Menu
Forrige artikel

De ældste træsko

Kategori: Temaer
Visninger: 13796

 

Træsko kan spores tilbage til 1400-tallet, og det midtjyske område er hjertet i træskolandet.

”Halehoi! Her kommer jeg! Se, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver dag på landevejen!” Og brødrene vendte sig om igen for at se hvad det var. ”Klods!” sagde de, ”det er jo en gammel træsko, som overstykket er gået af! Skal Kongedatterne også ha’ den!” ”Det skal hun!” sagde Klods-Hans; og brødrene lo…. 

Sådan skrev H. C. Andersen i den berømte historie om de tre brødre, hvoraf de to var så hovne og belæste, at de ikke kunne få kongedatteren til at le. Havde Klods-Hans virkelig eksisteret, havde den ødelagde træsko, han fandt, nok været produceret i Det Midtjyske område, og måske endda i Gl. Rye, hvor H. C. Andersen havde været på besøgt. Han kunne bestemt lide området, for som han senere skrev: ”Nær åen Himmelbjerget står, det står så fast som Norges dover! I Mosen storken kulsort går, der er så smukt og godt derovre!”

Skove var grundlag for træskoproduktion
Området var før den industrielle revolution præget af store skove, der skabte grundlaget for den omfattende træskoproduktion. Store mængder træsko blev ført ud af området, og det er blevet anslået at hen ved 180.000 par årligt blev produceret i Gl. Rye. Ud af ca. 227 familier, der boede i Gl. Rye sogn, levede ca. 60 af at lave træsko primært i selve byen. Det store træskoeventyr startede for alvor i 1781, da nogle driftige bønder i Gl. Rye købte Ry Sønderskov, men også lang tid før dette opkøb havde der været en betydelig træskoproduktion.

Ældste træsko fra 1400-tallet
Første gang vi har underretninger om træsko i Danmark er i 1400-tallet. Gennem de næste 400 år var danskernes foretrukne fodtøj lavet af træ. Før træskoene blev udbred i slutningen af 1400-tallet og 1500-tallet, var det foretrukne fodtøj lavet af læder, et materiale der også i dag præger vores sko.
I den ældste skriftlige kilder der omtaler træsko fra 1481, omtales fodtøjet som fynboe træsko. Sammenholde med de mange billeder af træsko netop i fynske kirker, er det ikke utænkeligt at træskoen første kom til øen midt i Danmark og herfra spredte sig til resten af landet og dermed også til det Midtjyske. Især ikke når det erindres, at der langs de danske kyster var en livlig trafik til og fra især nordtyskland, hvor arbejde i træ var højt specialiseret. 

Træsko til salg
Allerede i 1496 blev der tilbudt træsko til salg i Odense. Det fremgår af de vedtægter Kong Hans den 17. marts 1496 gav borgmesteren, byrådet og købmændene i trefoldighedsgildet i Odense. I artikel 29 i vedtægterne fremgår det, at dem der vil sælge tømmer, lerkar, træsko, salt og ølkar skal gøre det på torvet ved navn Flakhaven. Igen er Fyn i centrum, da historikeren Cornilius Hamsfort i 1580 indstifter et legat, hvori han nævner, at renterne af legatet skulle gå til indkøb af træsko til fattige skoleelever i Odense Skole. Her optræder træsko altså i den ikke specielt prisværdig rolle, som fodtøj for fattigfolk.
Træsko var en meget udbredt form for fodbeklædning - både fattigfolk og djævelen gik i træsko i 1500-tallet.  Men hvorfor har kun få interesseret sig for dette vigtige stykke kulturhistorie? Blandt kilderne til træskoenes historie er bl.a. træsko på kalkmalerier og i ældre skriftlige kilder. Selve produktionen af træskoene har også sin rod i de store skove i de midtjyske områder. 

Artiklen er uddrag af et foredrag, holdt 23. april 2003 på Træskomuseet.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Holger Drachmann
Den store fædrelandskrig II
August. Très Riches Heures du Duc de Berry