Menu
Forrige artikel

Tyske flygtninge i Danmark 1945

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4876

 

HistorieLab er klar med et nyt emne i kildebanken. Denne gang er blikket rettet mod perioden efter Anden Verdenskrig og flygtningestrømmen til Danmark i perioden 1945 til 1949.

Flugten til Danmark

De tyske flygtninge fra den daværende del af det østlige Tyskland flygtede til Danmark fra den sovjetiske hær, som var på brutal fremmarch mod Berlin. De tyske flygtninge måtte krydse havet mod Danmark, og i de sidste måneder af krigen kom op mod en kvart million flygtninge til Danmark. Befolkningen i byerne var generelt fjendtligt stemt over for de tyske flygtninge, som måtte leve under hårde madrationer, manglende lægehjælp og høj dødelighed. Da de tyske flygtninge ikke kunne sendes hjem med det samme efter krigen, blev der oprettet store lejre for dem, hvor de måtte bo stuvet sammen i barakker.

Et arbejde med kilderne

Emnet tager eleverne igennem kilder og beretninger om, hvordan de tyske flygtninge, der kom til Danmark i slutningen af Anden Verdenskrig, blev behandlet. Eleverne vil møde kilder som billeder, beretninger, dagbogsindlæg, artikeluddrag og videoklip.

Se HistorieLabs hjemmeside

[Historie-online.dk, den 17. marts 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Demokrati og grundlov
Kvindernes Internationale Kampdag
Hvem skal bestemme?