Julemad og juleøl

Fed mad og stærkt øl var den julemad der hørte til bondesamfundets jul. 1700-tallets pietister rasede imod disse verdslige elementer i julen

I 1736 udkom Erik Pontoppidans skrift "Fejekost til at udfeje den gamle surdejg eller de i de danske lande tiloversblevne og her for dagen bragte levninger af såvel hedenskab som papisme".
Pontoppidan var pietist, startede sin karriere som sognepræst på Als men endte med tiden som biskop i Bergen og prokansler for
Københavns Universitet. Han brød sig ikke om almuens spise- og festevaner i julen. Hans lille kampskrift taler forarget om "Fylderier og natlige svirregilder" hvor det nærmest var en "Forseelse ikke at svømme i Floder af stærkt øl og Flommefedt". Og folk troede ifølge hans opfattelse på, at "jo mere umådeholdent man i Julefesten gjorde sin Vom til Gode, des frugtbarere et År blev man lyksaliggjort med".