Da træerne voksede ind i himlen

Af Jytte Kjær Schou

Et lille stykke skandinavisk kvinde- og kunsthistorie, der punkterer myten om de underkendte kvindelige kunstnere i slutningen af 1800-tallet.

Forfatteren er mag.art. i litteraturhistorie og tidligere journalist på Zetland. I sine bøger ”Damer der fik nok” og ”Damer der var for meget” skildrer hun også målrettede, selvbevidste kvinder, der flyttede grænser for kvinders udfoldelsesmuligheder. I denne bog har hun sat sig for at omskrive historien om de skandinaviske kvindelige kunstnere i slutningen af 1800-tallet. De gik i glemmebogen i en stor del af 1900-tallet og var underrepræsenteret i kunsthistoriens bibel, Weilbachs Kunstnerleksikon. De blev genopdaget i 1970’erne, hvor konsensus var, at de var begrænset af datidens kvindesyn og derfor ikke fik chancen for at virke som professionelle kunstnere.

Forfatteren har gravet dybt i arkiverne. Ud fra breve, dagbøger, erindringer og efterladte papirer tegner hun et helt nyt billede af periodens kvindelige kunstnere som ambitiøse, målrettede og succesfulde, Både i deres private og professionelle liv var de mønsterbrydere. De fleste var ugifte, men nogle af kvinderne dannede par og skabte utraditionelle familier med adoptivbørn. De gifte kvinder levede i ligeværdige parforhold med frihed til at rejse og udøve deres kunst. Svenske Jenny Nyström var endda alene om at forsørge sin familie, da hendes mand aldrig blev færdig som læge.

Kvinderne levede stort set det samme frie liv som deres mandlige kolleger. De besøgte tidens kunstneriske mekkaer som München og Paris, dannede fællesskaber, blev inspireret af hinanden og af internationale kunstnere. De gik i teater, på vinbar og til fester og færdedes uden frygt alene i byens rum. Men først og fremmest var de enormt ambitiøse og arbejdede benhårdt på at slå igennem som kunstnere. Langt fra alle kunstakademier var åbne for kvinder, men så betalte de for undervisning hos velrenommerede kunstnere..

Vi præsenteres for en flok kvindelige kunstnere fra Danmark, Norge og Sverige. Fortrinsvist malere, men nogle af dem beskæftigede sig også med andre kunstarter som Marie Krøyer, Susette Holten og svenske Karin Larsson, der også kastede sig over kunsthåndværk. Det er ikke alle, der er kendt i den brede offentlighed i dag, men det undrer mig, at den ikke helt ukendte polsk fødte og dansk gifte Elisabeth Jerichau-Baumann kun er nævnt i en bisætning, Bertha Wegmann skiller sig lidt ud. Hun beskrives ikke bare som en meget dygtig og efterspurgt portrætmaler, men også som en af periodens mest magtfulde kunstnere i kraft af de prestigefyldte poster, hun sad på.

Bogen er kronologisk opbygget og centreret omkring de kulturelle mekkaer. De enkelte kunstnere optræder i flere sammenhænge, og det giver bogen et lidt flimrende præg. Det er en bog om, hvad kvinderne opnåede individuelt og i fællesskab. Man får et godt indblik i, hvordan de skandinaviske kvinder nød godt af fællesskabet og det internationale kunstnermiljø. Man får også et lille indblik i den enkeltes kunst, og illustrationerne viser nogle få eksempler herpå.

Bogen er velskrevet, velunderbygget og underholdende og kan læses af alle interesserede.

{Historie-online.dk, den 22. oktober 2025]