Menu
Forrige artikel

Historisk Årbog Thy

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1240

 

Af Per Ole Schovsbo

Historisk Samfund for Thy har igen udgivet en læseværdig årbog med 18 bidrag fra 15 forfattere, der hver især har noget særligt at fortælle.

Jens Andersen, leder af Bunkermuseet i Hanstholm, indleder med en biografi om den første af de i alt tre tyske garnisonskommandanter på det maritime kystartilleri i Hanstholm under besættelsen, Otto Crüger (1888-1943). De to øvrige følger i de kommende årbøger, lover forfatteren, der virkeligt har lagt sig i selen med den første. Vi følger således Crügers barndom i det nuværende Polen, ungdom i den tyske marine senere som naturfagligt studerende på flere universiteter. I 1914 indkaldtes han til den tyske marine og gjorde tjeneste bl.a. ved kystartilleriet i Flandern. Efter krigen afsluttede Crüger sine naturfaglige studier ved universitetet i Marburg med den filosofiske doktorgrad. Crüger blev derefter leder af et statsligt kontor for plantesygdomme i Østpreussen og for at bevare sin stilling indmeldte han sig i NSDAP i 1933, men knyttedes også til kystartilleriet som reservist i 1935. Han overværede nedkæmpning af den polske marine ved overfaldet i 1939 og efter besættelsen af Danmark 9. april 1940 udpegede Crüger en velegnet plads til et kystbatteri syd for Hanstholm Fyr. Batteriet blev etableret og meldt betinget skudklart allerede 27. april 1940. Men den maritime overkommando ønskede, at indsejlingen til Skagerrak skulle styrkes med fire 38 cm kanoner ved Hanstholm. Dette svære batteri blev efter en utrolig bygningsmæssig bedrift prøveskudt allerede den 15. maj 1941. På det tidspunkt opholdt der sig flere tyskere i Hanstholm end danskere, men forholdene var ikke desto mindre præget af fordragelighed takket være Crügers indflydelse. Da tyskerne efter nederlaget til Sovjetunionen frygtede allieret angreb på den danske Vestkyst, blev den danske befolkning i Hanstholm evakueret i november måned 1942, samtidigt med at artilleristillingen blev yderligere forstærket. Med da Crüger skrantede mentalt og fysisk fik han bevilget sygeorlov og tog sit eget liv i slutningen af december 1943. Han blev i stilhed begravet i Frederikshavn på den del af krigskirkegården, der var forbeholdt selvmordere og henrettede. Depression på grund af sygdom og mental svækkelse ansås for at være årsagen til selvmordet, men en voksende erkendelse af krigens meningsløshed kunne vel også nedbryde en naturvidenskabelig kommandant.

Journalist Anders Dandanell Skjødt fortæller historien om Lau Lauritsens berømte stumfilm fra 1927: ”Vester Vov Vov”, der skulle vise Vesterhavet og de prægtige klitlandskaber men også fiskernes daglige kamp for at fange føde og redningsmandskabernes heltemodige indsats, når skibe strandede på kysten.  Lauritzen havde siden 1921 lavet film for Palladium med komikerparret Fyrtårnet og Bivognen kaldet Fy og Bi – danskernes svar på amerikanernes Gøg og Gogge – og det var da også Fy og Bi, der styrede den lidt banale handling i Vester Vov Vov med elskerparret Karin Nellemose og Erling Schroeder. Artiklen beskæftiger sig med filmholdets arbejde i Vorupør og Stenbjerg, der tog et par uger. Lauritzen havde købt en gammel skonnert i Esbjerg, der lidt modvilligt blev strandet syd for molen i Vorupør, så man kunne udføre en dramatisk redning af skonnertens mandskab den dag, vejret var til det. Da optagelserne var afsluttet i Thy, tog filmholdet til Hornbæk i Nordsjælland, hvor resten af filmen blev optaget. Filmen fik urpremiere i Berlin og blev en stor succes også i Danmark. Den blev 1933 eftersynkroniseret som tale-tone-film og fik i 1969 stort format og ny lyd. At stumfilmen er bevaret til vore dage, er noget af et mirakel. Kun 20 procent af den store danske stumfilmproduktion har overlevet, fordi filmselskaberne efter tonefilmenes fremkomst i begyndelsen af 1930´erne kasserede de gamle stumfilm. Man kan opleve Vester Vov Vov på www.stumfilm.dk med svenske mellemtekster og danske undertekster eller besøge Café-biografen ”Vester Vov Vov” på Vesterbro i København, der viser film hovedsageligt lavet uden om de store studier.

Journalist Villy Dall tegner et fint portræt af lærer og viceskoleinspektør ved Østre Skole i Thisted, P.L. Hald i anledning af 150 året for hans fødsel. Hald var initiativtager til oprettelsen af Thisted Museum og stiftelsen af Historisk Samfund for Thisted Amt i 1903 og blev den første museumsforstander indtil sin død i 1958. Museumsarbejdet var ulønnet, men Hald fik tjenestebolig på museet, der 1917 blev statsanerkendt og indrettet i en ejendom i Skolegade. Hald var særligt interesseret i museets oldtidssamling – og var en blandt mange ildsjæle landet over, der fik styr på lokal- og kulturhistorien i løbet af et ulønnet og krævende pionerarbejde. I vore dage går det for anmelderen at se den modsatte vej, fordi det rige lille land skal spare.

Landinspektør Kåre Jørgensen bringer en lidt krøllet fortælling om flere familier Steenbjerg, der flyttede fra fiskerlejet Stenbjerg i Thy og tog navnet med sig sidst i 1700-tallet og tidligt i 1800-tallet. I de år var det almindeligt, at familier antog slægtsnavne i stedet for de gamle patronymikon (-søn/-datter), og regeringen fremmede udviklingen med dåbsforordningen af 1828. Det er forfatteren ikke helt opmærksom på. Men i modsætning til at stednavnenes stavemåder gennem tiderne ændres, staves slægtsnavnene som stednavnene på det tidspunkt, de knyttes til familierne. Det kan efter anmelderens mening rigeligt forklare slægtsnavnet Steensberg i stedet for det nutidige Stenbjerg. At Steensberg/Stenbjerg har været et relativt populært navn skyldes efter forfatterens mening, at fiskerlejet nød godt af skudehandelen med skibe, der blev trukket op på stranden frem til 1825, hvor stormen brød et hul i Agger Tange. Nu kom havgående skibe fra Nykøbing Mors og udkonkurerede skuderne i Stenbjerg, samtidigt med at østersfiskeriet fik stor fremgang i Limfjorden på grund af den øgede saltholdighed. Forfatteren følger derefter flere forskellige Steenberg-familiers historier. De der bosatte sig i Nykøbing Mors, vandt rigdom og berømmelse i modsætning til de tilbageblevne i Stenbjerg. Det er historien bag det imponerende pakhus i Nykøbing Mors, der i 1850 blev opført af købmand, reder og østersfisker Mads Busch Steenberg og i 2020 genindviet som restaurant og hotel med navnet ”Steenbergs”. Men anmelderen kunne godt ønske sig en lidt mere afklaret tekst – eller fx et slægtsdiagram så man ikke undervejs i læsningen taber tråden.

Historiker Michael Riber Jørgensen bringer Per Barfoeds lystige vise, der blev skrevet til B.T. i anledningen af Vilsundbroens indvielse i 1939.

Pens. Direktør Bendt Fogh fortæller historien om den tremastede skonnert M/S ”Talata” af Thisted, der blev bygget i 1942. Forfatteren har kendt skibet som faren havde anpart i siden kølen blev strakt. Navnet Talata er oldgræsk og betyder ”hav”. Det stammer fra bogen Anabasis (opstigen) skrevet af den græske hærfører og forfatter Xenophon (430-355 f. Kr) – hvor soldaterne efter mange måneders vandring i Lilleasiens endeløse ørken kom frem til kysten og råbte Thalatta! Havet! Skonnerten, der havde råsejl på fokkemasten, var på knap 100 bruttoregistertons og sejlede stykgods mellem danske havne, indtil den i 1974 blev købt af Mercandias reder Per Henriksen og fik havnet ”Mercantic II”. Efter flere ejerskifter og ombygninger blev skonnerten under navnet ”Zar” skoleskib med hjemsted i Helsingør.

Villy Dall skriver om maleren Poul Ekelund (1921-76), der malede landskaber og kvinder uden ansigt. Han kom fra Nordsjælland og blev uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi, var kort tid rektor for en kunstskole i Göteborg og kom til Vangså i 1961, hvor han i de følgende 10 år var aktiv i kunst- og kulturlivet i Thisted Amt. Han holdt meget af det barske og blæsende i Thy og blev sammenlignet med en anden Thy-maler, Jens Søndergaard. Ekelund var børnenes ven og deltog i en række udstillinger men hans arbejder til Centralsygehuset og til det nye rådhus i Thisted blev afvist af både byråd og amtsråd på grund af værkernes stærke ekspressionistiske udtryk.

Historiker Knud Holck Andersen bringer en nekrolog over typografen og journalisten Flemming Skipper (1939-2022), der kom fra Nakskov og i mange år var medlem af Historisk Årbogs redaktion og medarbejder på Lokalhistorisk Arkiv i Thisted.

Lærer Svend Sørensen skriver om N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, født Carlsen der blev viet i 1851 i en lille landsbykirke i Brøndbyvester af pastor Gunni Busck, da Grundtvig var 68 og Marie 38. Efter Maries død i 1854 giftede Grundtvig sig for tredje gang i 1858 med den 32-årige Asta Reedtz, der var født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. Den velskrevne artikel, der redegør for tiden, tre godsers historie samt familierne Toft og Grundtvig, bringes i Historisk Årbog, fordi Toft-familien stammer fra Thy, og Grundtvigs nære ven Gunni Busck efterkommere i flere generationer blev en del af den grundtvigske bevægelse, der også satte sit præg på Mors og Thy.

Historiker Jimmy Munk Larsen skriver om arkitekt Wiinholts 11 korskirker, hvoraf de to ligger i Thy. Claudius August Wiinholt blev født nær Randers i 1855. Efter sin uddannelse som tømrer kom han i lære hos randersarkitekten Frits Uldall, der var meget præget af Historicismen og blev færdiguddannet som arkitekt fra Kunstakademiet i København i 1885. 1888 fik Wiinholt selvstændig tegnestue i Viborg, og her tegnede han Herning Kirke men også byens tinghus, missionshus og præstegård. Gennem sin svoger fik Wiinholt forbindelse til det kongelige hof i Grækenland og virkede som konsulent for konge Georg 1. Det prægede hans kirkearkitektur og korskirkerne i Thy, der blev opført i Stenbjerg i 1885 og Vorupør Kirke fra 1901-02.

Dialektforsker Torben Arboe fortæller, at dialekten i Lild sogn i Vester Hanherred er noget særligt, fordi den tidligere har haft både østjyske og vestjyske træk. Artiklen er meget gennemarbejdet og konkluderer, at dialektforskellene er udvisket bl.a. efter anlæggelsen af jernbanen Thisted-Fjerritslev i 1904 og efterhånden erstattet af såkaldte egnssprog, der har elementer af de gamle dialekter, men især præget af rigsdansk. De kan betragtes som moderne dialekter, der ikke er så lokalt bundne som de tidligere. Forfatteren afrunder sin artikel med omtale af den lokale gruppe af dialektentusiaster, der fortjenstfuldt har arbejdet med Hanherredmålene siden 2005, udgivet bogen om dialekten i 2010 og en diger ordsamling i 2022. Resultatet er et værdigt minde over dialekter og egnssproget i Hanherred, skriver Torben Arboe.

Svend Sørensen skriver om amatørteater (dilettantteater) der har haft en stor udbredelse i Danmark, ikke mindst da en flok dilettanter fra Thy kom i Statsradiofonien. Begivenheden skyldtes ægteparret Bertel Budtz Müller og skuespillerinden Frida Tidan. Bertel var leder af Arbejdernes Teater i 1925-28 og som dramatiker inspireret af tysk ekspressionisme. Ægteparret flyttede efter tiden med Arbejderens Teater til Thy og boede hos Bertels forældre, indtil de lejede sig ind i ”Det gule Hus” i Hanstholm. Ved siden af Bertels forfatterskab blandede det aktive ægtepar sig i det lokale kulturliv og var fx med til at stifte den lokale lytterforening, der fik betydelig indflydelse i Radiorådet. Men de var også drivkræfter i Hanstholms teaterforening, hvor de instruerede en række dilettantforestillinger og fik sammen med de lokale amatører mulighed for at opføre et hørespil af Johan Skjoldborg i Statsradiofonien i 1937.

Historiker Christina Gjørup Madsbøll skriver om fiskernes beklædning strikket af uld spundet med menneskehår fra kvindernes hårbørster der gjorde beklædningen mere vandskyende. Det viste eksempel er et par luffer af uldgarn spundet med menneskehår fra 1930´erne.

Musiklærer Trine Madsbøll fortæller om de gamle traditionelle danse, der har levet i bedste velgående i Thy langt op i 1900-tallet. Artiklen beskæftiger sig især med traditionel gammeldans i det nordlige Thy mellem 1920 og 1970, hvor familietraditionerne påbød at udvikle dygtige dansere ved at lære 3-4 årige børn de vigtigst dansetrin. I skolen dansede børnene i frikvartererne, og i forsamlingshusene arrangeredes der børnedans, baller og dansefester, hvor spillemændene bestemte rækkefølgen af dansene. Den såkaldt levende dansetradition i Thy var på landsplan ret speciel og adskilte sig fra folkedansen ved at være friere og give plads til utraditionelle variationer.

Michael Riber Jørgensen skriver en kort notits om maleren Marius Hammann (1879-1936) der malede sin far, der var karetmager i Thisted.

Villy Dall bringer en gennemarbejdet artikel om nordvestjyske kvinder i politik i anledning af Folketingets Præsidium i slutningen af 2021 besluttede at få malet et vægmaleri til Folketingets samtaleværelse med 30 kvinder overfor maleriet det samme sted af 30 mænd valgt ud af de rigsdagsmedlemmer, der gav kvinderne valgret med grundloven i 1915. Forfatteren, der ikke er helt enig i valget af de 30 kvinder, fremlægger resultatet af en undersøgelse af valgmandsvalgene i Nordvestjylland til Landstinget fra 1918 indtil tingets nedlæggelse i 1953, hvor der blev valgt en del nordvestjyske kvinder som valgmænd til Landstinget, men ikke til Landstinget inden dets nedlæggelse i 1953. Der blev ikke valgt kvinder fra Thisted Amt til Folketinget inden amtet blev nedlagt i 1970. Der blev heller ikke valgt kvinder til Thisted byråd før 1933, og der kom slet ingen kvinder i Thisted Amtsråd. Først i 2001 blev der indvalgt en kvinde fra Thistedkredsen i Folketinget og herefter kom der flere heriblandt Inger Støjberg fra Salling og Sonja Mikkelsen fra Bedsted i Thy der blev den første kvindelige trafikminister i 1988.

Michael Riber Jørgensen skriver om en bustur med nødhjælp som ungdomsskolen i Hanstholm i 1994 arrangerede til Ukraine på grund af Sovjetunionens sammenbrud.

Museumsleder Jytte Nielsen fortæller om St. St. Blichers rejse langs den Jyske Vestkyst i 1838 sammen med sin søn Jens omtrent samtidigt med maler og arkivar Rasmus Henrik Kruse, der skildrede bygninger og landskaber, som kan supplere Blichers rejseindtryk. Turen startede fra Blichers præstegård i Spentrup ved Randers og gik via Aarhus til Kalundborg og København. Herfra sejlede de med dampskib til Lübeck og fra Hamborg rejste de så langs Vestkysten til Skagen. Blichers indtryk af den lokale befolkning og den vilde vestjyske natur indgår i flere af hans efterfølgende værker, fx ”Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe” der udkom i 1839. Jytte Nielsen citerer et uddrag af Blichers beskrivelser fra Thy og konkluderer, at Blichers rejsebeskrivelser fik stor betydning, fordi Vest- og Nordjylland på det tidspunkt var ret ukendt. Blicher åbnede for et mylder af forfattere og billedkunstnere, der slog sig ned langs Vestkysten og i Skagen.

Resten af årbogen bringer Historisk Samfunds årsberetning uddrag af lokalhistorisk litteratur og fortegnelse over årbogens forfattere.

Årbogens layout er gennemarbejdet, men mangler fortsat et topografisk kort, der ville gøre det lettere for os, der ikke kender Thy, at orientere sig. Især kunne det have været spændende at se, hvor Vester Agger lå og få lidt mere at vide om Vestervig Kloster, hvoraf kun kirken står tilbage. Det ville også have været fint med en oversigt over de mange batterier i Hanstholm – og en forklaring på hvorfor det nogle gange er Holmboerne, der besættes af tyskerne og ikke Hanstholmboerne. Men tillykke Thy med endnu en fornem årbog!

[Historie-online.dk, den 15. februar 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Fra Viborg-egnen 2014
Bjørnø før og nu
Dragør i 1700-tallet - et maritimt bysamfund