[sitemap]

< Sankt Hans 
  

Ved henrettelse med sværd knælede den dømte frit. Det var en vanskelig opgave for bødlen, men en "ærlig" henrettelse for delinkventen.

   

Den eneste adelige heks

Normalt er det ikke i samfundets øverste lag, at troldkoner skal findes. Men der er én undtagelse. Christenze Kruckow er den eneste adelige, der er henrettet for trolddom. 

De begivenheder, der førte til, at jomfru Christenze Axelsdatter Kruckow blev anklaget og dømt som heks lå i begyndelsen af 1580´erne. Hun var dengang ganske unge, og  boede på Nakkebølle hos den fornemme og veluddannede Eiler Brockenhuus og hans kone, Berte Friis.  I overklassen var det almindeligt, at unge kvinder opholdt sig en tid hos slægt og venner, fx for at få større erfaring i husførelse og selskabelig adfærd.

I 1582 døde fru Berte i en alder af 33 år. Christenze blev på Nakkebølle efter fru Bertes død og havde måske håbet at blive hendes efterfølgerske? Sådan gik det imidlertid ikke, for søndag den 9. august 1584 holdt Eiler bryllup med den tyveårige Anne Bille. Hun var ældre end Christenze, men alligevel så ung, at man måtte håbe på mange arvinger. Det kom der også, men ingen overlevede. I løbet af de kommende år fødte fru Anne i alt 17 børn, men alle var enten for tidligt fødte, dødfødte eller døde kort efter fødslen. Der blev bekostet udenlandske doktorer og baderejser, men intet hjalp. I 1696 havde Anne været gift i 12 år - og havde alligevel ikke en eneste levende arving.

Djævelsk edderkop
Fru Anne havde en kusine, der netop havde fået en søn, som var død kort tid efter fødslen. Kusinen var blevet melankolsk, og mente, at hun var forgjort. Man havde fundet frem til de skyldige, og de var blevet brændt. 3 uger efter henrettelsen gik Anne i gang med at undersøge, om der også skulle være trolddom med i spillet i hendes tilfælde. Først faldt hendes øjne på den gamle Åse Lauridses fra Fåborg, som blev forhørt den 6. august 1596. Og Åse tilstod, at hun havde ”målt” brudesengen i forbindelse med Anne og Eilers bryllup. Sengen blev målt med en snor, hvorpå der blev knyttet knuder. Derefter var den sendt til en mere kyndig kvinde, der kunne lave den egentlige forgørelse. Bortset fra Åse selv, havde en kvinde ved navn Gunder Kældersvends og en hjælpedjævel også deltaget.  men den, som havde taget initiativ til det hele og blev udlagt som den fjerde i komplottet - det var jomfru Christenze. Åse havde også set, at Christenze havde givet fru Anne noget mælk, og i mælken havde hun lagt en stor edderkop, som deres hjælpedjævel var kommet med. Som om alt dette ikke var nok, havde jomfuren også båret et voksbarn under armen i 40 uger. Barnet fik fru Annes navn og de haft det med i kirke. Til sidst blev det begravet til ordene "Nu sætter vi al fru Annes lykke og velfærd ned".

Kors under sengen
Den næste troldkone, som blev forhørt var Johanne Jenses. Hun kunne fortælle, at hun og Christenze havde været på Bloksbjerg to gange. Der havde været dans og musik, og Djævelen havde sørget for, at de havde vin nok at drikke.
Johanne havde også været med til at lave trolddom med fru Annes seng. Sammen med Åse og Christenze havde hun pakket tre stålkors ind i papir med en sort tråd om, og korsene var blevet sat under sengen. I pakkerne havde der også været hårtotter fra de tre troldkoner.  Johanne bekendte, at jomfru Christenze havde været med i al den trolddom der var lavet mod fru Anne.
Johanne endte på bålet, men Christenzes bror lagde sag an. Beskyldningerne var æreskrænkelse, og den eneste sandhed der var, handlede om at Christenze havde målt sengen. Men kun fordi broderen ville have én der holdt de samme mål.  Christenze slap for videre tiltale og flyttede til Ålborg sammen med sin søster.

Talende svin på kirkegården
Nogle år senere, i oktober 1619 var Ålborg plaget af større trolddomsaffære. Mystiske ting var foregået gennem de seneste 8 år.  Vidner kunne berette om forgørelse, uforklarlige sygdomme og bekymrende ting som talende svin og katte på kirkegården. En gruppe troldkoner blev dømt og brændt, og de udlagde jomfru Christenze Kruckow som én af deres medskyldige. Og så begyndte anklager og indicier at vælte frem: sognepræsten mente, at Christenze havde været med til at forgøre hans kone på grund af et skænderi om noget rendestensvand. Peder Poulsen berettede, at han en Sct. Lucie aften ved seks-tiden havde set nogle kvinder der "fødte" en "trold" eller et voksbarn i en kendt troldkones hus. Han råbte op, kvinderne flygtede og blandt den havde han genkendt Christenze. Søren Tømmermand var blevet overfaldet af en sindsforvirret mand med en kniv. Kort før havde Christenze lovet ham en ulykke. Hun havde også for 8 år siden givet Søren Lauritzen på Egholm ni stykker oblat med "nogen bogstaver på", som middel imod "Den Kolde Syge".

En ærlig henrettelse
Christenze tilstod nogle af de ting, hun blev anklaget for. Nemlig, at hun havde målt fru Annes brudeseng, og brugt oblater som helbredelsesmiddel. Skænderiet med præstefruen havde tilsyneladende også bund i virkeligheden.
Sagen endte med at hun blev fundet skyldig og dødsdømt. Christian den Fjerde, der selv var heksetroende, stadfæstede dommen, og i 1621 blev den ca. 63-årige jomfru henrettet, dog med visse formildende forhold.  I modsætning til andre danske hekse blev hun halshugget med sværd.  Dette blev regnet som en ærlig henrettelse, hvorfor hun også kunne blive ordenligt begravet – og måske endda komme i himlen.

 

 

Den halshuggede 
jomfrus legat

Før henrettelsen ordnede Christenze sine forhold, og stiftede bla. et legat. Hun testamenterede ti tusinde rigsdaler til fattige studenters underhold.