Menu
Forrige artikel

Bronzealderkvinder havde egyptiske glasperler

Kategori: Arkiv
Visninger: 1400

Analyse af 23 danske glasperlefund fra bronzealderen viser, at perlerne kom fra Egypten. De stammer fra de samme værksteder, der leverede glas til Tutankhamon

Et internationalt samarbejde mellem Moesgaard Museum, Nationalmuseet og Institut de Recherche sur les Archéomateriaux (CNRS) i Orléans, Frankrig, har resulteret i en nye opdagelser om handelsvejene mellem Danmark og oldtidskulturerne i Egypten og Mesopotamien i bronzealderen for 3400 år siden. Og opdagelsen bringer også banebrydende nyt om solkulten i den nordiske bronzealder.

Arkæologerne Jeanette Varberg, Moesgaard Museum og Flemming Kaul, Nationalmuseet samt direktør Bernard Gratuze, CNRS, fremlægger i Tidsskriftet SKALK resultaterne af naturvidenskabelige undersøgelser, der for første gang beviser, at blå glasperler, som især vore kvindelige forfædre fik med sig i graven, stammer fra de selvsamme glasværksteder i Egypten, der leverede det glas, den egyptiske farao Tutankhamon fik med sig i graven i 1323 f.Kr.

23 danske glasperlefund er blevet analyseret ved en plasma-spektrometrisk metode. Med den kan man uden at ødelægge de skrøbelige perler fastslå, at sporstofferne i perlernes kemiske sammensætning sammenholdt med referencemateriale fra Amarna i Egypten og Nippur i Mesopotamien, ca. 150 km sydøst for Baghdad i Irak, stemmer nøje overens med de danske perler.

Forskernes første resultat var sammenligningen mellem en perle fra en rig kvindegrav fra Ølby ved Køge, en kvinde gravsat endnu flottere end Egtvedpigen i en udhulet egestamme og udstyret med en smuk bælteplade, et smart snoreskørt med klingende og skinnende små bronzerør, og et overarmssmykke bestående af ravperler og en enkelt blå glasperle. Glasperlen viste sig at være egyptisk. 
første gang, at typisk egyptisk koboltglas er opdaget uden for middelhavsområdet.

Arkæologerne kan nu også sandsynliggøre, at der er en meget opsigtsvækkende sammenhæng mellem rav- og glasperlerne. Man har længe vidst, at rav blev eksporteret fra vore breddegrader sydpå i bronzealderen, hvor bl.a. Tutankhamon havde store ravkæder med i kisterne med gravudstyr. Nu knytter forskerne ravet og glasset sammen i en uventet dimension. 

Glas og rav har den egenskab tilfælles, at solens lys trænger igennem overfladen. Det viser sig, at glas- og ravperler er fundet i samme fundsammenhænge hele vejen fra Mellemøsten, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Tyskland og op til vore breddegrader. Dette knytter med stor sandsynlighed den ægyptiske solkult sammen med den nordiske. Når en dansk kvinde i bronzealderen fik et smykke af rav og blåt glas med sig i graven, var det som en amulet, der udgjorde en bøn til solen om, at hun skulle forenes med den og dele skæbne med solen på dens evige færd.

Den gamle ravvej til middelhavslandene har altså nu fået sit modstykke: glasvejen til Norden. Forskerne har indtil videre bevist handelsforbindelsen til Egypten og Mesopotamien fra ca. 1400-1100 f.Kr. Om den fortsatte i yngre bronzealder, er en kommende opgave for det dansk-franske forskerteam.

Nyheden stammer fra SKALK

(2014)

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Læsøs sidste tanghuse reddes
Blyamulet påkalder dæmoner
Find 120.000 historier om Aarhus på Sejrs Sedler