Museumsnumre 163 - tovværk
Tovværk er en betegnelse for tov af forskellig art og størrelse. Tove var uundværlige til mange forskellige formål, og det ældste stykke tovværk i Danmark er en surring af toslået bast af lind fundet i nærheden af Ebeltoft og dateret til 5200 fvt.
Tovværk kan være fremstillet af vidt forskellige materialer som bast, hår, hamp, hør, brændenælde og af importerede materialer som bomuld, manila, kokos og sisal. Det anvendte materiale spindes til garn som derefter snos sammen til kordeler som slås sammen til tovværk. Normalt foretages hver ny snoning i modsat retning af den foregående for at give tovværket størst styrke. Tovværk findes i forskellig længde og tykkelse, lige fra det tyndeste sejlgarn til de sværeste trosser. Tidligere var tovværk ofte tjæret for at forlænge dets levetid.
Tovværksrulle fra Funders Rebslageri i Vejle, Vejlemuseerne
At fremstille tovværk var en profession og en af de ældste i landet. Rebslager hed manden som stod for fremstillingen. Malmøs rebslagere fik laugsartikler i 1412. Et rebslageri beskæftigede 2 – 6 mand. Rebslageriet disponerede over en reberbane og det nødvendige værktøj til at slå reb. Dette bestod bl.a. af et hjul, spindehjulet, som drejede garner eller reb rundt samt klodser, geskærer, hvorigennem man samlede de enkelte kordeler til et tov. Jo flere kordeler jo tykkere og stærkere blev tovet. Toslået tov var det simpleste, treslået eller firslået det almindeligste. I firslået tovværk lægges i midten et hjerte eller en kalv, for at holde de fire kordeler i den rette indbyrdes stilling. Man taler om højreslået eller z-slået tov, dvs. at kordelerne er snoet fra venstre mod højre, og om venstreslået eller s-slået tov. De vigtigste betegnelser for tykkelsen er snor og tov. En snor er under 5 mm. tyk, mens et tov er over 10 mm. Tovværk derimellem kaldes liner. Tove sammenslået af ståltråd kaldes for wirer eller ståltove.
Ubrugt rulle tjæret sejlgarn, Kerteminde Museum
De fleste store gamle erhverv brugte store mængder tov. Fiskeriet brugte tovværk til liner, garn, vod og ruser, landbruget brugte tovværk til tøjr, grimer, seletøj, tømmer, vognreb og høstbindegarn, og allermest tovværk blev brug i søfarten, hvor alle større og mindre fartøjer brugte en masse tovværk til rigningen. Man talte om det løbende og stående gods på sejlskibe. Desuden brugtes tove til surringer, til fortøjning, til ankring, til bugsering og til at laste- og lossegrej. Endelig brugtes i boliger liner og garn til indpakning, tørresnore, hejseværker med mere.
Tovværksfabrikken Jakob Holm & Sønner på Amager i 1880-erne, amagercentret. I baggrunden ses Øresund
Rebslageri ophørte som håndværk og reberbanerne forsvandt i byerne. I stedet overtog tovværksfabrikker fremstillingen. Som søfartsnation var Danmark storforbruger af tovværk og måtte importere store mængder, 1.649 tons i 1902. Den situation ændredes ved grundlæggelse af en række tovværksfabrikker. I Sundby på Amager voksede den i 1813 anlagte reberbane til en stor fabrik, Jakob Holm og Sønners Tovværksfabrik. I Randers blev to rebslagerier i 1898 slået sammen til en stor tovværksfabrik. I Viby ved Århus startede FDB 1906 en tovværksfabrik for høstbindegarn, og i Esbjerg startede Esbjerg Tovværksfabrik i 1909 på foranledning af skibsreder Ditlev Lauritzen. Tovværksfabrikkerne forsynede landet med tovværk og eksporterede endda, men op mod år 2000 lukkede fabrikkerne. Som tilfældet har været med mange andre virksomheder, flyttede produktionen til udlandet. Sidst lukkede Randers Tovværksfabrik. Det skete i 2002. De små håndværksvirksomheder, rebslagerierne, er for længst lukket, men en lille skare af folk søger at holde liv i den gamle viden og de gamle færdigheder omkring tovværksfremstilling. I Skjern findes en gammel reberbane som to uger om året slår reb. Det er den sidste gamle lukkede reberbane, der fungerer i Danmark. I Troense findes bevaret en åben reberbane. Den ligger I Grønnegade i den gamle skipperby.
Plakat med reklame for Randers tov, Svendborg Museum
Man kan ikke forvente, at museerne i deres samlinger har meget tovværk. Dels er tovværk ikke et samleobjekt, dels fylder tovruller meget og dels kræves konservering for at bevare gammelt tovværk, som består af plantefibre. Men museerne har dog bevaret noget, desværre uden plan og med ringe dokumentation. Det er spredte og tilfældige tovværksstykker, som er blevet gemt. Lidt kan vi dog få at vide.
Ubrugt tovrulle med producentseddel fra Esbjerg Tovværksfabrik, Den Gamle By
Et stykke tovværk fremkom ved udgravning af en boplads Hvissinge Vest med fund af bl.a. brønd, stige og vognrester. Fundene er fra jernalderen og befinder sig på Kroppedal Museum.
Fra vikingetid er fremdraget stumper af tovværk i Skuldelevskibene. Vrag fire, fem og seks har tovværksrester bevaret. Ved Søndersø i Viborg blev en bebyggelse udgravet fra ældre middelalder. Også her fandt man rester af tovværk. Ved Gåsehage syd for Ebeltoft færgehavn ligger vraget af et fragtskib fra omkring 1725. Herfra er bjerget tovværk, som lå i forlukafet. Det er en tovværksfender, som har været forvaret i forlukafet. Under udgravninger i Dybensgade i København er fremkommet diverse tovværksstykker. Her lå Holmens Kanal, der førte hen til Bremerholm, flådens leje med skibsbyggeri og reberbane. Køge Museum har ved undersøgelse af et gammelt bolværk fundet et knap 50 cm langt 5-6 cm tykt tov, to-slået. Muligvis er det rester af et gammelt fortøjningstov.
Svendborg Museum gemmer et stykke tovværk fra Ewalds Rebslageri i Møllergade i Svendborg, efter sigende det første tov, som virksomheden slog. Det var i 1872. Tovet gjorde siden i 34 år nytte som vant om bord i den nybyggede skonnert ”Agnes”. Det er en interessant oplysning om tovværkets holdbarhed.
Kerteminde Museum har 25 m, 4,5 cm tykt manila tov, anvendt i et fiskefartøj.
Museet på Sønderskov har en rulle tovværk med indspundet stål. Det er fremstillet i 1890-erne på den gamle reberbane i Vejen. Taifun kaldes særligt tovværk med indflettet stål. Randers Rebslaaeri begyndte produktionen af ståltove i 1908.
Bangsbo Museum har kvejl af høstbindegarn fra 1940 – 1945 og samme museum har ruller af det papirgarn, som blev brugt under besættelsen.
En finurlighed fra 1944 er disse to sammensplejsede stykker tov. De blev anvendt på cykelfælge i stedet for dæk og slanger, som ikke kunne skaffes i slutningen af krigen, Teknisk Museum
Uvist af hvilken grund gemmer Teknisk Museum en hel del tovværk fra Helsinge Station, brugt af banens folk til afspærring. En værdifuld sag er til gengæld en plade med opsatte prøvestykker på det tovværk og de liner som Jakob Holm og Sønners Fabrikker på Amager fremstillede. Det drejer sig om 15 stykker tovværk, nemlig: et 23 mm hampetov, et 22 mm 4 sl. Manilatov, et 20 mm 3 sl. Manilatov, et 17 mm tjæret hampetov, et 16 mm utjæret hampetov, en 10 mm flettet line, hvid merling, tjæret hyssing, stroppehyssing, tjæret skibsmandsgarn, et 18 mm tov uden oplysning, en stålwire, en 14 mm 6 x 7 g. S. stålwire, en 12 mm 6 x 37 ug Extra samt et tovværk med stål indflettet. Pladen giver på den måde oplysning om de mest anvendte tovværksprodukter omkring 1925.
Værdifuld er også Bornholms Museums samling af ni prøver på tove og liner, som blev brugt i fiskeriet i 1960-erne. Odsherred Museum og Helsingør Museum har også samlinger af tovværksprøver. Der ligger en opgave i at se på disse prøvesamlinger, hvis der skal tegnes et skarpere billede af tovværkets udvikling herhjemme.
Tovværksprøver på bræt, Jakob Holm & Sønner, Teknisk Museum
De gamle plantematerialer blev fra 1950-erne gradvist erstattet af kunstmaterialer som nylon, polyester, propylen og kevlar. Der er stadig brug for masser af tovværk i konsumsamfundet, skønt det ikke længere er en nøglevare for erhverv som landbrug, søfart og fiskeri.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her
[Historie-online.dk, den 11. august 2026]
