Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 40: Schloss Neuschwanstein

Kategori: Artikler
Visninger: 1306

 

Det romantiske slot er en fiktion med stor magt over den menneskelige fantasi, og ingen steder i hele verden er romantikkens fantasier om middelalderens borge blevet realiseret og materialiseret som i slottet Neuschwanstein i Bayern. At det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge dette fantasislot, er i sig selv fantastisk. Det krævede også en rig stat og en konge, som var besat af tanken om at bygge et sådant slot.

Staten var kongeriget Bayern. Fra 1806 et selvstændigt konstitutionelt kongerige med toldgrænser til de omgivende lande og med fremgangsrige byer som München, Augsburg, Regensburg, Nürnberg og Passau. Fra midten af 1800-tallet skete i Bayern en industrialisering af samfundet med bygning af fabrikker, jernbaner og indsats af dampskibe på floderne. Den nye unge konge over dette progressive samfund var Ludwig 2. Ham var det, som lod det romantiske slot Neuschwanstein bygge.

 Oliemaleri af den 20-årige konge Ludwig 2. af Bayern. wikipedia.

Ludwig 2. var en bemærkelsesværdig monark, omtrent to meter høj, en mand som gik sine egne veje. Som 19-årig i 1864 overtog han kongemagten. Allerede som ung havde Ludwig vist sin forkærlighed for byggekunst, musik og litteratur. Friederich Schiller var en af hans helte. En af hans første handlinger som konge var at sørge for at hente komponisten Richard Wagner til Bayern. De to fik et venskabeligt forhold, og Ludwig finansierede Wagners værk Niebelungens Ring. Usædvanligt for en tysk konge var Ludwig 2. ikke interesseret i militær og krig. Hans interesse var kunst og frem for alt opera, skuespil og arkitektur.

Da Bayern i 1871 blev en del af det tyske rige under preussisk ledelse, mistede han reelt set magten i landet. Han trak han sig mere og mere tilbage fra sine officielle forpligtelser og koncentrerede sig om kunstens verden. Takket være store beløb, som Bismarck skaffede ham som tak for hans støtte til Preussen, kunne han realisere nogle af sine storslåede tanker om byggerier med udgangspunkt i tidens romantiske forestillinger om middelalderen. Det største af disse byggerier blev slottet Neuschwanstein nær byen Füssen.

Neuschwanstein set fra Marienbrücke. wikipedia commons

I sommeren 1868 lod han byggeriet af sit eventyrslot igangsætte, det slot som på mange måder skulle blive hans skæbne. Til Richard Wagner skrev kongen: Jeg har i sinde at ombygge den gamle borgruin Hohenschwangau i den ægte stil af en gammel tysk ridderborg. Kongen valgte at bygge nyt på en bjergtop ved slugten Pöllat, et sted hvor udsigten var smuk, og hvortil han sammen med sine forældre vandrede som barn.

Først blev grunden på toppen af bjerget ryddet, så byggede man en vej til byggepladsen, og derefter gik fundamentering i gang. I 1873 var man nået så langt, at portbygningen stod færdig. I 1880 var paladset udvendig færdigbygget, men manglede indretning. Den var først færdig i 1884. Under byggeriet havde man brugt datidens moderne byggematerialer bl.a. cement og jernbjælker, og der blev indlagt elektricitet. Arkitekten var Eduard Riedel og som forbillede tjente Wartburg Slot, hvor riddersalen, den såkaldte sangersal, havde begejstret den unge konge.

I dag er Neuschwanstein et museum, og stedet besøges hvert år af 1,4 millioner gæster. Det er klogt at bestille billetter i forvejen. I bebyggelsen ved foden af slottet kan man med held finde en p-plads, og derefter går det enten til fods 1,5 km eller med vogn op til slottet. Før indgangen til borgen er en flot udsigt dels ud over dalen og dels op mod slottet. I borggården må man vente indtil den gruppe, man tilhører, bliver lukket ind. Hver gruppe har en fører, som tager gæsterne gennem slottet. Det er ikke muligt at gå på egen hånd. Turen varer 35 minutter.

Kongens soveværelse med de mange billedskæringer i nygotik. wikimedia.

Hele slottet er med sine mure, tårne og sale en middelalderfiktion. Hovedbygningen består af palads og ridderhus. Fra hovedindgangen går man op gennem bygningens utallige rum. I forrummet er en smuk vægbemaling som illustrerer Niebelungensagnets beretning om Sigurd. Tronsalen er et rum, som pranger med søjler og forgyldninger og malerier og dekorationer i byzantinsk stil. Til højre for forrummet befinder sig kongens personlige rum: Spiserummet med malerier som viser minnesangere, soveværelset med malerier fra sagnet om Tristan og Isolde og træskærerarbejder, som det tog fire personer et par år at udføre, dernæst det lille gotiske kapel og påklædningsværelset, som viser billeder med Walter von der Vogelfänger. Endelig er der opholdsrummet, som har søjler og en vægdekoration, der illustrerer sagnet om Lohengrin. Svanen går igen som dekoration og våben i flere af rummene. Ludwig 2. var herre af Schwangau. Mellem opholdsrummet og arbejdsværelset er et mærkværdigt rum, en lille grotte eller en drypstenshule. Arbejdsværelset har et stort skrivebord og vægmalerier, som gengiver sagnet om Tannhäuser.

Sangersalen eller riddersalen. foto om

På næste etage ligger sangersalen, et stort rum med et højt kassetteloft. I stedet for bjælker holdes murene på plads af lange jernstænger. Lysekroner er udført i messing og vejer hver et ton. Langs væggene er en billedrække, som viser Parcivals kamp for den hellige gral. Parcivals søn var Lohengrin, og han ses på de sidste malerier i salen. Salen skulle bruges til musikarrangementer og banketter. Rundgangen slutter i køkkenet med en kogeø bestående af et meget stort komfur og et par ovne, hvor man kan stege på spid.

Altsammen er fantastisk at beskue, men slottet blev aldrig brugt og byggeriet blev en tragedie for kongen. Han boede der kun i 172 dage.

Udsigt fra Neuschwanstein over landskabet med Alpsee og til højre slottet Hohenschwangau, sommerresidens for Ludwig og hans forældre. foto om.

Byggeriet af Neuschwanstein kostede Ludwig 2. formuer, og samtidig blev han mere og mere indfanget af den wagnerske forestillingsverden. Han så sig selv som Parcival, der kæmpede en ridderlig kamp for renhed og tro i den fantasiverden, han helst opholdt sig i. Han sov om dagen og var vågen om natten, tog voldsomt på i vægt og blev en særling, blev til sidst næsten eneboer på sit eventyrslot, som han ikke gerne forlod. Hans forpligtigelser som Bayerns statsoverhoved forsømte han. Den slags kedede ham.

I året 1886 ramlede det hele sammen for ham. Udenlandske banker, som havde lånt ham penge, truede med at udpante de kongelige ejendomme. Da han intet foretog sig, gik hans ministerium til angreb. De umyndiggjorde og afsatte kongen og lod ham indespærre på Schloss Berg ved Starnberger See. Kongen protesterede, og der var ingen hjemmel i forfatningen til at afsætte kongen.

Kort efter kongen var blevet interneret, blev han og den psykiater, som havde underskrevet papirerne, der umyndiggjorde ham, fundet døde i vandkanten i Starnberger See. Hvad var der sket? Den officielle forklaring lød, at kongen havde begået selvmord og taget lægen med sig i døden. Men måske var det et nøje planlagt mord? Sagen er aldrig blevet opklaret. I Starnberger See er sat et kors på det sted, kongens lig blev fundet.

Det er lidt af historiens ironi, at det kostbare ubrugelige slot, som kom til at koste kongen livet, i dag er en af Tysklands allerstørste attraktioner. Og måske er det historiens nemesis, at den utilregnelige konge, Tysklands største kunstmæcen, i dag huskes, mens ministre, bankfolk og kongens efterfølger Luitpold for længst er glemt som ubetydelige personer. 

Og ja, hvis nogen har besøgt Disneyland, så fortælles det, at Walt Disney brugte Neuschwanstein som model for sit eventyrslot, "Cindarella Castle", men det kan langt fra måle sig med sit forbillede. Som tyskerne siger: "Neuschwanstein ist einmalig".

 

Ole Mortensøn

Se alle artiklerne i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 24. marts 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 32: Nationalmuseet i Damaskus
Museum på Rejsen 29: Magritte Museum og Tegneseriemuseet, Bruxelles
Museum på Rejsen 58: Kalmar