Franks krig

Af Kresten Søe

Museumsbesøg inspirerer til forskning og bogudgivelser

Mikkel Plannthin har gennem 25 år beskæftiget sig med danskere, der meldte sig frivilligt til de allieredes luftvåben under 2. verdenskrig. Interessen blev vakt på et flymuseum, hvor han for 25 år siden blev overasket over synet af en Spitfire jager med dannebrog og navnet Valdemar Atterdag.

Interessen voksede og blev videreformidlet via en hjemmeside. 2018 udkom så Plannthins første bog på dansk med titlen ”For Danmarks frihed” (hyperlink til min anmeldelse på HOL).
Mens bogen fra 2018 omhandlede alle de 262 danske frivillige i de allieredes luftvåben, så skildrer denne nye udgivelse en dansk enkeltskæbne, nemlig jagerpiloten (Colin) Frank Sorensen.

Skildringen bygger blandt andet på en række dokumenter, fotos og breve mellem familiens medlemmer. som for nogle år siden var under renskrivning af Franks datter Vicki. Da Vicki havde fået indblik i Franks historie, fik hun via Plannthins hjemmeside en kontakt til forfatteren, som udviklede sig til et tæt parløb med resultat i denne bogudgivelse, som er en biografi, der både rummer en detaljeret skæbne for en udvandrerfamilie i Canada og fortæller om Franks oplevelser som frivillig i det canadiske luftvåben. Bogen er illustreret med en lang række s/h fotos fra Franks breve, familieliv, fly og krigsindsats.

Piloterne fra eskadrillen inden afrejsen til Nordafrika. Frank har med blyant markeret (Me), hvor han ses som nummer fire fra venstre i anden række. Yderligere er markeret piloten Ronald Frederic Keller, som blev skudt ned samme dag som Frank. Foto: Familien Sorensen

Franks krig er opdelt i 5 dele:

En sønderjysk familie, som fortæller bredt om Franks forældre og bedsteforældre og deres danske liv og rødder. Herunder primært om faderen Marinus’ skæbne som udvandrer, landmand og mejerist i Canada og hans møde og ægteskab med Franks mor den canadiske Minnie. Yderligere skildres ægteparrets tilbagevenden til Danmark, hvor Marinus fungerede som canadisk udvandringsagent i København.

Drengen, som fortæller om familielivet blandt Franks fem søskende i blandt andet Roskilde. Her fortælles om Franks skolegang, natur- og idrætsbegejstring som spejder og familiens bolig og omgangskreds.

Både Mellemskolen og Realen forløb fint, mens gymnasietiden på katedralskolen i Roskilde bød på faglige udfordringer, som han i modsætning til den ældste bror Eric havde svært ved at tackle.
Allerede inden Besættelsen stod det klart, at faderens arbejde for at hjælpe de tysk-jødiske flygtninge op til 1939 kunne bringe familien i fare. Man valgte derfor at flygte op til krigsudbruddet, men flugten havde konsekvens i en splittelse af familien med Minnie og børnene i Canada, mens Marinus for en tid vendte tilbage til Danmark for at genoptage sit arbejde, inden han på grund af den tyske besættelse via Sverige rejste til London og her fortsatte som udrejseagent.

Piloten omhandler Franks rekruttering til det canadiske luftvåben, flyene, træningstiden og de forhold, denne bød på med fx havarier og indkvartering. Frank klarede sig godt blandt de øvrige pilotaspiranter og endte som Pilot officer inden rejsen over Atlanten til England. Her indgik han juni 1942 i en canadisk eskadrille i en periode, hvor tabene var store både i kamp og ved havarier. I december 1942 blev Franks Spitfire eskadrille overført til Nordafrika. Her blev han efter en relativ kort krigsindsats skudt ned over Tunis, taget til fange og overført til en krigsfangelejr i Tyskland.

Krigsfangen fortæller om Franks fangenskab i den berømte fangelejr ”Stalag Luft 3” i Tyskland. Her befandt han sig blandt flere berømte engelske piloter, som havde lidt samme skæbne. Specielt blev denne lejr kendt for en masseflugt, hvor hele 76 krigsfanger på en nat flygtede gennem en tunnel. Begivenhederne her blev senere filmatiseret med Steve McQueen i hovedrollen i The Great Escape 1963. De to år i fangelejren bestod dog reelt mere af monotoni end heroisk drama. Frank var her langtfra den eneste, der blev præget af en ofte enerverende hverdag, hvis eneste oplivende elementer ofte var Røde Kors fødevarepakker og breve fra familie og venner.

Veteranen skildrer Franks liv efter krigens afslutning som hjemsendt og genforenet med familien i Canada. Krigen og de to år i fangenskab havde dog nu sat sine spor i det, der i dag nok ville være blevet diagnosticeret som PTSD. 
Frank lod sig uddanne som tandlæge. Men den enspænderrolle han også havde befundet sig i under krigen blev mere og mere udtalt. Hertil kom kontroverser med broderen, der som veteran som mange andre slog sig på flasken. En løsning som også Frank selv greb til sidst. Yderligere problematisk var forældrenes indbyrdes forhold. De var ganske vist genforenet efter de næsten seks år, men faderen havde forinden reelt levet med en anden kvinde i England.

En spændende men også meget detaljeret historie

Plannthin har tydeligvis lagt et grundigt arbejde i sit arbejde med kilderne, som især bygger på et stort antal breve - 170 i alt. Disse har dog for en del begrænset værdi i kraft af den allierede censur under krigen.
Negative tanker, sorg og frustrationer var her No Go, og da Frank jo ikke har nedskrevet yderligere r i årene derefter, får læseren ikke noget førstehåndsindtryk af den frustration, sorg og frygt, som utvivlsom også har været til stede, mens begivenhederne faktuelt fandt sted.
Heller ikke de kortfattede kamprapporter fra de militære arkiver bidrager her med ret meget, idet de er koncentreret om fx formål, vejr, åsteder og træfninger.

Alle disse faktorer sætter i en bog som denne uundgåeligt sit præg på fremstillingens bredde og dybde.
Et eksempel herpå er omstændigheder bag Franks første tid i England, hvor han indgik som erstatningsmandskab i gendannelse en canadisk eskadrille, der forinden på chokerende vis i løbet af minutter over Frankrig var decimeret fra 12 til 6 Spitfires af Luftwaffes nye overlegne Focke-Wulff FW 190.
Stemning og moral efter denne massakre har derfor mildest talt næppe været på højden, da Frank og de øvrige reservepiloter tiltrådte til reorganisering få dage efter.

Til gengæld siger Plannthins videre beretning en del. Her fremgår det nemlig, at eskadrillen efterfølgende blev trukket ud af decideret fronttjeneste og i praksis overgik til konvojpatruljering og lignende ret defensive aktiviteter. Først efter hele syv måneder kom Franks genopbyggede enhed igen i egentlig aktion.

På steder som dette så jeg som læser ind imellem gerne, at Plannthin bidrog med flere egne betragtninger til udfyldning af de huller, censuren efterlod og derved opblødte sin ofte ind imellem lidt tørre fremstilling.

Et andet element er detaljeringsgraden. Især i familiedelen er der et utal af navngivne personer og detaljer, hvis tilstedeværelse ofte forekommer overflødige i forhold til fremstillingens essens.
Derudover kunne ting som tjenestenumre på involverede officerer, stelnumre på agerende fly og fx navnene på alle fire lyntog, der blev benyttet ved familiens flugt fra Danmark 1939 godt have været udeladt.

Spitfire version Vc afbilledet fra på en samtidig flyveplads i Algeriet i perioden. Frank fløj denne version flere gang i februar og marts 1943. Typen blev produceret i 2500 stk. op til medio 1943, men var underlegen i forhold til de samtidige tyske FW 190A og ME 109G.  Cop Imperial War Museums CNA 286

Intet helteepos

Med dette nævnt er det trods det lidt smalle kildemateriale lykkedes forfatteren at give en udmærket skildring af Frank som pilot og menneske, som er uden for mainstream i en genre, som oftest myldrer med helte og krigere.

Frank er primært skildret ud fra sin egen vinkel i de mange breve: ærgerrig med hensyn til at blive en god flyver og officer, men også som en lidt indesluttet enspændertype, der afholdt sig fra at slå sig løs med damerne og blandt de andre pilotere i festligt lag.

Opholdet i fangelejren står for mig som bogens bedste del blandt andet, blandt andet fordi den i modsætning til andre bøger også viser, hvordan fangenskabets enerverende lediggang og monotoni påvirkede de indespærredes psyke og skabte depression.
Dertil bringer Plannthin også en lidt mere jordnær oplevelse af fangeflugten end i filmen fra 1963. Blandt disse er Franks tanker efter flugten, hvor han stillede sin plads længere fremme i rækken til rådighed for en kammerat, der var desperat for at komme hjem.

Denne flyver slap ud af lejren på Franks bekostning, men delte efterfølgende en grusom skæbne med de 50 flygtende, der efter atter at være blevet indfanget, blev skudt som hævn for ravagen på Hitlers ordre.

Bogen kan - også på grund af sin lidt mere afdæmpede ”menneskelige” vinkel på krigen - anbefales til alle læseren af denne historiske genre.

[Historie-online.dk, den 1. juli 2026]