Menu
Forrige artikel

Guldring afslører mulig ny fyrsteslægt i Sydvestjylland

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 323

 

Detektorfører har fundet sjælden guldring, der måske afslører en ny, ukendt fyrsteslægt ved Emmerlev i Sydvestjylland, der havde tæt forbindelse til datidens europæiske stormagt. Ringen er fundet i samme område som guldhornene, hvor en ukendt elite kan have regeret i flere hundrede år, mener arkæologer.

Guldringen er indfattet med en rød halvædelsten og konstrueret med veludførte spiraler på undersiden og trekløver-knopper i overgangen mellem ringskinnen og fatningen med stenen - en stil der er karakteristisk for frankisk håndværk

Da 39-årige Lars Nielsen en forårsdag graver en stor guldring indfattet med en rød halvædelsten op af jorden i Emmerlev i Sydvestjylland, ved han, at han har gjort sit livs fund. Alligevel gemmer smykket på en historie, der er langt større, end han havde forestillet sig.

”Jeg var så begejstret og overvældet, at jeg knap kunne sige noget, og det er normalt ikke noget, der kendetegner mig, men det er uden tvivl mit hidtil bedste fund. At gøre sådan et unikt og enestående fund er helt surrealistisk. Jeg er meget stolt og beæret over, at kunne bidrage med en brik til vores fælles historie både lokalt og nationalt,” siger Lars Nielsen.

For guldringen afslører formentlig tilstedeværelsen af en ny, ukendt fyrsteslægt i området med tæt forbindelse til merovingerne – en kongeslægt som regerede Frankerriget, der på dette tidspunkt var en ubetinget stormagt i Europa, som dækkede store dele af nutidens Frankrig, Belgien og Tyskland.

Det skyldes guldringens særlige konstruktion, der kendes fra ringe båret af eliten hos merovingerne, forklarer Kirstine Pommergaard, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og gjorde opdagelsen, da hun nærstuderede smykket.

Guldringen afslører ikke blot en mulig ny fyrsteslægt i Emmerlev, men forbinder også området med et af Europas største magtcentre i jernalderen. Guldringen er sandsynligvis en kvindering og kan have tilhørt en fyrstedatter, som er blevet giftet til en fyrste i Emmerlev. Guld er typisk diplomatiske gaver, og vi ved, man har giftet sig til alliancer, ligesom det formentlig er sket med Thyra og Gorm den Gamle og i nyere tid hvor Christian d. 9. blev kendt som ’Europas svigerfar’ for at gifte sine døtre ind i andre kongehuse,” siger hun.

Noget ved musikken

Guldringen er indleveret som danefæ til Nationalmuseet af Museum Sønderjylland, og her er der stor begejstring over fundets historiske betydning for Vadehavet.

Vi har aldrig set noget lignende herude. Der er efterhånden gjort mange fund, som peger på globale handelsforbindelser ved Vadehavet. Guldringen underbygger, at der også har været en elite, som har været noget ved musikken. Det er ikke alle og enhver, som har haft kontakt til merovingerne,” siger Anders Hartvig, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland.

Kirstine Pommergaard supplerer:

Merovingerne har været interesseret i at indgå i et netværk med slægter og personer, der kunne kontrollere handel og ressourcer i et område. Måske har fyrsteslægten i Emmerlev haft kontrol med et område mellem Ribe og Hedeby og dermed sikret handel i området,” siger hun.

Unikt håndværk

Forbindelse til merovingerne skyldes ringens konstruktion med meget veludførte spiraler på undersiden og trekløver-knopper i overgang mellem ringskinnen og fatningen med stenen, der er karakteristisk og velkendt for frankiske håndværk.

Det er et imponerende håndværksmæssigt niveau, som er svært at eftergøre i dag,” siger Kirstine Pommergaard.

Arkæologerne mener ikke, at ringen blot er tabt under en handelsrejse af primært to årsager. For det første er der i samme område fundet andre genstande – især to guldmønter, syv sølvmønter (sceattas) og frisisk drejet keramik – som bekræfter kontakten til det merovingiske område, formentlig via allierede i Frisland, der lå i det nuværende Belgien og Holland.

For det andet er ringen indfattet af en rød halvædelsten, som er et velkendt magtsymbol i Norden, mens merovingernes elite-guldringe typiske er indfattet med en mønt eller en plakette, som en signetring. Det viser, at ringen skulle tjene som magtsymbol i Norden.

Lokal magtelite i århundreder

Guldringen fra 5-600-tallet er fundet blot 10 kilometer fra fundstedet for guldhornene (fra 400-tallet) og to kilometer fra ringvolden Trælbanken (fra første århundrede), som stadig kan have været i funktion på guldringens tid. De mange store fund i området tegner et billede af en magtelite, der har regeret i området i flere hundrede år, mener Anders Hartvig.

Den, som har haft ringen, har nok også kendt til de mennesker, der har haft guldhornene. Måske har de været i slægt. Sammen med andre nyere fund tegner det et billede af, at Sønderjylland har haft en større indflydelse, end man tidligere har regnet med, og at Vadehavet ikke var lukket om sig selv, men havde en aristokratisk tilstedeværelse med vigtige handelsforbindelser mod syd,” siger Anders Hartvig.

Det er netop den lokale Danmarkshistorie, Lars Nielsen synes er det mest interessante aspekt ved ringen, som han har fået skabt en replika af og givet til sin kone i julegave.

Forhåbentlig vil den gå i arv i familien, som fremover vil kunne udpege, hvor den er fundet, og fremvise brevet fra Nationalmuseet, der beskriver ringens særlige historie og betydning. Så på den måde er den blevet foreviget i vores familie,” siger han.

[Historie-online.dk, den 21. februar 2024]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Danmarks ældste tøjmærke
Kroppedal Museum udstiller guldring fra jernalderen
Pirateri i efterårsferien