Menu
Forrige artikel

Mystisk logbog med noder

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 757

 

Rigsarkivet har gjort et bemærkelsesværdigt fund i forbindelse med en omfattende gennemgang af tusindvis af vejrobservationer fra århundreders sejladser. En logbog med ukendt oprindelse og med noder til en menuet er dukket op. Nu er mysteriet løst og tonerne fra noderne er vækket til live for første gang i mere end 300 år.


To arkivarer fra Rigsarkivet kom på et større detektivarbejde i jagten på oprindelsen af en ukendt logbog. Da de slog op på første side i ”Journalbog fra den 1ste Januar indtil 8. Maj 1715, holden på et Orlogskib” (Thott 986 folio) på Det Kgl. Bibliotek, fandt de en række sirligt håndtegnede noder uden datering eller forklaring på, hvorfor de var der, og uden oplysninger om skibets navn.

Det er et ret usædvanligt fund,” fortæller arkivar Adam Jon Kronegh, der også er kendt for at løse arkivmysterier i TV-serien Forsvundne arvinger. ”Vi har et samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, hvor vi høster gamle vejrobservationer fra skibsjournaler og logbøger, som skal bruges til fremtidens klimaforskning. Det er projekt ROPEWALK, der er støttet af A.P. Møller Fonden med 14.25 millioner kr. Så vi har allerede været igennem rigtig mange skibsjournaler her i Rigsarkivet, og vi har aldrig fundet noder før. Samtidig er vi altid på jagt efter nye vejrdata og det var sådan vi fandt noderne i en logbog på Det Kgl. Bibliotek.”

Hvad hed skibet? - spejling af informationer

Arkivarerne satte alt ind på at finde svar på, hvorfor noderne lå der og hvilket skib, der havde ført journalen, for det stod ingen steder og forsiden af skibsjournalen var blank. Den eneste oplysning var, at den dækkede perioden 1. januar 1715 – 8. maj 1715 og at den angiveligt var original. Det var en aktiv periode i dansk søfartshistorie med Store Nordiske Krig. Derudover var der angivet en række nøjagtige dateringer af hændelsesforløb, som kaptajnerne ved lov havde ansvar for at nedfælde.

”Det var kutyme, at skibe registrerede, når de passerede og saluterede andre skibe ved at afskyde kanoner med løst krudt,” fortæller Adam Jon Kronegh. ”Så vi kunne se, at det her skib havde saluteret andre skibe, bl.a. Nellebladet, Høyenhald og Leoparden. Derefter fandt vi disse skibes journaler og så kunne vi se, hvilke skibe, de havde registreret at have saluteret på bestemte datoer. På den måde håbede vi at kunne spejle informationerne i de skibes journaler, som vi vidste, ”vores” skib havde mødt. Desværre havde ingen af de andre skibe, i deres skibsjournaler, noteret at de havde saluteret ”vores skib”, så det var et blindt spor.

Nøglen til Tordenskiold

Der manglede derfor stadigvæk et afgørende spor for at løse mysteriet. Arkivarerne bemærkede, at skibsjournalen virkede som en form for kladde. Den var uden officielle stempler og med udstregninger og rettelser. Rasmus Nyerup havde da også i 1795 noteret, at journalen tilsyneladende var original.

Så vi fik tanken: Hvad nu, hvis vi sidder med den oprindelige logbog, den der var med på rejsen og blev ført på skibet og som senere blev brugt som kladde til den formelle skibsjournal, som var det officielle dokument og som ofte først blev lavet, når skibet var sikkert i havn? Så kunne vi måske finde den endelige skibsjournal i Rigsarkivets samling?” udtaler arkivar Joen Rommedahl og fortsætter: ”Desværre fandt vi den ikke i Rigsarkivets samling, men vi havde en stigende mistanke om, at det kunne være Tordenskiolds oprindelige logbog, selvom vi næsten ikke kunne tro det. På den måde ville der også være en naturlig forklaring på, at den ikke befandt sig i Danmark, for alle Tordenskiolds skibsjournaler er returneret og befinder sig i Norge.

Det skulle vise sig at være korrekt for på Norges Universitetsbibliotek (NTNU) fandt Joen Rommedahl digitaliseringen af Tordenskiolds officielle skibsjournaler og ved at sammenligne teksten på udvalgte datoer fra skibsjournalen fra Det Kgl. Bibliotek med den officielle skibsjournal i Norge, fik arkivarerne endelig svaret på skibets navn og hvem kaptajnen var. Teksterne i Danmark og Norge var fuldstændig identiske.

Hele puslespillet samlede sig med den her sidste afgørende brik,” udbryder Adam Jon Kronegh begejstret. ”Vores bedste forklaring på de identiske tekster er, at den skibsjournal vi fandt i Det Kgl. Biblioteks samling uden navn og oprindelse, faktisk er Tordenskiolds ukendte logbog, som han havde med på sit skib, Løvendals Galej. Derudover var vi bare heldige, at der var en ekstra og ret usædvanlig tilføjelse med noderne. Den kan man ikke finde i den officielle skibsjournal i Norge. Så nu har vi også vækket historien til live ved at spille den fine, lille melodi fra Løvendals Galejs logbog for måske første gang i mere end 300 år.”

"Det er en spændende opdagelse og et flot stykke detektivarbejde. Man ville frygtelig gerne kende komponisten og om melodien er blevet spillet på Løvendals Galej, på dækket eller i Tordenskiolds kahyt,” udtaler Dan H. Andersen, ph.d., forfatter og historiker.

Også Det Kgl. Bibliotek glæder sig over opdagelsen og udtaler: ”Journalen stammer fra Otto Thotts (1703-1785) håndskriftsamling, som blev foræret til Det Kgl. Bibliotek efter hans død i 1785. Ud over unikke europæiske håndskrifter fra middelalder og renæssance indeholder Thotts håndskriftsamling også kilder til mange forskellige vidensområder i 1700-tallets Danmark, og den bliver ved med at kaste ny viden af sig. Vi er glade for, at journalen og noderne nu er blevet præcist identificeret.”

[Historie-online.dk, den 20. september 2023]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
September. Très Riches Heures du Duc de Berry
Udgravning på "Oster Mattel"
Odense Bys Museer på Ellis Island