Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 21: Barselspotte

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2368

 

”Men disse Barselstuer ere reent ravgalen: her skal først et 100 Mennisker gives tilkiende som et stort Vidunder, at Hans Hansøn eller Jespersøn har giort det Mesterstykke ved sin Kone, som enhver Bonde paa Amager kand giøre ham efter, og skaffet hende, enten ved sig selv eller i det ringeste ved en anden, en Søn eller en Datter, til hvilket Vedunder at see de skal komme derhen, og tillige med ”dræbe” dend syge Barselkoene med Gratulationer og Snak,  og hindre at Patienten ikke skal blive saa hastig frisk, som hun ellers kundet blive, hvis hun havde kundet ligget i roe”, sådan skriver Ludvig Holberg i komedien ”Barselsstuen” fra 1723. Ordene lægges i prologen i munden på tjeneren Troels. Herfra starter komedien som er fuld af sladder, intriger og latterliggørelse især af den ældre borgermand, som er husfader, men også hanrej. 

Holberg kritiserer det som i hans tid var en etableret institution i borgerskabet, nemlig at komme på besøg hos den kvinde, som havde født, ønske hende og familien tillykke med den nyfødte og samtidig medbringe lækkerier til fortæring. Også på landet var traditionen med at gå på barselsbesøg fast forankret, kaldtes nogle steder for kvindegilde og var en del af landsbyens fællesskab. Selv om Holberg ironiserer over institutionen barselsstue, så var den udtryk for en vigtig social omsorg, og der var god grund til at fejre en vel overstået fødsel. Mange barslende kvinder og børn døde ulykkeligvis under fødslen.

Ved besøget medbragte gæsterne, kvinder fra familie, vennekreds og naboer noget spiseligt, og det kom de med i en såkaldt barselspotte, en glaseret lerpotte med hank og låg. Indholdet kunne være grød, pandekager, sødsuppe med svesker og rosiner, eller varm mad som hønsekødsuppe, stegte ål eller andet godt. Barselspotten blev brugt til transport, og den besøgende tog den med sig hjem efter indholdet var tømt. Barselspotten havde i øvrigt et andet navn, nemlig føringsspand, idet føring på gammelt dansk betyder mad medtaget til fester og gilder. Den dag i dag har man føring med til sammenskudsgilder.

 Vilhelm Marstrand har malet barselstuen inspireret af Holbergs komedie af samme navn, men her er ingen føring kun et selskab af te-drikkende kvinder. I visse borgerhjem blev der ødslet, og myndighederne, kirke og embedsmænd, søgte at bekæmpe sådanne barselsgilder. Statens Museum for Kunst

Det er klart at barselspotter i en så udbredt folkelig tradition også er at finde i museernes samlinger. Lad os se, hvad der er bevaret, og hvad samlingerne kan fortælle os.

Med hensyn til barselspottens alder, så er der ved udgravninger fundet en del glaserede hankeskår, som giver formodning om, at barselspotten var kendt i middelalderen. Den er dokumenteret i renæssancen i fiskerlejet Sandhagen fra slutningen af 1500-årene på Sydlangeland. Fiskerlejet blev ødelagt af stormflod og forladt og udgravet i 1950-erne. Her fandtes mange potteskår og heriblandt en del karakteristiske hankeskår fra barselspotter, muligvis importvarer til videresalg.

Museer landet over har et eller flere bevarede eksemplarer af barselspotter, hvilket viser at skikken med at komme på barselsvisit har været udbredt i hele landet.

Barselspottens form ligger nogenlunde fast, en rund lerpotte med låg og en solid hank. Potterne har forskellig glasur varierende fra brun, til grøn og gul. Nogle potter er sparsomt dekoreret, andre stærkt dekoreret med ornamenter udført med malerhorn. Det er en teknik, hvor et kohorn fyldes med farvet ler. I hornets spids er indsat en tilsnittet gåsefjer, hvormed farven påføres. Der arbejdes vådt i vådt.

 Barselspotte Vendsyssel, udført af pottemager Niels Andreas Pedersen i Mogensbæk ca. 1880. Vendsyssel Museum.

En anden type barselsspand er uden hank men har to ører. En sådan spand med ører i stedet for hank har museet i Frederiksværk. Potten er desuden mærket med et årstal, nemlig 1855. Typisk er museernes barselspotter købt eller skænket, og der er desværre sparsomme oplysninger om proveniens og alder. Der synes ikke at være bevaret ret mange potter fra 1600- og 1700-årene. En barselspotte fra Guldborg dekoreret med festoner er stilmæssigt fra klassicismen, dvs. omkring 1800. De allerfleste barselspotter er fra 1800-tallet. En usædvanlig dekoration med dannebrogsflag har en barselspotte fra Lemvig. En ganske speciel type barselspotte er terrinformet og findes på Ærø og i Sønderjylland.

 Barselspotte med festonudsmykning, ca. 1800, Lolland-Falsters Museum


Lerpotterne blev fremstillet i pottemagerier og lervarefabrikker. Pottemagerier fandtes overalt i købstæderne, og lervarefabrikker dukkede op i sidste halvdel af 1800-tallet bl.a. på Bornholm. En anden dansk lokalitet kendt for sine lervarer er Sorring øst for Silkeborg. Udenlandske potter kom fra Stettin, og solgtes især i Sydøstdanmark og fra Kellinghusen og fandt afsætning i Sønderjylland.

 Barselspotte fra Toustrup ved Sorring, dateret 1866, Den gamle By

Barselspotter kunne dog være fremstillet af andre materialer end ler. Østsjællands Museum har en barselsspand af kobber og Viborg en ditto, mens Randers Museum ejer en tinpotte fra ca. 1775.

 Barselspotte af kobber, Viborg Museum

Traditionen med barselsvisit ophørte gradvist under industrialiseringen, men som med andre af almuens traditionelle brugsgenstande fortsattes produktionen af barselspotter i 1900-årene. De blev nu brugt til pynt og til opbevaring af diverse småting. Silkeborg Museum har endda to barselspotter fremstillet som turistsouvenirs. Den ene er mærket Himmelbjerget.

 En barselspotte med hornbemaling, stemplet Dagnæs, en lervarefabrik i Horsens 1930-1946, er et eksempel på barselspottens livskraft, Horsens Museum

Barselspotten er stadig til at købe. Visse lokale pottemagere har gjort det muligt, at man kan give en barselspotte i dåbsgave. Den kan være en dåbserindring og et sted at bevare andre minder som babyarmbåndet, huen, den første sut eller sko. I bunden skriver pottemageren oplysninger på barnet i det våde ler: Navn, dato, tidspunkt, højde og vægt. Museumsbutik.dk sælger en kopi af en barselspotte fra Sønderborg, en smuk og original gave. Samlere af lervarer og keramik finder naturligvis de gamle barselspotter interessante, og de sælges af og til på auktionerne.

Vil man se lervarer, så er en særlig stor og seværdig samling Ehlers Samling i Slotsgade 20 i Haderslev. Det er Nordeuropas største samling af lertøj brugt i de sidste 500 år. Fiskefade og barselspotter hører til blandt samlingens flotte stykker. Denne samling såvel som byens andre museer er værd at rejse efter.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 10. januar 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 4: Lommekniv/foldekniv
Museumsnumre 58 - Silhuetbilleder
Museumsnumre 29: Brudekjolen