Samhain - førkristne rødder?

De fleste folkelige fester har rødder mere end ét sted. De førkristne keltere fejrede en stor fest, Samhain, omkring 1. november i vor kalender. Festen var en form for årsafslutning, altså en slags nytårsfest

Da kristne missionærer som St. Patrick og St. Columcille omvendte kelterne, blev der naturligvis også gjort en indsats for at kristne allerede eksisterende skikke. I 601 udstedte pave Gregor den Første et berømt edikt, som fastslog at missionærerne skulle forsøge at at kristne lokale skikke, snarere end at bekæmpe dem. Hvis de lokale fx tilbad et træ, var det mere hensigtsmæssigt at få den til at indvie træet til Kristus, end at hugge det om.

Det magiske nytår
Forbindelsen til de dødes verden synes også at have været en vigtig del af Samhain, som et tidspunkt hvor de bortgangne var særligt aktive. På denne dag rejste årets afdøde til de dødes rige, og de døde kunne blande sig med de levende. 
I mange områders folketro er nytår et magisk tidspunkt. Det er en form for overgangssituation, hvor året skifter, og hvor overnaturlige væsner og kræfter har friere spil end ellers. Dette gælder også hvor hjemlige folketros opfattelse af nytår - som altså intet har at gøre med Halloween.