Menu
Forrige artikel

Sjælekampen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 324

 

Af Søren Peder Sørensen

Titlen referer til den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft, der i 1949 i forbindelse med beslutningen om dansk medlemskab af den vestlige forsvarsalliance NATO sagde, at det var et valg, der krævede ”sjælekamp”.

Det var en kamp om danskernes hjerter og hjerner. Den kamp foregik i dansk politik og på de bonede gulve, på de enkelte arbejdspladser, i sportslivet, kulturen, på universiteterne, i medierne. Stort set ingen sektor i det danske samfund forblev uberørt af den kolde krig i perioden fra slutningen af 1940’erne til 1991, da Sovjetunionen opløstes.

Bogens forfatter Rasmus Mariager, der er historiker og professor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, er en stor kender af den kolde krig, som han har skrevet flere bøger om.

I ”Sjælekampen” trækker forfatteren på en bred vifte af faghistoriske, kunst- og litteraturhistoriske og samfundsvidenskabelige fremstillinger, samt lyrik, skønlitteratur og debatkultur.  Det gør bogen til noget særligt.

Vi kommer vidt omkring i bogens i alt 11 kapitler. Et kapitel handler om amerikaniseringen, ikke mindst påvirket af Marshallhjælpen.  Et andet kapitel fortæller om en indædt og forbitret kamp på arbejdspladserne og i Folketinget mellem Socialdemokratiet, fagbevægelsen og Danmarks Kommunistiske Parti. Vi hører om antikommunistiske netværk, efterretningstjenester og spionage. Angiveligt blev mellem 250.000 og 300.000 danskere registreret under den kolde krig!
Et tredje kapitel er viet til Vietnam-krigen, og hvordan den påvirkede kulturkampen, studenteroprøret og universitetsmarxismen.

Debatten var polariseret og havde klare elementer af radikalisering og voldsparathed i sig. Et begreb som cancel-kultur med boykot og udskamning fandtes ikke, alligevel trivedes den i bedste velgående, også uden de sociale medier. Forfatteren Niels Barfoed fortæller i bogen, at det i dele af den kulturelle og intellektuelle elite nærmest var forbundet med skam at træde ved siden af og blive sat i bås med borgerlige antikommunister, ”og så var man dømt til fortabelse.”

Bogens sidste kapitel er helliget fodnotepolitikken i 1980’erne, som ifølge forfatteren var en uskøn magtpolitisk konfrontation mellem firkløverregeringen og det alternative sikkerhedspolitiske flertal og én af de mest opslidende indenrigspolitiske konflikter under den kolde krig. Rasmus Mariager spørger, hvordan det dog kunne ske, at Socialdemokratiet, der i årtier havde været den ledende kraft i tilslutningen til NATO, kunne stille sig i spidsen for en fodnotepolitik, der svækkede enigheden i NATO og indbød til dialog med de kommunistiske regimer i øst. Tidsånden havde ændret sig.

”Sjælekampen” er et storslået værk, levende og spændende fortalt. Den rummer et væld af flotte illustrationer, en bog, der med sine 1,8 kilo vil noget. Dog kunne de lange billedtekster med fordel have været strammet op, da de stort set er en gentagelse af, hvad man allerede har læst.

Bogen er en stor bekræftelse af, at det er vigtigt at kende historien, da den giver perspektiver på nutiden. Det er en bog, som ikke er til at komme uden om, når man skal have bredere indsigt i den kolde krig.

[Historie-online.dk, den 15. maj 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende
Vietnamkrigen- Nederlag og sejr
1950’erne