Menu
Forrige artikel

Vølvens varsel

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 969

 

Nationalmuseet har lånt Det Kongelige Teaters Kasper Holten som instruktør på ny spektakulær udstilling om vikingernes stærke kvinder. “Vølvens varsel” åbner 27. juni 2024. 

”Vølvens varsel – Vikingerne og verdens undergang” bliver en udstilling, som ikke ligner nogen andre udstillinger i Nationalmuseets historie. Det slår Rane Willerslev og Kasper Holten fast. Sammen har de en vision om at forene nye videnskabelige opdagelser, sanselige fortællelag og en storslået scenografi til en oplevelse centreret om vikingernes magtfuld spåkone, Vølven.  

Vi er vant til at tænke på, hvad vikingerne var – men sjældent hvem de var, og hvad de tænkte. I denne her udstilling spejler vi os i vikingernes forsøg på at forstå deres plads i verden – med hjælp fra Vølven. Derigennem får vi forhåbentlig en forståelse for, at andre mennesker i andre tider ikke oplever verden, som vi selv gør. Det er en afgørende indsigt at have med for at navigere i verden som moderne menneske”, siger direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev.   

 ”Jeg var fyr og flamme, da Rane spurgte mig for et par år siden – for jeg elsker at fortælle historier, og det var en spændende udfordring at gøre det i disse rammer. Normalt fortæller jeg jo opdigtede historier, men at få vikingetidens stærke kvinde, Vølven, til at tale direkte til os i dag, det var en vild udfordring, og det har været en fascinerende rejse at lære af Nationalmuseets dygtige eksperter for så at forsøge at gøre det levende med teatrets virkemidler”, siger Kasper Holten, der til daglig er teaterchef på Det Kongelige Teater og er en af Danmarks mest efterspurgte sceneinstruktører med opgaver bag sig på de største scener i hele verden. 

Vikingernes stærke kvinder 

Vølverne er både kvindelige kultledere og en tilbagevendende mytologisk figur. Og selvom de fleste måske tænker på mændenes togter, når tankerne falder på vikingetiden, var det vølverne, som besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge Odin kunne have brug for deres hjælp og råd. 

Udstillingen åbner et univers for gæsten, hvor man lærer om vølverne i vikingetiden, deres funktion, deres historier og hvem de var. For vølvekvinderne var indflydelsesrige og frygtede, og de spillede en overraskende vigtig rolle for vikingerne i deres forsøg på at forstå verden omkring sig og deres egen skæbne. Selv Harald Blåtand, der indførte kristendommen i Danmark, ser ud til at have søgt vølvers råd. 

I udstillingen bliver vi ført ind i vikingernes verdenssyn og deres tanker om, hvem de selv er. Tanker vi ellers kan fristes til at tro kun har været forbeholdt mennesker i moderne tider.  

Mennesket har altid forsøgt at forstå verden og sin egen eksistens, og til det har vi igennem alle tider tilkaldt hjælp. Hos shamaner, i religionen, i selvhjælpsbøger, hos psykologen, google eller ChatGPT. Vikingerne gik til Vølven” siger Rane Willerslev.

Verdens undergang 

Udstillingen indledes med en rejse, hvor gæsten træder i overguden Odins fodspor, når vi møder vølven, der taler direkte til os. 

Vølven fortæller Odin, og os gæster i udstillingen, historien om Ragnarok: det er en historie om en verden, hvor mennesket er dybt afhængige af naturen omkring sig. Det er en historie om angsten for, hvad der vil ske, hvis kaos slippes løs i verden – eller hvis vi turde slippe kaos løs inde i os selv. Forhåbentlig bringer denne rejse os på én gang tættere på vikingerne – og får os til at se os selv i spejlet. 

Kasper Holten har iscenesat udstillingen i scenografi af Steffen Aarfing. Sammen er de to kendt for at have skabt operaopsætninger over hele verden, herunder bl.a. en rost opsætning af operaen ”Ragnarok” på Det Kongelige Teater. Marie Carsten Pedersen fra Zetland har medvirket som udstillingens dramaturg, og arkæolog og museumsinspektør Peter Pentz samt udstillingsredaktør Mette Boritz fra Nationalmuseet har været det faglige team bag udstillingen. 

Udstillingen er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden og A.P. Møller Fonden. 

Highlight-genstandene i Vølvens varsel:  

Udstillingen rummer en række highlightgenstande, som den nyeste forskning har nyfortolket. 

Et stykke af Vølvens smil
Indimellem gøres arkæologiske fund, der er helt ud over det sædvanlige. Det gælder den meget usædvanlige kvindegrav fra vikingetiden fundet ved ringborgen ”Fyrkat” ved Hobro. Blandt de omtrent 30 grave på stedet adskiller den sig ved mystiske gravgaver – blandt andet en metalstav og frø fra den euforiserende bulmeurt. I Vølvens varsel udstilles blandt andet et stykke af kvindens mund. Nationalmuseets forskere antager, at hun var en kongelig vølve fra selveste Harald Blåtands følge.  

Vølvens amulet - Nordens fineste guldkrucifiks
En fredag i marts 2016 gjorde en dansker et interessant fund ved en kirke på Fyn. Mulden gemte på et lille hængesmykke af guld på 4,1 cm. På smykket figurerer en mand med udstrakte arme ligesom Kristus på korset. Det viste sig at være et krucifiks fra 900-tallet. De kristne krucifikser dukkede op i Danmark i samme århundrede som kristendommen formelt blev indført af Harald Blåtand. For vikingerne var krucifikset nok blot endnu en amulet, der kunne føjes til de mange andre. Arkæologer har udgravet en grav på Als, der har mange fællestræk med Fyrkat-vølvens, hvor den døde kvinde havde både et krucifiks og en Thorshammer i sin grav.

Fenrisulven
Ulven er i ”Vølvens Spådom” en destruktiv kraft i skildringen af Ragnarok. I udstillingen kan man se hovedet fra en spektakulær dragtnål af høj kunstnerisk kvalitet, som forestiller Fenrisulven med Tyrs hånd i munden. Han ofrede sin hånd for at få ulven lænket, ved Ragnarok slipper Fenris dog løs og sluger selveste Odin.   

Vølvens skat
På en mark ved Lille Karleby på Sjælland nedgravede en viking for lidt over 1000 år siden en helt unik skat – som ikke ligner mange andre skatte fra vikingetiden. Skatten indeholder 392 genstande, bl.a. sølvbægre, en stor dragtnål, en sølvarmring og et stort dragtspænde af bronze. Men det helt usædvanlige er de 53 amuletter, 300 glasperler, rav, bjergkrystal og en flettet sølvkæde. Det får forskerne til at spekulere over, om skatten har tilhørt en vølve og haft en rituel funktion. 

[Historie-online.dk, den 8. maj 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Sæt tænderne i Danmarkshistorien
Hårets historie
Brødremenigheden i et internationalt perspektiv