|
|

|
|
|
På
bondens julebord var der helst fedt kød og stærkt øl
i krus og skåle. Det var et statussymbol og en
kærkommen afveksling fra hverdagens sparsommelighed.
|
|
|
|
Julemad og juleøl
Fed mad og stærkt øl
var den julemad der hørte til
bondesamfundets jul. 1700-tallets pietister rasede imod disse
verdslige elementer i julen
I 1736 udkom Erik Pontoppidans skrift "Fejekost
til at udfeje den gamle surdejg eller de i de danske lande
tiloversblevne og her for dagen bragte levninger af såvel
hedenskab som papisme".
Pontoppidan var pietist, startede sin karriere som sognepræst
på Als men endte med tiden som biskop i Bergen og prokansler
for
Københavns Universitet. Han brød sig ikke om almuens spise-
og festevaner i julen. Hans lille kampskrift taler forarget om
"Fylderier og natlige svirregilder" hvor det nærmest
var en "Forseelse ikke at svømme i Floder af stærkt øl og
Flommefedt". Og folk troede ifølge hans opfattelse på,
at "jo mere umådeholdent man i Julefesten gjorde sin Vom til Gode, des
frugtbarere et År blev man lyksaliggjort med".
|
|
|