Julekager og julebrød

De store julekager - dvs. hvedebrød - var en særlig form for julemad. Julekager blev gerne dekoreret med særlige mønstre. Men rigtige julekager i for forstand hørte også til julens lækkerier

På en stor gård var julebagning en anden væsentlig opgave. Især skulle der bages sigtebrød, en delikatesse, som man sjældent fik til dagligt. Melet var ofte hjemmesigtet, og der kunne bages hele ovnfulde af de store lækre brød.

En del af brødene var runde eller ovale og kaldtes kager. Nogle af disse kager antog uhyre dimensioner, og kunne komme til at veje helt op til 12 kilo. Uanset faconen og vægt var de udstyret med en eller anden form for dekoration. Omkring år 1850 kunne der fx. være tegnet mønstre og figurer med pennefjer, redekamme og
andre spidse sager. Cirkler blev lavet ved at presse et glas ned i dejen på samme måde som man udstikker runde småkager. Særligt fingernemme stemplede "kartoffeltryk" med figurer udskåret i rå kartofler, eller lavede stempler i træ. Figurerne kunne være hjerter, pentagrammer, stjerne o.lign.

Ligesom slagtetiden havde sine dufte havde bagningen det også. Når brødbagningen var overstået kom turen til kagerne. Til pebernødder blev der brugt dej uden hævemiddel, så de små krydrede kager blev hårde som sten....eller nødder. Krydderierne blev blev købt hele, og stødt i morter, hvorfor duften af allehånde, kanel, peber og kardemomme bredte sig overalt hvor kageproduktionen var igang.
Klejner, æbleskiver og forskellige typer af vafler, hørte også til sortimentet, der naturligvis blev udvidet efterhånden som komfurer med ovne holdt deres indtog.