Onklen fra Amerika

Fire danskere rejste omkring 1900 til Amerika for at finde en ny og bedre tilværelse. En enkelt historie i bogen handler dog om en, der rejser ud i 1991. Bogen giver et helt særligt indblik i danskernes historie i New York, Midtvesten, Washington og Californien

Af Michael Koch

Da forfatteren besluttede sig for at skrive en bog om udvandrende danskere, startede det med henvendelser til slægtsforskerforeninger. Det var primært i området Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Det viste sig, at det gav bonus. Grundlaget for et dybt indblik i de fem danskeres liv i det store Amerika var lagt. Interessen for netop udvandring til Amerika skyldes forfatterens egen familie. Anne Holm Christensens morfar og mormor udvandrede til Connecticut. Desværre blev de ikke derovre, for mormoren kunne ikke trives, og de besluttede at tage hjem igen. Det viste sig dog, at opholdet og rejserne kom til at betyde meget for dem, og det var en vigtig del af deres liv.

Den første udvandrer, vi stifter bekendtskab med i bogen, er Holger, som rejste ud som 18-årig i 1892. Fire af hans søskende rejste til USA, før han tog turen over med skib. Han fortæller i et brev hjem til sin mor, at han nu var 35 år og havde sit eget firma i Prescott i Wisconsin. I Amerika havde han i starten arbejdet for sin bror til en ussel løn. Han forlod stedet til fods i to fod våd sne med 15 dollar på lommen. Han gik 32 miles (ca. 51 km) over bjergene til en station. Brevene er en pudsig blanding af ældre dansk iblandet flere og flere engelske ord, ofte omskrevet og fordansket. Det er tydeligt fra brev til brev, at det amerikanske sprog tog over, så brevene med tiden blev iblandet mere engelsk. Holger bliver gift med Alice, som er en Umatilla indianer. Alice har en datter, og Holger tager dem begge til sig. Han bliver gift med Alice og af brevene, han sendte hjem til sin mor, kan man læse, at han holdt utroligt meget af dem begge. At det er hårdt for Holger, er til at forstå af brevene. Alice bliver syg og dør. Hans kammerat krydsede Columbia floden på sin hest, men hesten fik krampe i benene, så både hest og rytter druknede. Brevene slutter desværre pludseligt, så hverken forfatter eller vi læsere får fortsættelsen på Holgers liv. Det var sjovt at læse om Holgers efterkommere. Der må ligge et stort arbejde bag at søge disse informationer, specielt fordi de ikke blot blev i samme by.

Ferdinand sendte brev hjem til forældrene fra San Francisco i 1906. Han syntes selv, det var lidt mærkeligt at sende et postkort med jordskælvet. Han tænkte dog, at forældrene og søskende skulle se de brændte og sammenstyrtede huse fra den store katastrofe

Ferdinand har udlængsel. Han er i lære som snedker og arbejder 60 timer om ugen. Ni arbejdstimer hver dag, dog lidt færre om søndagen. Det er hårdt, for faget interesserer ham ikke. Han er 15 år, så han må vente med at rejse ud. Det gør han så, da han fylder 21 år. Via Hamburg får han hyre på et skib og skriver hjem til forældrene fra Sct. John. Året er 1902. Ferdinand var god til at skrive breve hjem til “de kære forældre”, som han skrev. Ferdinand havde en billardsalon. Det gik fint i starten, og han tjente gode penge. Men der kom konkurrenter til, og de kunne tilbyde lavere priser, så han gik fallit. Der er år, hvor Ferdinand ikke kan følges, men i 1914 kom der postkort til en fætter. Nu var han blevet postbud i Danmark, men det varede ikke ret længe, for Ferdinand længtes efter San Francisco og det frie liv som sømand. Nu skulle han være soldat, da han var blevet amerikansk statsborger. Han overlevede 1. verdenskrig og boede i San Francisco. Sidste, kendte livstegn var i 1923.

Ferdinand som postbud i 1914. Privat foto

Nu er det Christine fra Maribo, der bliver omtalt i bogen. Hendes fortælling er opbygget gennem kilder som kirkebøger, folketællinger, kortmateriale, beskrivelser fra lokalarkivet i Nysted, billeder fra lokalarkivernes fælles database og fra det Kgl. Bibliotek. Christine får sit livs chok, da hun kommer til til New York. Det er noget andet end Maribo. Hun lever blandt andet som hushjælp i Brooklyn. Hun bliver gift med Gus, får børn og lever sit liv i Brooklyn, og hun kommer aldrig til at gense sit fædreland og sin familie.

Christine og Gus

Frederik Laurits blev konfirmand i 1903 og boede i Dalby ved Rønnede i Sydsjælland. Han dør i 1918. Vi skal dog først tilbage, til han er 21 år i 1910. Han kommer til en farm i North Dakota, og i 1914 ansøger han om statsborgerskab i USA. Han har bygget et lille hus på ni kvadratmeter, og han kan lave sin mad på brændeovnen. Der er dog koldt om vinteren for både Laurits og hans hest i minus 18 grader, men det går. Han bliver soldat, men desværre overlever han ikke krigen. Han bliver kun 29 år gammel.

I 1917 rejser Kristian Emil fra Møn og ender i Moorcroft i Wyoming med egen gård og ægteskab med Marie. Gennem årene har han regelmæssigt korrespondance med søsteren Kristine. Kristian Emil og Marie driver ranchen sammen indtil alderdommen, hvor de flytter til et aftægtshus. Han lever til 1966.

Marie og Chris, som Kristian hed i Amerika, til deres guldbryllup i 1961

Den sidste fortælling er helt anderledes, eftersom Martin først bliver født i 1968. Martin er med i bogen, fordi forfatteren ønskede at få en nulevende med. Han stammer fra Svinsbjerg på Lolland. Han kommer i lære som mekaniker. Senere bliver han rejsemontør for Holeby Diesel, men han sælger alt herhjemme og rejser til Californien sammen med sin bror Hans. De skaber et værksted i 1998, hvor de knokler fra tidlig morgen med at opbygge virksomheden All German Auto. Det kommer til at gå godt, og sideløbende skaber Martin også en virksomhed, der konstruerer, producerer og sælger specialdele til at reparere tyske biler hurtigere og nemmere.

Onklen fra Amerika er en bog, jeg vil kalde nærværende. Det skal forstås sådan, at læseren uhyre nemt kan leve sig ind i skildringerne. Det er imponerende, at forfatteren har kunnet finde alle de mange breve og meget andet, som giver de udrejsende nyt liv. Boget var et fornøjeligt bekendtskab.

[Historie-online.dk, den 20. oktober 2026]