Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 14: San Juan i Purto Rico

Kategori: Artikler
Visninger: 230

 

Der er nogle byer som virker så tiltalende, at man næsten får lyst til at slå sig ned dér. Hvor man kan lide at være afhænger jo af ens temperament og tilbøjeligheder, men sjældent er ens bosted et frit valg. Som regel er det fødested, jobmuligheder, familie osv., der bestemmer den slags. Men der er steder, som i kraft af deres skønhed, ro og atmosfære virker dragende. Et af den slags steder, som den, der skriver dette, synes vældig godt om, er San Juan, hovedstaden i Puerto Rico – vel at mærke den gamle bydel. Puerto Rico er ellers ikke kendt for rosende overskrifter i medierne. Tværtimod: fattigdom, hurricanes, korruption, narkotika osv. Imidlertid den gamle bydel, anlagt af spanierne som en af de første byer i den nye verden Amerika, har alle de kvaliteter, som gør en by til et rart sted: Den er omgivet af havet, har en overskuelig størrelse, har beboelseshuse i menneskelige dimensioner, har god arkitektur, grønne områder og pladser og gader, hvor folk trygt kan promenere. Det er en by, som man kan finde dem i Middelhavsområdet, hvor man i tusind år har bygget byer til at leve i.  Byplanlægning er en videnskab, som også i dag er en betingelse for trivsel. Gid man kunne give folk som vores danske byplanlægger Jan Gehl magten over udviklingen i stedet for at overlade det til ”markedet”.

Nå, i en god by findes naturligvis også gode museer, og det er tilfældet i San Juan. Kunst og musik trives ofte i de latinamerikanske byer og selv om årsindkomsten er lav og produktiviteten måske også, så er livsglæde og den kunstnerisk kreativitet høj. Vi ankom netop som "campechadaen"  - en folkefest for den puertoricanske kultur - afholdtes. Det sker en gang om året, og dette år var det den lokale kunstner, maleren Rafael Tufinjo, der blev fejret. I gaderne var undervisning og salg af malerier og grafik, andre steder blev der spillet lokal musik på guitar. Blandt musikerne var børn og adskillige kvindelige guitarister. Der blev uddelt præmier af konservatoriet. Også det kulinariske var repræsenteret med mange boder og der var kø foran boden med "pollo antillada", så dér stillede vi os op og fortrød bestemt ikke.

En kunstner arbejder på et portræt af maleren Rafael Tufinjo

Men hvem var denne maler Tufinjo, som var festens hovedperson? Altså afsted til "Museo de Las Americas". Bygningen i sig selv er seværdig. Det er en karré af tre-etages huse, opført som kaserne til 1000 soldater. Museets formål er at vise udstillinger - permanente og særudstillinger - om den amerikanske historie og kultur. Museets samlinger er fokuseret på den indianske folkekultur, som overlevede på trods af de erobrende spanieres forfølgelse. Spanierne kom til øen i 1511, og i årene derefter blev Puerto Rico, som havnen og byen oprindelig blev kaldt, bygget. Stedet lå bekvemt og trygt for de skibe, som sejlede mellem Europa og Amerika. Her kunne de få nye forsyninger af vand, proviant, krudt m.v. På grund af sin beliggenhed blev byen med fæstningen "El Morro", som er velbevaret, talrige gange angrebet bl.a. af englænderne og hollænderne, men de fleste gange mislykkedes angrebene, og spanierne beholdt øen, indtil den store nabo mod nord i 1898 angreb og erobrede øen. Men der tales stadig spansk på Puerto Rico, og øens kultur er en blanding af spansk, indiansk og afrikansk kultur.

 Musik og teater i Museo de las Americas

Det er denne blandingskultur, som inspirerer og gør øens kunst til noget særligt. I særudstillingen om Rafael Tufinjo fik vi stillet vores nysgerrighed. Han var født i Brooklyn, New York i 1922 af puertoricanske forældre, men flyttede 10 år gammel tilbage til øen, hvor han begyndte at tegne meget. Som kunststuderede rejste han til Mexico City og tilbage på øen arbejdede han med såvel grafik som maleri i 50-erne og 60-erne. Folkets kunstner blev han kaldt, fordi han skabte stærke billeder af det puertoricanske folkeliv samt portrætter og landskaber. Tufinjo er en kunstner som ved sine motiver tydeligt viser, hvor han kommer fra og hvem han holder med. Det er øens bønder, arbejdere, kvinder og de forskellige minoriteter og fattige, som trænger sig på med stor kraft i hans grafiske blade. Da han døde i 2008, gik flagene på halv overalt i San Juan.

 La Goyita - et af Tufinjos stærke portrætter

Har man lyst til at fortsætte udforskningen af den puertoricanske kunst, kan man forlade den gamle by og besøge "Museo de Arte de Puerto Rico"- øens kunstmuseum. Stedet har været hospital, og der er god plads og gode tekster om den puertoricanske kunsthistorie. Her finder man naturligvis også Tufinjo, men adskillige andre gode kunstnere, f. eks. José Campeche, en af de tidlige. Han malede i slutningen af 1700-tallet. En nyere kunstner, hvis værker overrasker, er Elizam Escobar født 1948. Hans værker er præget af, at han sad 20 år i fængsel i USA, fordi han ønskede et selvstændigt Puerto Rico. Hans personer kigger ikke på hinanden, mange stirrer på anskueren, og flere billeder har en morbid karakter, bl.a. selvportrætter med reb om malerens hals og et, hvor han er hængt.

Maleri af Eliasam Escobar

Den puertoricanske selvstændighedskamp er nok ikke kendt herhjemme, men sagen er, at befolkningen føler sig ringeagtet og skidt behandlet af USA, der ikke har gjort Puerto Rico til en forbundsstat. Puerto Rico blev efter 1898 betragtet som en koloni, hvorfor et parti, Partido Nacionalista, i 1922 startede kampen for øens selvstændighed. Det kom til oprør i 1930 og 1950, som begge blev kvalt af USA med vold og forfølgelse. Øen har nu fået status som associeret stat til USA, men økonomi og udenrigspolitik kontrolleres stadig af USA. I 1989 udtrykte FN's afkoloniseringskommission sit ønske om, at Puerto Ricos folk kunne få ret til suverænitet og selvbestemmelse. Kommissionens resolution lægger vægt på det puertoricanske folks tydelige latinamerikanske identitet og kultur. Diskussionen om selvstændighed er fortsat og ved orkanen Irmas og kort efter Marias omfattende ødelæggelser i 2017, blev det atter tydeligt for mange puertoricanere, at der var grænser for supermagtens villighed til at yde hjælp til en associeret stat.

Eliazam Escobar blev benådet af Bill Clinton i 1999 sammen med 10 andre arresterede selvstændighedsforkæmpere. I dag underviser han i kunst i San Juan.

 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen"

[Historie-online.dk, den 22. juli 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 15: Thomas Jeffersons Monticello
Museum på Rejsen 12: Museo Vasco, Bilbao
Museum på Rejsen 10: Hamborg