Menu
Forrige artikel

Er skibsvrag danske slaveskibe?

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 660

 

Marinarkæologer fra Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet dykker i de kommende dage ned til to skibsvrag ud for Costa Ricas caribiske kyst. Undersøgelsen af vragene skal afgøre, om der er tale om to danske slaveskibe fra 1700-tallet.

Det bliver med de marinarkæologiske undersøgelser muligt for første gang at dokumentere om skibene er danske, når marinarkæologer udtager prøver fra både træ fra skibene og de mursten, der var en del af lasten for mere end 300 år siden. Arbejdet foregår som et samarbejde mellem Costa Rica og Danmark.

Vi har kendt til skibenes historie og beliggenhed i flere år, men nu har vi for første gang mulighed for rent faktisk at tage en større mængde prøver, der forhåbentligt kan dokumentere skibenes oprindelse og dermed bidrage med vigtig viden om både dansk og costaricansk historie ”, siger leder af projektet David John Gregory, der er seniorforsker, adjungeret professor og marinarkæolog på Nationalmuseet.

I Costa Rica har man længe kendt til de to skibsvrag på lavt vand ud for Cahuita Nationalpark. I mange år regnede man med, at der var tale om piratskibe. Men da amerikanske marinarkæologer i 2015 fandt gule teglsten på et af vragene, dukkede nye spørgsmål om skibenes historie op.

Andreas Kallmeyer Bloch, marinarkæolog og museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet, har i flere år arbejdet med at få belyst skibenes oprindelse.

Det har været et stort arbejde at nå hertil, og vi er meget glade for at vi nu forhåbentligt kan få identificeret vragene. Det er første gang der bliver lavet en udgravning under vand i Costa Rica, og det er derfor vi er med. Costa Rica har ikke selv marinarkæologer, men i Danmark har vi arbejdet med det marinarkæologiske område i mange år”, siger Andreas Kallmeyer Bloch.

Det er fundet af de gule teglsten i det ene af skibsvragene, der for alvor har vakt forskernes interesse. De gule sten blev produceret i Flensborg til brug i Danmark og de danske kolonier i 1700- og 1800-tallet. I andre europæiske lande var andre sten på mode, når man byggede nyt. 

De kommende undersøgelser af teglsten og tømmer fra skibene skal være med til at afgøre, om fundet er resterne af de to danske slaveskibe, Fridericus Quartus og Christianus Quintus, der ifølge de historiske kilder forliste ud for Mellemamerikas kyster i 1710.

Costa Ricas kyst

Oprør og dramatiske forlis

Fra skriftlige kilder ved vi, at de to danske skibe i 1708 sejlede fra København via Vestafrika mod Sankt Thomas i Vestindien.

Kilderne fortæller, at skibene, efter flere måneders sejlads langs den vestafrikanske kyst, havde fået fyldt lasten med hundredvis af slavegjorte mennesker og var klar til den lange tur over Atlanterhavet.

I foråret 1710 befandt de to skibe sig i det Caribiske Hav, men på sejladsen over Atlanterhavet var skibene kommet ud af kurs. De sejlede næsten 2000 kilometer længere mod vest, end deres oprindelige destination, den caribiske ø-koloni, St. Thomas i Dansk Vestindien.

Mad- og vandrationerne var ved at slippe op på skibene, situationen var desperat, og der opstod mytteri blandt besætningerne på de to skibe.

Fridericus Quartus blev sat i brand. Christianus Quintus fik kappet sit anker, hvorefter skibet forliste i brændingen. Præcis hvor og hvordan dette skete, er dog stadig uklart.

Rejsen fra København over Vestafrika til Centralamerika er veldokumenteret i form af rejsebeskrivelser, der nu findes i historiske arkiver ikke blot i Danmark, men også i Spanien og Centralamerika. Der findes også beretninger fra overlevende besætningsmedlemmer, der efterfølgende vendte tilbage til Danmark eller Norge, hvor de fortalte deres version af hændelsen ved den kongelige domstol. Disse sagsakter befinder sig stadig i de danske koloniale arkiver.

Hvis det bliver bekræftet, at der er tale om resterne af de danske skibe, vil projektet kunne skabe afsæt for en nærmere udforskning af den dramatiske historie om de to slaveskibe og de mennesker, hvis skæbne var knyttet til dem.

[Historie-online.dk, den 12. september 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Henry Bessemer - Historiens Aktører nr. 37
HistorieLab markerer reformationsjubilæet
Museum på Rejsen 22: Danevirke Museum