Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 49 - Skrivemaskine

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1421

 

Min første bog skrev jeg hjemme på en lille rejseskrivemaskine, senere på arbejdet brugtes en større skrivemaskine, en kontormaskine, som blev udskiftet med en elektrisk IBM med kuglehoved, og så kom digitaliseringen med pc-er og printer. Det er den ”skrivemaskinerejse”, vi fra efterkrigstidsgenerationen har oplevet.

Men skrivemaskinen er af ældre dato end som så. Den første funktionsdygtige og kommercielt producerede skrivemaskine var dansk. Den var konstrueret af Rasmus Malling-Hansen, forstander ved Døvstummeinstituttet i København (se historiens aktører nr. 43). Skrivekuglen kaldte han den, og den blev patenteret i 1874.  Skrivekuglen blev en succes, men ikke salgsmæssigt. Det blev en skrivemaskine opfundet af en gruppe amerikanere, som løb af med sejren som den mest salgbare skrivemaskine. Den amerikanske fabrik Remington, egentlig en geværfabrik, grundlagt i 1816, købte patentet og det viste sig, at de også kunne lave og sælge skrivemaskiner. Princippet i firmaets skrivemaskine var en kasse, hvor der var monteret et tastatur og for hvert bogstav var en arm med en bogstavtype, som slog ind på et skrivebånd og satte et aftryk på papiret, der sad på en bevægelig rulle. Typen blev patenteret i 1873.

Remington skrivemaskine fra 1876, Sholes & Giddens patent, Danmarks Tekniske Museum

På de danske museer findes en anseelig samling af skrivemaskiner bevaret, og klenodiet Malling-Hansens skrivekugle findes på Danmarks Tekniske Museum, som i øvrigt har en stor samling af skrivemaskiner, bl.a. et par af de rigtig gamle Remington maskiner fra 1870-erne. Der findes en hel del gamle Remington skrivemaskiner på lokalmuseerne og meget tyder på at dette mærke var det mest solgte i årene omkring 1900.

En teknisk interessant tysk skrivemaskine er Ultima, som er med tastatur og valse ligesom Remington, men i modsætning til denne type lille og kompakt, og den kunne fungere som rejseskrivemaskine. Hver tast kunne anslå tre typer. Den blev først produceret af Justin Bamberg i 1908 i München under navnet Helios, og blev fra 1909 produceret i Berlin. Assens Museum har en Ultima skrivemaskine. Produktionen blev indstillet under første verdenskrig.

Ultima skrivemaskine, auktionskatalog

Et andet tysk firma, AEG, fremstillede fra omkring 1905 også en speciel skrivemaskine, en såkaldt index-skrivemaskine ved navn Mignon. Denne pegepindstype blev produceret i forskellige modeller og solgtes indtil 1934. Billund Museum og adskillige andre har en Mignon skrivemaskine.

 Mignon skrivemaskine, fra Vorbasse, Billund Museum

Omkring 1930 havde skrivemaskinen fået sin grundform. Der var variationer i fabrikkernes forskellige typer, men i princippet fulgtes de samme design, nemlig en kasse med en bevægelig horisontal papirrulle, et farvebånd, et tastatur type QWERTY med bogstaver og en skiftetast, som gjorde det muligt at skifte mellem små og store bogstaver. Videre havde man en tabulator, som regulerede papirrullens vandring.

Når der skrives på de gamle maskiner afstedkommer det en meget karakteristisk høj klapren og klokkeringning, før valsen stopper. Der er lavet musik med udgangspunkt i denne klapren og ringen. Berømt er Leroy Andersons ”The Typewriter”, som enhver bladmand blev i godt humør af at høre. Fart over feltet! Men for at reducere støjen på skrivestuer gik man over til at lave en særlig maskintype ”Noiseless”, der blev introduceret af en amerikansk fabrik af samme navn i 1917. Andre skrivemaskinefabrikanter kopierede disse ”lydløse” maskiner. Køge Museum har en maskine med navnet ”Noiseless”, men i øvrigt ingen oplysninger om dens alder eller bruger.

Betty Nansens skrivemaskine, Revymuseet

I museernes samlinger er også skrivemaskiner som har tilhørt kendte forfattere og skribenter. Nationalmuseet har forfatteren Martin Andersen Nexøs skrivemaskine, og Åbenrå Museum har en skrivemaskine, der har tilhørt H.P. Hanssen, redaktør for dagbladet ”Hejmdal”. Revymuseet har en maskine, som skuespillerinde og teaterdirektør Betty Nansen har brugt. De første bogmanuskripter skrevet på maskine fremkom allerede i 1870-erne. Den amerikanske forfatter Mark Twain rapporteres blandt de første, som benyttede en Remington skrivemaskine, dvs. han gjorde ikke, men hans kontordame gjorde. Maskinskrevne sider blev en lettelse for bogtrykkeriernes sættere. Så skulle de ikke længere være nærmest skriftkloge, for at læse det håndskrevne. Arbejdermuseet har forfatteren Hans Scherfigs skrivemaskine af mærket Corona, som han skrev romaner på og brugte på sine rejser. Og Sorø Museum har en skrivemaskine, der har været brugt til at skrive illegale blade, som blev stencileret og duplikeret. Rudersdal Museum ejer den skrivemaskine som forfatteren og humoristen Finn Søeborg har benyttet. Men i øvrigt var det de talrige kontorer og kontordamerne dér, som betjente de fleste skrivemaskiner. Som arbejdsredskab ændrede skrivemaskinen arbejdsmarkedet. Alle lidt større virksomheder fik et kontor og kontorarbejdet blev en vigtig beskæftigelse for mange kvinder, ”vore smukke unge kontorfrøkener”, som det hed i en avisannonce. Kvinderne rykkede ind i mange mandsdominerede firmaer sammen med skrivemaskinerne.

 Kontordamer i Magasin du Nords skrivestue i 1960-erne, Magasin du Nord Museet

Danske skrivemaskiner blev aldrig en større succes. Ikke på grund af manglende kvalitet, men pga. den store konkurrence fra udlandet. Dansk Skrivemaskinefabrik blev startet i København i 1931. Fabrikken fremstillede en skrivemaskine ved navn Norden. Konstruktionen var helt igennem dansk og fabrikken beskæftigede 50 mand. Hovedkontoret var i Nørre Farimagsgade 11. Der var også en afdeling i Århus. Den svenske maskine Halda og den engelske Oliver gik over til at fremstille maskiner af samme type som Norden. Fabrikken stoppede omkring 1959.

Dansk Skrivemaskinefabriks solide maskine, Norden, Midtjyllands Museum

Blandt de mange skrivemaskinetyper, som florerede i Danmark kan nævnes Royal fra New York, grundlagt 1906. Underwood ligeledes fra New York leverede farvebånd til Remington, men besluttede at lave deres egen skrivemaskine 1896 og deres maskiner, især nr. 5 fra 1899, blev næsten en standard kontormaskine i USA. Underwood dominerede markedet i 1920-erne. Underwood blev opkøbt af Olivetti i 1960-erne. Smith Brothers også i New York startede allerede i 1887 en skrivemaskinefabrik og producerede længe Corona skrivemaskinen. Fabrikken lukkede i 1980-erne.

Af tyske mærker findes på museerne bl.a. AEG, Adler, Olympia og Erika. Adler hørte hjemme i Frankfurt, var startet i 1898 og lukkede i 1991. Olympia lå fra 1903 i Erfurt, men flyttede efter krigen til Wilhelmshafen og lukkede omkring 1960. Mercedes Büromaschinen var grundlagt i Berlin 1906 og blev overtaget af Underwood i 1927. Erika var en meget populær rejseskrivemaskine fra firmaet Seidel og Neumann i Dresden, som foruden skrivemaskiner fremstillede cykler og symaskiner. Fabrikken fortsatte i østtysk regi som VEB og havde på verdensplan succes med afsætning af Erika maskinen. I 1991 efter ”die Wende” blev virksomheden lukket.

En engelsk fabrik var Oliver, der blev flyttet fra Wisconsin til London i 1927. Produktionen sluttede i 1959. Af andre populære store mærker kan nævnes italienske Olivetti og japanske Brother.

Det ovenstående repræsenterer kun et udvalg af de skrivemaskiner, som var på markedet herhjemme. Set på verdensplan var antallet af skrivemaskinefabrikker meget stort.

IBMs kuglehovedmaskine, Post og Telegrafmuseet

Den elektriske skrivemaskine blev herhjemme først og fremmet repræsenteret af IBMs kuglehovedmaskine fra 1961. Man kunne skifte kuglehovedet og dermed skrifttype. De elektriske skrivemaskiners fremkomst og succes blev signalet til lukning af snesevis af mekaniske skrivemaskinefabrikker i Europa. Men IBMs succes blev dog kortvarig. Computere med printere fortrængte snart skrivemaskinen. Den sidste fabrik for skrivemaskiner lukkede i år 2011. Fabrikken lå i Mumbai i Indien. Skrivemaskiner er i dag nostalgi og samleobjekter. Nogle, især de ældste typer handles til høje priser. Har man en gammel skrivemaskine, så kan man ved at notere sig dens mærke og serienummer gå ind i typewriterdatabase.com og datere den.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 12. september 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 71 - Dykkerdragt og dykkerhjelm
Museumsnumre 30: Fyldepen
Museumsnumre 28: Telegrafen