Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 72 - Aviskiosk

Kategori: Temaer
Visninger: 428

 

De mest oplevelsesrige museer at besøge er og bliver de museer, der som frilandsmuseerne og Den gamle By bevarer hele miljøer fra fortiden. Man kan aldrig tage på besøg i fortiden. Den er og bliver borte, men man kan danne sig indtryk, stærke indtryk af hvordan livet engang har været. Det behøves, fordi man som menneske derved forstår, at vi lever i en verden som generationer før os har skabt. Den gamle By i Aarhus er dygtig til at skabe autentiske miljøer, og deres seneste opførelse af gader og huse fra en ikke så fjern fortid er en stor succes. Her kan bedsteforældre tage børnebørnene med og forklare om livet i deres ungdom og se alle de mange brugsgenstande 1:1.

Der er meget at forklare børnebørnene, som ikke ved, hvad en bankbog eller en aviskiosk er. Mht. det sidstnævnte så hørte de med til gadebilledet for 60 år siden, dengang Danmark havde en velfungerende presse med mange lokale aviser og de store dagblade, som politisk repræsenterede forskellige holdning lige fra Berlingske Tidende, den gamle konservative avis, til Land & Folk, den kommunistiske avis.

Avissælger på gaden ved Østergade i København, dk.film.

Avissalg på gade og torv var almindeligt i hele landet. For både mænd og kvinder var det en måde at tjene lidt penge, en måde at overleve på. Avissælgerne var for øvrigt kun én stemme iblandt gadens forskellige handlende. Sælgerne bar et antal aviser eller dagblade i en taske over skulderen. Efterhånden som salget af blade og aviser voksede blev der behov for aviskiosker. Det var små butikker i byerne, hvor man solgte aviser, tobak og de forskellige blade. En del steder opførtes små otte- eller sekskantede kiosker. De anbragtes tit på havnen eller på torvet, et sted, hvor mange mennesker færdedes. I den lille by Rudkøbing på Langeland lå kiosken på havnen tæt ved færgerne, togstationen og lige foran toldkammeret. De kiosker, som blev bygget fra 1890 til 1920, var veludførte og ofte tårnagtige med dekorative udskæringer og livlige farver. Tiden var fremgangsrig for Danmark. Provisorieårene sluttede i 1894, systemskiftet kom 1901, vi undgik verdenskrigen og fik folkestyret med ny grundlov. Hertil kom fremskridt inden for videnskab, kunst og teknik bl.a. for presse og telefonis vedkommende. Der blev flere avislæsere og aviser og flere telefonabonnenter.   

I hovedstaden gjorde man sig særligt umage, og der havde man en stadsarkitekt, hvis opgave det var at forsyne byen med smukke bygninger. Telefoni var introduceret i 1870-erne, og i 1895 blev der oprettet et aktieselskab, Københavns Telefonkiosker, som i samarbejde med stadsarkitekten opførte en række større telefonkiosker. De var tegnet af arkitekt Fritz Koch og var moderne ”parisiske” tårnlignende bygninger med kobbertag og ure i toppen. I 1912 tegnede arkitekt Martin Nielsen en rummeligere og lidt lavere kiosk med ekspedition og to telefonrum. Der var en helt speciel lugt af friske tryksager i disse telefonrum, som selvfølgelig var udstyret med telefonbøger. Frederiksberg havde sin egen telefonkiosk tegnet af arkitekterne Hjejle og Rosenkær i 1915. Også Århus havde sin model af de nye telefonkiosker. Den var i år 1900 tegnet af arkitekt Torkel Møller.

Kiosken, et julehæfte fra 1896 med illustrationer af Alf. Schmidt og Paul Fischer. Motivet er en af de nye københavnske telefonkiosker, Kgl. Bibl.

Telefonkioskerne var og er markante bygninger, som fanger øjnene. De er malt mange gange af tidens kunstmalere, bedst af maleren Paul Fischer, som på en fremragende måde har indfanget byens liv og stemninger i årene fra 1890-erne til 1930. Tiden løb fra telefonkioskerne, og i en periode efter 1975 blev disse statelige bygninger tømt for aktivitet, forsømt og nogle blev revet ned for at give plads til biltrafikken. Heldigvis er mange blevet stående til pryd for byen. Problemet er i dag hvor der hverken er brug for telefonbokse eller aviskiosker, hvad skal de bruges til? Nogle er blevet populære som kaféer med borde og stole omkring sig. Det gælder f.eks. den tilbageblevne Nielsen-kiosk på Kgs. Nytorv.

 Foto af Koch- telefonkiosk på Sølvtorvet. Billedet viser den detaljerigdom, som var i disse bygningers udsmykning, kbh.billeder

En ny type aviskiosker kom frem i mellemkrigstiden, som var sparetid og funktionalismens tid. De nye aviskiosken var ganske små ca. 2 m høje kasseformede træbygninger, hvor der sad en avissælger. Man bukkede sig lidt ned og bad om Politiken, Ude og Hjemme, eller hvad man nu ønskede at læse, lagde nogle penge på den lille disk og fik sin avis eller sit ugeblad. Kiosken var udvendig forsynet med en række rammer og her blev bladenes såkaldte ”spisesedler” sat op. Det var trykte nyhedsoverskrifter fra de forskellige blade, beregnet til at øge læserens lyst til at læse netop deres blad.

 En lille aviskiosk på Kgs. Nytorv i København ca. 1935. Bagerst ses en af de omtalte telefonkiosker. Berlingske, ukendt fotograf.

Københavns Museum har en aviskiosk fra Amagerbrogade i sit magasin. Den er af en nyere type, som blev fremstillet i 1950-erne i stål og skal restaureres. Heldigvis eksisterer der gode fotografier, så man kan om ønsket rekonstruere den. Odense Bys Museer har i 1990 fra Stadsingeniørens direktorat bjerget en velbevaret aviskiosk af metal og glas. Den stammer fra slutningen af 1950-erne og må være blevet fjernet i juni 1975, som det fremgår af de opsatte spisesedler på kiosken. Til kiosken hører et lille dannebrogsflag som sad udvendig. Indvendig var en stol, en transistorradio, en disk, fem hylder samt holdere af metalstænger til blade og aviser. Kiosken var meget kold om vinteren og modsat meget varm om sommeren, så jobbet som kiosksælger var ikke noget drømmejob. Imidlertid var det som gadens avissælgere tidligere en måde man kunne supplere sin lille pension på. En fortrinsret til jobbet havde handikappede personer. Kiosksælgeren lejede kiosken af kommunen.

Københavnsk aviskiosk, Odense Bys Museer

Avismanden eller -damen var kendte skikkelser i det offentlige liv, og filmen ”Avismanden” fra 1952 handler om en avismand på Vesterbro Torv, som ud fra en kristen holdning gør, hvad han kan for at hjælpe kvarterets udsatte mennesker. Hovedrollen som avismanden Olsen spiller Ib Schönberg. Den har kendte navne som Preben Lerdorff Rye, Johs. Meyer og Karin Nellemose på rollelisten, men fik ikke gode anmeldelser pga. af filmens missionerende karakter. Avissælgerne fortsatte med at være en del af gadebilledet indtil omkring 1975, hvor de små aviskiosker forsvandt.

Aviskiosk med avismand, Amagerbrogade 1972, kbh. billeder

I dag er avissælgeren under åben himmel vendt tilbage. Det er hjemløse som sælger bladet ”Hus forbi”. En del af disse sælgere er udlændinge. Sælgerne placerer sig gerne ved indgangen til indkøbscentre. Det er ikke noget sundhedstegn for samfundet, at et af fortidens belæg for fattigdom er vendt tilbage.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serie ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 19. marts 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 19: Julestads og julepynt
Museumsnumre 60 - Lanser
Museumsnumre 7: Manglebræt