[sitemap]

< Artikler  

  

  

Madesømanden
 - et moselig i museumsarkivet!

Af Anders Otte Stensager stud.mag.
Institut for Etnologi & Arkæologi

Få er vel de arkæologiske fund, der, som moseligene, formår at påvirke fantasien hos beskueren. Derfor er opdagelsen af et nyt moselig, og i særdeleshed når det drejer sig om så velbevarede menneskelige levninger som Tollund- og Grauballemandens, en begivenhed, der ganske naturligt vækker opmærksomhed. Og det er vel i grunden ikke så mærkeligt, for næsten ingen andre steder oplever vi fortidsmennesket selv på så nært hold.

Cro Magnon-mand i arkivet
Forventningerne var derfor høje, da der for ganske nylig blev gjort et fund af et moseskelet af en mand med "Cro-Magnon-lignende" træk i Nationalmuseets arkiver. I næsten 60 år havde beretningen om dette usædvanlige fund fra Madesø i den vestsjællandske Åmose ligget hengemt, men hvor gammel var han og hvem var han? Spørgsmålene trængte sig på, men lad os først se hvad der skete den dag i juni måned, da Madesømanden blev gravet op.
I sommeren 1945 blev der lidt nordøst for Madesø gravet efter tørv. Under arbejdet stødte graverne flere gange på oldsager som potteskår og flintøkser, men også et kranium, uden underkæbe, af en ca. 50-årig mand. Nationalmuseet blev tilkaldt og undersøgte en større del af området dog uden at finde flere skeletrester. Derimod blev underdelen af en lerpotte optaget fra samme tørveskær som kraniet.

Næppe frivilligt i mosen
Kurt Brøste, der foretog den efterfølgende antropologiske undersøgelse, konstaterede, at der var tale om et "temmelig højt Kranium, Typen unordisk - med visse Cro Magnon-Træk, saasom lave Øjenhuler og stor Næse med spids-skarp Næseryg og dybtliggende Næserod." Desuden havde han "næsten abeagtig Øjenbrynsvulst - saa han maa have set noget frygtindgydende ud!" Brøste bemærker desuden i sin redegørelse, at der er "et Par Huller i Panden - en større og en mindre Fordybning - sikkert opstaaet Traumatisk i levende Live." Nyere antropologiske undersøgelser, foretaget ved Antropologisk Laboratorium i København, har bekræftet, at der er tale om en ca. 50-årig mand, der har pådraget sig et slag midt i panden, som følge af en ulykke eller et overgreb. Det kan ikke afvises, at læsionen i panden kan være påført under kamp, men om slaget har været dræbende vides derimod ikke. Imidlertid antyder læsionen, at han næppe frivilligt er gået ud i mosen! Tilbage var nu at få afklaret, hvor længe kraniet havde ligget i mosen og om vi virkelig stod overfor en af de ældste danskere. De antropologiske undersøgelser viste rigtignok, at Madesømanden har haft abelignende øjenbrynsvulster, men at vi stod overfor et af de ældste fund af mennesker var dog ikke tilfældet! En C-14 datering, udført af fysisk institut ved Århus Universitet, viste, at manden fra Madesø var død omkring år 1800 f. Kr.1 Kraniet stammer således fra den ældste del af bronzealderen. 2
Moselig eller moseskeletter fra bronzealderen i Danmark er langt fra ukendte, men antallet af sikkert daterede fund er derimod fåtallige. Et af de bedst undersøgte fund stammer fra Stenstrup ved Højby på Midtsjælland, hvor der i 1941 blev udgravet et næsten helt skelet af en mand med et reb om halsen og læsioner i hovedet.3 Stenstrupmanden er ligeledes C-14 dateret til tiden omkring år 1800 f.Kr. og er således samtidig med Madesømanden.

Tørvegravninger gav moselig
Et stort antal af de danske moselig og moseskeletter er fundet under krigsårenes intensive tørvegravninger, men desværre er mange værdifulde fundoplysninger også gået tabt oftest på grund af fagfolks manglende tilstedeværelse under optagningen af fundene. Dog vil der sandsynligvis stadigvæk være mulighed for, at "finde" hengemte eller glemte beretninger om moselig eller moseskeletter på mange af museernes arkiver. Det her beskrevne eksempel er med til at understrege, at de vestsjællandske Åmoser har haft en ganske særlig funktion i oldtiden, så de for nutidens antropologer og arkæologer rummer en sand guldgrube af informationer. At gå på opdagelse i museumsarkiverne er mindst lige så spændende, som at gøre fund ude i felten!

1 Datering mellem 1860-1772 f.Kr. (Kal. år). Prøve nr. K-8302, 14.04.2003. (3483+/-44 BP). Undersøgelsen blev støttet af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. (Anders Otte Stensager 2003: Menneskeofre i Jordløse og Verup Moser. Kalundborg & Omegns Museums Årsskrift 2002; Anders Otte Stensager 2003: Moselig i museumsarkivet. Nyt fra Nationalmuseet, nr. 100, sep.-nov. 2003, s. 36.).

2 Jf. Jørgen Jensens argumentation for at bronzehåndværket opstod i Sydskandinavien omkring 2000 f.Kr. (Jørgen Jensen 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder 2000-500 f.Kr. København, s. 16).

3 Pia Bennike & Klaus Ebbesen 1985: Stenstrupmanden. Fra Holbæk Amt 1985.