Menu
Forrige artikel

MARTS

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2479

 

Oprindeligt var marts årets første måned – altings begyndelse. Og naturligvis er måneden opkaldt efter romernes helt specielle gud: Mars. Et erobringsfolk som romerne lagde naturligvis særlig vægt på krigsguden Mars. Men han var mere end det: det var Mars, der vogtede over Rom og så sandelig også over landbruget, der var så vigtig for den hastigt voksende storby. I gudernes hierarki var han kun overgået af Jupiter.

Og det var en gud, der krævede sit. Flere af de fortællinger, der er overleveret fra antikken, fortæller, at der blev ofret mennesker til guden efter en vel overstået sejr – her har det så været krigsfanger, der blev slået ihjel. Interessant er det også, at et stort område i Rom fik hans navn: Campus Martius – Marsmarken.

 

Kortet viser områdets udstrækning. Pilen henviser til Pompejus’ teater på Piazza Argentina. Et godt sted at tage som udgangspunkt for en vandring. Man kan læse mere i serien Det hemmelige Rom: (https://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/pompeius-og-romerske-katte).

Der er mange fortællinger om Mars. En af disse koncentrerer sig om Mars’ umættelige appetit på kvinder – her er det lige før den græske Zeus må se sig forvist til andenpladsen.  I en af fortællingerne er Mars dybt forelsket i gudinden Venus, med hvem han fik datteren Concordia, der arvede det bedste fra de to guder. Concordia var gudinde for fred og harmoni. I 1970 udgav man i Italien en særlig mønt i anledning af 100 året for Italiens samling. Hvad var mere naturligt end at lade den præge med et portræt af Concordia?

 


Måneden marts var fyldt med markante fester. Den 1. fornyede man byens hellige ild, og præsterne dansede for de 12 bronzeskjolde, der symboliserede krigerguden. Dagen blev også betragtet som Mars’ fødselsdag. Den 9. marts bar de endnu engang de 12 skjolde rundt i byen. Den 19. fejrede man gudinden Minerva som hende, der blandt andet beskyttede kunsten og kunstnerne.

Det var også den dag, der var helliget hendes tempel på Avertinerhøjen. Dette er blot et udpluk af de talrige fester, der var med til at give måneden dens særlige præg.

Romersk fad med gengivelse af gudinden Minerva. Dateret til det første århundrede efter Kristi fødsel. (HPN-foto).

Måneden blev lukket med en stor fejring af gudinden Luna i hendes tempel, der også var på Avertinerhøjen. Både månen og solen spillede en stor rolle i den romerske religion – og da Mithrasdyrkelsen slog igennem, så man begge gengivet på det ikoniske alter i Mithræet. (det kan man læse mere om i serien Det hemmelige Rom: https://www.historie-online.dk/temaer-9/artikler-51-51/det-hemmelige-rom/den-romerske-soldaterreligion ).

Her ses det alter, der blev fundet i Diocletians termer. Også her kan man læse mere: (https://www.historie-online.dk/temaer-9/artikler-51-51/det-hemmelige-rom/romernes-stoerste-badeland ).

 Øverst til venstre ser man gudinden Luna på en vogn trukket af to okser. Til højre er det solen, der trækkes af 2 heste.

Uvilkårligt kommer man til at tænke på en dansk pendant:

Solvognen fra Trundholm Mose

MENSIS MARTIUS – MÅNEDEN MARTS

Erik Ingemann Sørensen

Se de øvrige artikler i kalenderserien her

[Historie-online.dk, den 28. februar 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
NOVEMBER
OKTOBER
JULI