Menu
Forrige artikel Næste artikel

Museet på Koldinghus køber fornemt renæssanceportræt

Kategori: Arkiv
Visninger: 62

Maleriet forestiller en af danmarkshistoriens store skurke, Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp, som Christian 4. forlenede med hertugdømmet Slesvig i december 1616.

Der skulle ikke lang betænkningstid til, da Museet på Koldinghus faldt over et lille fint portræt hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København. Billedet stammer fra den berømte renæssancemaler Karel van Manders (III) værksted og forestiller Frederik 3., hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (1597-1659). Ved hjælp af en hastebevilling fra Kulturstyrelsen og et bidrag fra museets udviklingsfond lykkedes det at få billedet til Kolding, hvor det nu hænger i museets nye udstilling om Christian 4.

Maleriet er lille, men det er alligevel et pragtstykke, fortæller museumsinspektør Axel Johnsen, der selv tog til København for at byde på billedet:

”Det indeholder alle de typiske elementer i et fyrsteportræt på denne tid. Man ser hertugen iført kostbare klæder i skinnende silke og kniplinger. Ved sin side har han sin obligatoriske hund, der i dette tilfælde kunne ligne en dansk broholmer. I baggrunden til højre ser man drivhuse, der vidner om fyrstens sans for eksotiske frugter, og til venstre ser man to herrer i samtale – den ene iført sydlandske gevandter. Ingen skulle være i tvivl om, at hertugen af Gottorp var en fyrste af internationalt format”, fortæller Axel Johnsen.

Maleriet skal indgå i Koldinghusmuseets fortælling om herredagen i Riddersalen på Koldinghus i december 1616 – en af slottets danmarkshistoriske stjernestunder. Her forlenede Christian 4. den unge hertug Frederik, der i øvrigt var kongens nevø, med hertugdømmet Slesvig. Det foregik under udfoldelse af stort ceremoniel og et mægtigt gilde om aftenen. Fra nu af var Christian og Frederik på papiret ligeværdige fyrster i det komplicerede og sammensatte styre af Slesvig på den tid. Og som sådan var hertug Frederik forpligtet til at stå last og brast med kongen, hvis der skulle blive krig.

Men papir er som bekendt taknemmeligt, og kongen havde uden tvivl forventet sig større loyalitet af sin nevø. Allerede i 1626, da tyske kejsertropper besatte hele den jyske halvø, blev Christian 4. skuffet første gang, fordi hertug Frederik søgte tilnærmelse til fjenden for at slippe for indkvartering og plyndring. Under Torstensson-krigen i 1643-45 gik hertug Frederik et skridt videre, da han ligefrem indgik neutralitetsaftale med svenskerne – igen for at slippe for at blive plyndret.

Hertug Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp er gået over i historieskrivningen som en stor forræder, fordi han hele to gange brød alliancen med den danske konge. I 1800-tallets danske historieskrivning passede denne stempling fint med billedet af de forræderiske slesvig-holstenere.

”Senere historikere har haft et mere nuanceret syn på hertugen. Hvad var hans alternativer? Kongen kunne redde sig i sikkerhed på Fyn eller Sjælland, men Frederik 3. boede midt på indfaldsvejen til Danmark. Hvis han havde gjort modstand, var han blevet tværet ud,” fortæller Axel Johnsen.

Han glæder sig over, at museets Christian 4.-udstilling nu kan suppleres med endnu et klenodie – oven i købet et, der har direkte relation til Koldinghus’ status som Jyllands kongeborg. Maleriet har været til konservering og hænger nu i museets nye udstilling om Christian 4. og Koldinghus.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Fund af sjælden guldgubbe-patrice
Danefæ-fund i Køge bugt
34.000 gratis billeder af dansk søfart