Lokalhistorie - Fortid, nutid og fremtid
Af Ida Munk
Bogen består af 17 artikler, hvis udgangspunkt er et todages forfatterseminar i foråret 2013. Kjems-Fonden udgiver bogen i anledning af sit 25 års jubilæum. Gennem disse år har Fonden støttet netop en stor mængde lokalhistoriske udgivelser. Bogen skuer tilbage over arbejdet med lokalhistorien de sidste 25 år og skuer ca 25 år frem til 2040. Artikler fra Storbritannien, Tyskland, Norge og Sverige giver et internationalt perspektiv. Et andet perspektiv giver artiklerne om lokalhistoriens digitale muligheder.
Bogen skal give ”et længe savnet overblik over den lokalhistoriske arbejdsmark” og redaktørerne udtrykker ønsket om, at den må inspirere og styrke kvaliteten og det folkelige engagement i arbejdet.”
Det er en stor opgave at fremlægge et overblik over et så facetteret og i høj grad frivilligt udført arbejde som lokalhistorien gennem 25 år. Det går således op for læseren undervejs, hvor mange kræfter, der gennem årene er brugt på at afdække den nære historie. De mange artikler bevæger sig på forskelligt niveau og over forskellige emneområder fra medierevolutioner, en oversigt over lokalhistoriens organisationer til problemerne med faget i universitetssammenhæng og lokalhistorien i Aarhus.
Når bogen er læst, sidder man med megen viden spredt på vidt forskellige felter og mangler måske en gruppering af artiklerne og en samlende artikel for hver gruppe, f.eks. en samlende perspektivering af de fire interessante internationale artikler om, hvad har vi tilfælles, hvad der adskiller deres udvikling fra vores, og hvad kunne vi bruge i arbejdet fremover. De internationale artikler er i øvrigt også spændende læsning som f.eks. når Alan G Crosby beskriver, hvordan traktatmodstanderne i Dublin under borgerkrigen 1922-23 havde skjult ammunitionen i kælderen under Højesterets bygning, som også rummede Irlands Rigsarkiv. Da regeringen bombede retsbygningen, blev landets uerstattelige arkivalier forvandlet til forkullede papirstumper: Irlands historie regnede bogstaveligt ned over Dublin.
Det er informativt at få gennemgået de lokalhistoriske organisationers udvikling i Steen Buscks ’Dansk Lokalhistorie efter 1980- organisationer, professionalisering og folkelighed’. Den vigende interesse for foreningen Dansk Historisk Fællesforening i takt med, at paraplyorganisationens foreningsmedlemmer vokser og bliver til interesseorganisationer, er interessant, fordi det faktisk ikke er mangel på interesse for historie i befolkningen, der er årsagen hertil: Det dokumenteres, at folk dyrker lokalhistorie og slægtsforskning som aldrig før. Dette fremgår bl.a. af artiklen af Asbjørn Hellum ’De lokalhistoriske foreninger og arkiver i det digitale Danmark’. Her vises, hvorledes arkivernes besøgstal er øget kraftigt lige som antallet af medlemmer i foreningerne, og hvorledes antallet af lokalhistoriske arkiver og foreninger er vokset med mere end 400 siden 1980erne. Noget af forklaringen på denne ændring i organisationsstrukturen kan formentlig tilskrives, at de digitale muligheder udnyttes i stigende omfang, og at det giver også den bredere del af befolkningen direkte adgang til kilderne. Den store interesse afspejles i overraskende aktiviteter fra de frivillige: Siden 1993 har ca. 1000 frivillige indtastet mere end 16 mio. poster, der indgår i Statens Arkivers demografiske database!
Digitaliseringens betydning for lokalhistorien tages op af flere forfattere: Martin Brandt Djupdræts spændende og fremadskuende artikel indeholder et væld af informationer om digitaliseringens mange muligheder netop for formidling af lokalhistorien og netværksmulighederne her. Men også de nye problemstillinger som udvikling kontra drift og rettighedsspørgsmålet tages op, idet det konstateres, at der endnu ikke er en afklaring på spørgsmålene. Lige så spændende og med indlagt gys er Niels Brüggers artikel ’Web som lokalhistorisk kilde - hvad er udfordringerne?’. Her går det med gru op for læseren, at vi allerede har mistet meget, måske meget værdifuldt web-materiale. Han eksemplificerer tabet : Alt ”materiale fra før 2005 er tabt for altid, de første 10 år af Aarhus historie på internettet er endegyldigt forsvundet.” ( s.282)- på grund af den manglende arkivering. Forfatteren åbenbarer de mangeartede og nye typer af vanskeligheder, der er ved denne type kildemateriale. Meget foruroligende.
Lokalhistorien set i forhold til oplevelsesøkonomien er et oplagt emne i en bog som denne og det tages op af flere forfattere. Kan de gavne hinanden? I Kim Furdals grundige artikel om udviklingen og betingelserne for lokalhistorien i Sønderjylland udtrykkes en engageret bekymring for de næste års udvikling. Han skriver - næsten defensivt-: ”Måske kan lokalhistorien her bruges som en del af kommunens branding over for omverden, hvis det da ikke allerede er tilfældet? Turistbranchen arbejder mange steder ihærdigt for at gøre lokalhistorien mere brugbar i markedsføringen.” ( s. 110)Han skriver tidligere samme side: ”I sidste ende kan vi stå med en lokalhistorie som en passiv refleksion af forhold, som ligger uden for stedet, hvad enten det er sognet eller købstaden, så stedet ikke længere har sin egen historie og er uden egendynamik.”
Man kunne spørge: Hvorfor skal det ene udelukke det andet?
Hvorfor skulle det egenartede, der kan bruges i branding-sammenhæng ikke kunne være inspiration til, at man netop lokalt beskæftiger sig med stedets lokale historie. Og hvorfor skulle de resultater, som lokalhistorien opviser, ikke være netop det, der kan bruges i en markedsføring. Et eksempel fra anmelderens barndom; Skiltet over Maren Spliids hus i Ribe fortæller, at her boede den kvinde, der som den sidste i Danmark blev brændt som heks. Dette hus og teksten på skiltet har været en tankevækkende attraktion for turister gennem mange årtier. Det bliver det vist ikke mindre lokalhistorie af: Interessen for det bysamfund, der stod bag, kunne måske netop vække den historisk interesserede - amatør som prof.
Også Gurdrun Gormsen forholder sig skeptisk i sin artikel (Rum for oplevelser – sted, historie, iscenesættelse og fortælling) for koblingen mellem lokalhistorie og oplevelsesøkonomien. S. 248 står der om et ph.d. projekt i Museum Vestsjælland ’Vikinger og Hvider i vækst’,: ”Her handler det altså ikke om at udforske den lokale historie for derigennem at formidle den bedst muligt, men om at forske i, hvordan man giver den lokale kulturarv mest gennemslagskraft – underforstået hvordan man får fat i flest mulige brugere. Det er (-) ikke et lokalhistorisk, men et oplevelsesøkonomisk projekt.”
Igen - hvorfor udelukker de hinanden og hvordan skelner man ?
Afslutningsvis er der en noget anden vurdering i samme artikel: ”Samtidig har interessen for at skabe nye oplevelsesmæssige kulturtilbud – i form af enkeltarrangementer eller som større samlede arrangementer – betydet, at lokalhistorie og historie har vist sin styrke som udgangspunkt for gode fortællinger, og at lokalhistorikere gennem samarbejde med lokale institutioner og frivillige aktører har fundet sig en ny platform at formidle lokalhistorien fra til glæde og gavn for befolkningen på en egn.” ( s. 260)
Nogle artikler koncentrerer sig om det konkrete arbejde med lokalhistorien et konkret sted således f.eks. den nævnte artikel af Kim Furdal: Sønderjylland og Henrik Fodes artikel Lokal lokalhistorieset fra Aarhus. Der gives mange eksampler fra det lokalhistoriske arbejde i de mere oversigtlige artikler primært fra Jylland.
I den anden ende af skalaen befinder sig artiklen ’Erasmus, Gutenberg-galaksen og cyberspace – om bøger, internettet og medierevolutioner’ af Anne Ingeborg Sørensen. Her bevæger vi os fra den første medierevolution for 500 år siden til i dag, hvor vi ikke kender omfanget af den medierevolution, vi står midt i. Vi runder endda år 370 fvt. Platons skepsis over sin tids nye medie, bøger: ” den skrevne tekst, der aldrig ville kunne erstatte den visdom, der lå i den mundtlige tradition for taler og fortællinger. At læse bøger ville kun ”indpode glemsomhed” i menneskesjælene..” ( s. 274)
Som forfatteren siger det på samme side: ”Fra oldtiden til i dag har der altså været en skepsis over for nye måder at kommunikere og distribuere viden på. Viden og magt hænger sammen.”.
Det samlede billede af bogen er, at man som læser får meget, men også en noget usystematisk information om lokalhistoriens væsen gennem de sidste 25 år. Dette følger sikkert af, at bogen netop har det omtalte seminar som baggrund. Herefter har man ikke redigeret i forhold til at få status på den konkrete lokalhistories udfordring i alle egne af landet, men holdt sig primært til Jylland, specielt Aarhus og Sønderjylland, hvor der til gengæld gås i dybden. På det generelle plan er der rigtig god information om landvindinger og problemstillinger.
...
Siden er oprettet 06-01-2015
