Dyrenes byhistorie i Holstebro

Gennem de 750 år, Holstebro har eksisteret, har mange dyr slået sig ned i byen. Det kan skyldes det gode vadested over Storåen i Vestjylland, hvor husdyr, vilde dyr og kæledyr har præget historien. Byer handler ofte kun om mennesker og hvad de kan finde på. Bogen her handler om alle de dyr, der er krøbet, løbet, svømmet eller fløjet ind og ud af byen

Af Michael Koch

Der er sikkert mange gode grunde til, at Holstebro ligger, hvor byen nu engang gør. Navnet kan der også fabuleres over. Der kan have været en jernalderboplads ved et vadested over det, der i dag er Storåen. Bogen går flere tusind år tilbage i beskrivelsen af dyrelivet i byen. Det er en speciel bog, som tager udgangspunkt i menneskets “anden”, det vil sige det, der kommer os mennesker som det nærmeste. I kirken i Ferring er der kalkmalerier af dyr fra gammel tid, blandt andet løver malet i 1200 tallet. I åen er der fundet på hvalknogler og kalkunknogler, så mangfoldigheden har været stor.

Fra start er bogen langt omkring. Det er interessant og sjov læsning, og helt anderledes fokus end vi ellers ser i historiske bøger. I næste kapitel er vi til marked år 1274. Holstebro bliver til og får brev på at være købstad. Netop markederne er spændende beskrevet med alt fra handel med varer som landbrugsafgrøder, brød, krydderurter og i særdeleshed dyr. Kvæg, heste og fugle var nøglefigurerne på byens tre markeder. Der var lov om, at al handel skulle ske på netop de tre markeder. Det skyldtes, at der skulle betales torveafgift.

En gadescene på et billede af W. Marstrand. Indtil bakteriologiens gennembrud i slutningen af 1800-tallet, blev sygdomme som pest og hundegalskab bekæmpet med en teori om, at smitte stammede fra stanken fra ådsler og affald.

Mange heste måtte i 1500-tallet transporteres en lang tur på over 400 kilometer fra Holstebro til Lübeck for at blive solgt på markedet i den tyske by. Det var en lang og farefuld tur. Der blev også handlet fisk, smør, skind og huder, alt sammen varer som hestehandlerne supplerede med på rejsen. Indimellem blev Holstebros hesteavl solgt på markedet i Ribe, det var altid godt at supplere med en god handel.

Det næste meget specielle kapitel handler om ådsler og kadavere. Dette fluebefængte og ildelugtende emne beskriver, hvordan kongen omkring 1500 havde besøgt hørmende danske købstæder. Christian 2. besluttede derfor, at hver by skulle have en bøddel og en rakker, som skulle sørge for, at døde dyr kom i en rakkerkule. Som det hed sig dengang: “Det blev strengligen forbudt at gøre gader og stræder urene og skidne med uhøvisk urenhed”. Det var et ganske underholdende kapitel.

Som et væsentligt biprodukt kunne læderhandlen sælge huder, skind og hår

Med garanti kan de næste sider i bogen få det til at krible i enhver. Det handler om senge, himmelsenge og alkover. En madras af lyng kunne nemt lokke et par snoge til at dele natten med, og det kunne hurtigt blive til et helt menageri. Der kunne også nemt være både mus, ildere og andre små og mellemstore sovekammerater med fire ben. Hvis “jævne folk” kun skiftede madrassens halm én gang om året, kunne det også være en noget ram lugt, der mødte sengens ejer hver aften.  Det kunne endvidere være nødvendigt at fange lopper og knække lus, men det skal vi ikke komme dybere ind på her.

I 1794 var der en større brand i byen, og bogen fortæller om redning af både mennesker og dyr. Nogle blev reddet, men desværre gik mange dyr til i branden. Hunden har sit eget kapitel i bogen, og desværre var rabies en uundgåelig faktor sammen med hunden. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at den smertefulde og dødelige sygdom kunne lindres og kureres. Selv i dag dør op mod 40.000 af rabies hvert år. Så er det noget andet med det store svineslagteri i byen. Det er nok beskrivelser og metoder, nogle ikke vil bryde sig om at læse og høre om. Det var barske tider i det gamle Danmark. Men når det er sagt, var det herlig læsning om de gamle slagterforretninger i byen.

Gris på dåse. Holstebro svineslagteri leverede fra 1960 en mængde nye produkter fra den nye konservesfabrik

I starten af 1900-tallet kunne byens borgere se på en lang række dyr i byens zoo. Det var tydeligvis ikke nemt at skabe de rette rammer for dyrene, og ofte så det ud, som om de levede i rene badeværelser med fliser på gulv og væg. Dårlig økonomi sørgede for, at zoo lukkede igen i 1941. Meget underholdende kapitel. Det var kapitlet om Storåen og laks også. Det hele skal absolut ikke omtales her, bogens læsere skal selv have fornøjelsen. Det er virkelig værd at læse. Det samme gælder et rigtig godt kapitel om bæverne. De blev udsat i naturen i 1999, og det kommer der både godt og skidt ud af. Bogens sidste kapitel handler om brevduer og høns. Endnu et par gode kapitler, som både underholdende og med stor viden kan lære læseren noget.

Skyd aldrig en brevdue - den er indrulleret i den danske hær. Klistermærket skulle sikre, at jægere var opmærksomme på brevduerne

Bogen om dyrene i Holstebro skal man slet ikke “kimse” af. Det er både en underholdende, velskrevet, morsom og informativ bog med mange gode billeder og illustrationer. Selvom titlen kan lyde lidt speciel, er bogen det hele værd. Et godt bekendtskab i mange timer.

[Historie-online.dk, den 12. november 2025]