.
I sommeren 1945 blev der lidt nordøst for Madesø gravet
efter tørv. Under arbejdet stødte graverne flere gange på
oldsager som potteskår og flintøkser, men også et kranium,
uden underkæbe, af en ca. 50-årig mand. Nationalmuseet blev
tilkaldt og undersøgte en større del af området dog uden at
finde flere skeletrester. Derimod blev underdelen af en
lerpotte optaget fra samme tørveskær som kraniet.
Næppe frivilligt i mosen
Kurt Brøste, der foretog den efterfølgende antropologiske
undersøgelse, konstaterede, at der var tale om et "temmelig
højt Kranium, Typen unordisk - med visse Cro Magnon-Træk,
saasom lave Øjenhuler og stor Næse med spids-skarp Næseryg
og dybtliggende Næserod." Desuden havde han
"næsten abeagtig Øjenbrynsvulst - saa han maa have set
noget frygtindgydende ud!" Brøste bemærker desuden
i sin redegørelse, at der er "et Par Huller i Panden
- en større og en mindre Fordybning - sikkert opstaaet
Traumatisk i levende Live." Nyere antropologiske
undersøgelser, foretaget ved Antropologisk Laboratorium i
København, har bekræftet, at der er tale om en ca. 50-årig
mand, der har pådraget sig et slag midt i panden, som følge
af en ulykke eller et overgreb. Det kan ikke afvises, at
læsionen i panden kan være påført under kamp, men om
slaget har været dræbende vides derimod ikke. Imidlertid
antyder læsionen, at han næppe frivilligt er gået ud i
mosen! Tilbage var nu at få afklaret, hvor længe kraniet
havde ligget i mosen og om vi virkelig stod overfor en af de
ældste danskere. De antropologiske undersøgelser viste
rigtignok, at Madesømanden har haft abelignende
øjenbrynsvulster, men at vi stod overfor et af de ældste
fund af mennesker var dog ikke tilfældet! En C-14 datering,
udført af fysisk institut ved Århus Universitet, viste, at
manden fra Madesø var død omkring år 1800 f. Kr.1 Kraniet
stammer således fra den ældste del af bronzealderen. 2
Moselig eller moseskeletter fra bronzealderen i Danmark er
langt fra ukendte, men antallet af sikkert daterede fund er
derimod fåtallige. Et af de bedst undersøgte fund stammer
fra Stenstrup ved Højby på Midtsjælland, hvor der i 1941
blev udgravet et næsten helt skelet af en mand med et reb om
halsen og læsioner i hovedet.3 Stenstrupmanden er ligeledes
C-14 dateret til tiden omkring år 1800 f.Kr. og er således
samtidig med Madesømanden.
Tørvegravninger gav moselig
Et stort antal af de danske moselig og moseskeletter er fundet
under krigsårenes intensive tørvegravninger, men desværre
er mange værdifulde fundoplysninger også gået tabt oftest
på grund af fagfolks manglende tilstedeværelse under
optagningen af fundene. Dog vil der sandsynligvis stadigvæk
være mulighed for, at "finde" hengemte eller glemte
beretninger om moselig eller moseskeletter på mange af
museernes arkiver. Det her beskrevne eksempel er med til at
understrege, at de vestsjællandske Åmoser har haft en ganske
særlig funktion i oldtiden, så de for nutidens antropologer
og arkæologer rummer en sand guldgrube af informationer. At
gå på opdagelse i museumsarkiverne er mindst lige så
spændende, som at gøre fund ude i felten!
1 Datering mellem 1860-1772 f.Kr. (Kal.
år). Prøve nr. K-8302, 14.04.2003. (3483+/-44 BP).
Undersøgelsen blev støttet af Dronning Margrethe og Prins
Henriks Fond. (Anders Otte Stensager 2003: Menneskeofre i
Jordløse og Verup Moser. Kalundborg & Omegns Museums
Årsskrift 2002; Anders Otte Stensager 2003: Moselig i
museumsarkivet. Nyt fra Nationalmuseet, nr. 100, sep.-nov.
2003, s. 36.).
2 Jf. Jørgen Jensens argumentation for at bronzehåndværket
opstod i Sydskandinavien omkring 2000 f.Kr. (Jørgen Jensen
2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder 2000-500 f.Kr. København,
s. 16).
3 Pia Bennike & Klaus Ebbesen 1985: Stenstrupmanden. Fra
Holbæk Amt 1985.
|
|
|
