Menu
Forrige artikel

Skæbner i Den Fynske Landsby

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1827

 

I september og oktober kan man blive publikum til fortidens levede liv, når Den Fynske Landsby byder indenfor til teateroplevelsen ”Skæbner” på gårdspladser, i haver og i huse.

”Skæbner” handler om alt det, der betyder noget for os mennesker både dengang og i dag; familie, kærlighed, fødsel, død, magt, krig, udvandring og indvandring. Teateroplevelsen giver Den Fynske Landsbys gæster et nyt perspektiv på vores nutid med udgangspunkt i vores fælles fortid og fortællingerne om livet i 1800-tallet.

Region Syddanmarks Kulturpulje støtter projektet med en bevilling på 600.000 kr., og det er grunden til, at Den Fynske Landsby kan afprøve denne form for museumsoplevelse. For at gennemføre projektet bygges på den stærke tradition, Den Fynske Landsby har for frivillighed, og danne en teatertrup med frivillige amatørskuespillere. Truppen vil blive integreret i Den Fynske Landsby på lige fod med museets omkring 100 andre frivillige.

“Skæbner” spiller på lørdage og enkelte søndage fra 5. september til 18. oktober i tidsrummet 12-16.

Den Fynske Landsby
Sejerskovvej 20
5260 Odense S

https://denfynskelandsby.dk/dk/

[Historie-online.dk, den 2. september 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 17: Malkeskammel
Museumsnumre 74 - kaffevogn og pølsevogn
Museumsnumre 48 - Miniaturemalerier