Menu
Forrige artikel Næste artikel

Landesgruppe Dänemark

Kategori: Bøger
Visninger: 633

Ole Brandenburg Jensen

Landesgruppe Dänemark. NSDAPs udlandsorganisation i Danmark ca. 1932-1945.

536 s. ill. Syddansk Universitetsforlag, 398 kr.

Historikeren Ole Bandenborg Jensen giver et dybtgående og grundigt indblik i NSDAP’s mangesidige aktiviteter i Danmark fra 1932 og frem til besættelsens afslutning. Undervejs kommer mange skeletter ud af skabene.

Af Erik Ingemann Sørensen

Det vakte ikke så lidt opstandelse, da historikeren Bent Blüdnikow tog fat på historien om den tyske skole i København, Sankt Petri. Afsættet for hans skarpe angreb var angiveligt, at skolen havde holdt kortene om dens nazistiske fortid tæt ind til kroppen. Og i stedet tegnet et noget andet billede af den rolle, institutionen spillede under den tyske besættelse.

Bent Blüdnikow er både historiker og journalist ved Berlingske Tidende. Som en del af det mosaiske trossamfund holder han skarpt øje med, om noget angående jødisk historie forties eller forvrides. Det er al ære værd – om end det til tider kan være lidt anstrengende. Bare sådan lidt.

 

Skolens officielle holdning var, at den var kommet gennem nazitiden uden nævneværdige problemer. Uden ridser i lakken. Men da Ole Brandenborg Jensen gik i gang med sin store undersøgelse af NSDAP’s udlandsorganisations aktiviteter i Danmark krakkelerede skønmaleriet ikke så lidt.

Organisationens aktiviteter i Danmark er ikke tidligere blevet ”…analyseret og fremstillet i en dansk kontekst og kun sjældent i relation til andre europæiske lande…” (s.19). Også dette er en af årsagerne til, at skolens historie har været ”glemt”.

Det lyder også usandsynligt, at en tysk skole bare er ”sluppet” igennem den tyske besættelse. Allerede i 1937 skriver præsten Walter Jahn –”en af hovedmændene bag NSDAP’s og Hitler Jugends gennembrud i Danmark omkring 1934 – følgende til Gustav Modis, der var den første ”officielle” NSDAP leder i Danmark: ”Verheerend (katastrofal) ist freilich die Athmosphäre um St. Petri. Ein kl. Halbjude radelte da frech auf den Kirchplatz herum, während seine volljüdische Mutter letzte Hand an den Altarschmuck legt und ein nichtarischer Organist einstweilen noch auf der alten Orgel, ..Es eckelt vor diesen Frommen…” (s.45) Tydeligere kan det vist ikke siges.

Skt. Petri bliver ”Judenfrei”

En klasseliste fra 1930 viser, at der generelt fandtes jødiske elever i samtlige skolens klasser. Det var en ”minoritetsgruppe, der ikke blot omfattede (tidligere) statsborgere fra Tyskland, Østrig og Danmark, men også børn fra en række østeuropæiske og oversøiske lande…” (s.120). Da man når frem til skoleåret 1935, er antallet af disse elever nede på en halv snes. Disse fandtes først og frermmest i de ældste klasser. Forældrene ønskede, at de fik deres eksamen. Fire år senere er der kun én eneste jødisk elev. Året efter ingen.

Forfatteren konstaterer nøgternt, at skolen nu var blevet ”Judenfrei”.

Sporene ender imidlertid ikke her. Brødrene Adolf Max og Karl Max Ahronheim, der med deres familie var kommet til Danmark som tysk-jødiske flygtninge, er helt væk i 1935. Regulært mobbet ud, som det hedder i vore dage. Familien forlader Danmark og søger i stedet til Holland. Til Amsterdam. Da Nazityskland invaderer Holland, går de en usikker fremtid i møde. I august 1942 forsvinder Adolf Max, i september 1943 faderen Max Ahronheim og Karl Max i marts 1944. Fra en fredelig skoleprotokol på den tyske skole til en plads i ”Sterbebücher von Auschwitz”.

 

Endnu engang martres man over liv, der ikke fik lov at blomstre. 3 ud af millioner og atter millioner. 3.

Utroligt forskningsarbejde

Man skal ikke ret langt ind i bogen, før man konstaterer, hvilket utroligt forskningsarbejde, der er gået forud. Bogens myriade af noter understreger til fulde dette. Eksemplet med de myrdede i Auschwitz er et fremragende bevis for den grundighed, forfatteren er gået frem med. Her kan der ganske enkelt ikke uddeles roser nok. Fornemt.

Det er aldeles karakteristisk, at halvdelen af bogen er beskrivende tekst, mens den anden halvdel består af noter, tabeller og litteraturoversigt. Omkring 260 sider til hver del.

Bogen er bygget op over 4 konkrete problemfelter:

1: NSDAP’s organisations- og ledelsesstruktur i Danmark med særlig vægt på de fem personer, der beklædte posten som partileder i Danmark. (Gustav Modis, Ernst Schäfer, Heinz Werner Thiele, Adolf Schmidt, Walter Ladendorff)

2: Omfanget af NSDAP’s hvervning i Danmark 1932-1945

3: Partimedlemsskabets udbredelse blandt den rigstyske befolkningsgruppe i Danmark på nærmere definerede tidspunkter inden for perioden 1942 – 1944

4: Udbredelsen af og tilslutningen til Partiets forgreninger og tilsluttede organisationer i Danmark.

Historikeren Ole Brandenborg Jensen påviser, at det især takket være tre personers store og ihærdige arbejde lykkedes for NSDAP at få fodfæste i Danmark. Her drejer det sig om Gustav Modis, Walter Jahn og Hans Wäsche.

Og så spillede Hitlerjugend i Danmark også en ganske betragtelig rolle. Vigtigt for bevægelsen var det at kunne præge den opvoksende generation i nazistisk ideologi. På Skt. Petri skole var deres dominans stigende. Her var Walter Jahn en drivkraft. Men fra den 9. april 1940 blev det Auswärtiges Amt, der stod for arbejdet. Da krigen efterhånden tyndede ud i rækkerne, blev det SS, der påtog sig opgaven, ”…hvilket førte til en markant ændring i den politiske ledelse af HJ’s hidtidige linje over for den folketyske og etnisk danske ungdom i henholdsvis DJN og NSU…”

Det store nåleøje kom lidt efter lidt

Ole Brandenborg Jensen kommer desværre ikke ret meget ind på retsopgørets betydning for de grupper og individer, han har beskæftiget sig med.  Det ligger jo også uden for bogens rammer. Til Historie-online fortæller forfatteren: ”De relativt få tyske statsborgere, der blev ramt af retsopgøret, blev ikke tiltalt pga. deres partimedlemskab eller pga. deres arbejde som partifunktionærer (herunder arbejde for SD), men derimod pga. "rigtige krigsforbrydelser".

Men mon der alligevel ikke er nogle, der blev hentet i de noget hektisk befrielsesdøgn? Svarene kan givet findes i modstandsbevægelsens arkiver rundt om i landet.

Det, der imidlertid overrasker, er lemfældigheden ved erhvervelse af dansk statsborgerskab efter besættelsen. I årene 1945 – 1947 lød der et rungende nej, hvis ansøgeren havde en fortid i HJ eller på en tysk skole.

Men herefter lukkede man i det mindste det ene øje – eller gjorde nåleøjet større og større.

 

(Frihedskæmpere uden for Skt. Petri skole 5. maj 1945. Frihedsmuseets Billedarkiv)

Der er flere eksempler på, at en pænt belastet fortid tilsyneladende ikke spænder ben for, at det eftertragtede statsborgerskab kan erhverves.

Dette ret så interessante emne synes en hel bog værdig. Men den kommer måske fra forfatteren?

Som nævnt er der tale om et stort og imponerende værk, der på flere områder bryder med den hidtidige forskning. Den er i sin fremstilling særdeles markant, og dens kildemateriale af høj, høj karakter byggende på mange års grundigt forskningsarbejde.

En stor tak til forfatteren for at ville dele dette med læserne.

Historie-online.dk, den 15. august 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Gode Gud, send mig hjem...
Danske tilstande
Holocaust i Danmark