Menu
Forrige artikel

Otto Busse - Historiens Aktører nr. 20

Kategori: Artikler
Visninger: 1964

 

København har ingen Chinatown som mange andre hovedstæder, men har til gengæld Kineserbyen midt i centrum. Det er en lille bydel for sig, fri for gennemgående trafik og omgivet af godsbanens jernbanespor. Dette i dag idylliske sted blev nemlig bygget af De danske Statsbaner til banens personel, først og fremmest den del som sørgede for at det kørende materiel var i orden, og som når som helst skulle kunne træde til. Byggeriet er fra 1909, og for nogle år siden blev bygningerne komplet  istandsat. DSBs store centralværksted lå i få minutters gåafstand fra Kineserbyen. Navnet Kineserbyen er københavnerslang, og årsagen til betegnelsen er de mange ens gulmalede bygninger. Adressen på Kineserbyen er Otto Bussesvej, og med det navn er der sat et minde for en dansk ingeniør, som havde stor betydning for udviklingen af jernbanen i Danmark.

 Den restaurerede Kineserby i København, et besøg værd. Foto hovedstadenshistorie.dk

Otto Busse var født i København i 1850 og voksede op med jernbanen som søn af overmaskinmester Otto Frederik Busse, ansat ved København – Roskilde banen. Han kom i lære på maskinfabrikken Frederiksværk, der var overtaget af jernstøber Anker Heegård, og blev drevet sammen med jernstøberiet. Da han var udlært, rejste han til Chemnitz i Sachsen for at gå på teknisk højskole dér, idet byen var kendt for sine maskinfabrikker og sit lokomotivbyggeri. Ottos far havde arbejdet på en af disse fabrikker. Her afsluttede han sin ingeniøruddannelse i 1871, og han blev i Tyskland og arbejdede som tegner, indtil han i 1876 fik ansættelse ved DSB som maskinchef i Aarhus. På den post viste han sig som en absolut dygtig og handlekraftig leder og gik løs på forbedringer af organisationen og konstruktion af nyt materiel. Politisk var han reformmand, dvs. han støttede Venstre i forfatningskampen. I 1882 blev han kontorchef og flyttede 1892 til København, og i 1903 blev han chef for DSB maskinsektion og medlem af generaldirektionen.

 Portræt af Otto Busse

Som ansvarlig for statsbanernes tekniske afdeling konstruerede han nye lokomotiver, personvogne og jernbanefærger. Populært blandt banens passagerer var hans nye varmesystem samt elektrisk lys i vognene. Vedrørende sikkerhed fik han indført vakuumbremsen på lokomotiverne. Hans lokomotivkonstruktioner blev kendt ud over landets grænser, først og fremmest litra P. maskinen. Men han var også involveret i det færgebyggeri, som bandt landet sammen. I 1881 ledede han konstruktionen af de to nye jernbanedampfærger ”Hjalmar” og ”Ingeborg” til Lillebælt og senere konstruerede han dampfærgerne til Storebælt "Christian d. IX” og ”Odin”. Han deltog som bestyrelsesmedlem i adskillige industriforetagender, bl.a. i Helsingør Værft og Vølund.

Ekspreslokomotiv litra P fotograferet på verdensudstilling i Bruxelles 1910, hvor lokomotivet blev meget beundret og præmieret. Lokomotivet havde 4 cylindre og vejede 69 tons. Maksimalhastighed var 100km/t. De første 19 P-maskiner leveredes 1907-09, mens de resterende 14, med et større akseltryk, leveredes i 1910. I 50 år var dette lokomotiv i brug hos statsbanerne. Foto dsb.

Otto Busse var en dygtig tekniker og en viljestærk og meget pligtopfyldende leder, men han var ikke diplomat, og det krævede visse evner i den retning at sno sig i statssystemet. I 1910 blev han afskediget af den radikale trafikminister Wilhelm Weimann på grund af hans samarbejdsvanskeligheder med generaldirektør Charles Ambt. Derved mistede statsbanerne en dygtig mand, som havde ført banerne frem til en høj teknisk standard. Busse blev henvist til fra sidelinjen at iagttage udviklingen, og han kommenterede den, når han fandt det passende. Han døde i 1933, og statsbanerne satte et minde for ham ved i 1944 at opkalde vejen til Centralværkstedet efter ham. Han hører til i rækken af den tidlige industris fremtrædende mænd, folk som opbyggede det solide fundament, som dansk industri fik i 1900-årene.

Angående Centralværkstedet, så er realdania gået ind i renovering af en række gamle forfaldne træbygninger, tidligere brugt til oplag for banens materiel. Bygningerne forvandles til boliger for unge studerende, en velgerning. 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 14. april 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Niels Finsen - Historiens Aktører nr. 22
Ole Olsen - Historiens Aktører nr. 6
Peter Jørgensen - Historiens Aktører nr. 12