En faghistorikers tilbageblik
Af Claus Møller Jørgensen
Historikeren Bernard Eric Jensen har taget del i historieteoretiske og historiedidaktiske diskussioner siden 1970’erne. I denne bog skriver han sig igennem dem alle i en kronologisk og livshistorisk ramme. Tyngden har hele vejen igennem ligget på det teoretiske. I 1970’erne handlede det med udgangspunkt i videnskabsfagets spørgsmål – hvad er historie? om opgøret med positivismen på et hermeneutisk grundlag. I 1980’erne gjorde Bernard Eric sig til talsmand for et opgør med marxismen og mentalitetshistorien, som så bort fra mennesker, tænkning og handling.
På det historiedidaktiske felt var det opgøret med en fagdidaktik, som handlede om at omsætte videnskabsfaget i gymnasie- og folkeskolefaget, som stod i centrum. Historiedidaktikken skulle i stedet have historiebevidsthed som sit omdrejningspunkt, et begreb som implicerede, at formidlingen af historie måtte tage hensyn til eleverne og den livsverden, hvori de allerede have udviklet sig til aktive fortidsbrugere. Historieundervisning skulle og skal ikke opfattes som overførsel af viden til passive elever, men medtænke dem og deres livsverden. Med det udgangspunkt skal undervisningen kvalificere elevernes handlekompetencer som historieskabte og historieskabende i den situationsbestemte fortidsbrug vi alle sammen gør i bestræbelsen på at pejle fremtiden og fremtidige handlemuligheder.
I nyere bidrag har Bernard Eric Jensen beskæftiget sig med evolutionspsykologi, det antropocæne, og et felt som betegnes ego-historie. Ego-historie er selvbiografi og delvis erindringsbaseret historie, som også praktiseres i denne bog. Det ego-historiske kommer især til udtryk i et afsluttende kapitel, der ud over ego-historiens historiografi indeholder en kort selvbiografi. Ud over det optræder det livshistoriske ved løbende inddragelse af personlige forudsætninger som forklaringer på valg i givne situationer, og ved inddragelse af andre akademiske gøremål end de skriftlige bidrag såsom administration, vejledning, undervisning og deltagelse i kollektive forskningsprocesser, og hvad det har betydet for forfatteren.
Bogen er som helhed læseværdig og interessant, det sidste fordi Bernard Eric Jensen er en interessant og tankevækkende teoretiker. Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget det betyder om læseren i forvejen kender til de diskussioner, som Bernard Eric har taget del i. Hvis man ikke gør, kan bogen læses som en oversigt og introduktion til centrale historiefaglige diskussioner og sagsforhold – et af Bernard Erics yndlingsord – de seneste årtier, der stadig har deres relevans for faget i bredeste forstand i dag. Hvis man gør, vil bogen uden tvivl give anledning til at tænke igen. Det er efter min mening Bernard Eric Jensens største fortjeneste som fagperson, at det han skriver, som regel er vigtigt og altid giver stof til eftertanke, uanset om du som læser er enig eller ej. Det gælder også denne bog.
[Historie-online.dk, den 3. juni 2026]
