Menu
Forrige artikel

Konge af Luthers nåde

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 492

Da Nyborg var kongeby og residensstad

 

København er for mange Danmarks naturlige navle. Stedet for magten.  Sådan har det ikke altid været. Museumsleder Erland Porsmose, Østfyns Museer, får med den fremragende og velskrevne ”Konge af Luthers nåde” placeret byen som residensstad – og centrum for reformationen.

Af Erik Ingemann Sørensen

Nyborg Slot i centrum

I 1282 var der stormøde på Nyborg Slot. Her måtte kong Erik Klipping underskrive en håndfæstning, der klart stækkede hans magt, hvorimod aristokratiets indflydelse blev styrket. Flere historikere kalder denne håndfæstning for vores første grundlov – hvad der ikke er helt forkert. (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-klippings-haandfaestning-1282/)

4 år senere – den 22. november 1286 – blev kongen pludselig myrdet, mens han overnattede i Finderup Lade. Året efter var det atter regnskabets time på slottet. Her dømtes blandt andet kongens marsk, Stig, og en gruppe stormænd fredløse. Karakteriseret som Danmarkshistoriens største justitsmord. Her mangler museet dog stadig at levere en flerstrenget forklaring. Man kunne for eksempel starte med kong Abels dronning, Mechthilde og hendes rænkespil. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at heller ikke Moesgaard museums nye udstilling, ”Fri os fra det onde”, kommer fri af traditionens favntag.

Nyborg slot og danehof er begreber, de fleste har hørt om. Men herefter er det så som så med viden om, hvad der skete i det, museumsleder Erland Porsmose, Østfyns Museer, kalder for residensstaden Nyborg. Det er ikke så lidt mere, denne bog afdækker. Brikker til et stort puslespil, der danner et helt nyt billede såvel af en mulig hovedstad som af reformationens danske centerpunkt. Der ligger et ganske imponerende arbejde bag denne bog, der yderligere er forsynet med et stort set fornemt billedmateriale.

Fornemt billedmateriale, men..

Som nævnt tidligere er bogen forsynet med et fornemt billedmateriale, der fungerer i fremragende samspil med teksten. Det både supplerer teksten og perspektiverer fint det skrevne. Stor ros for det. Men flere af billederne fremstår i en for dårlig gengivelse. De er for mørke. Det går blandt andet ud over Pieter Bruegels fabelagtige ”Dødens triumf” fra 1562 gengivet på side 85. Se en bedre udgave her: 

(https://dnq5fc8vfw3ev.cloudfront.net/thumbnail/154000/154038/painting_page_800x/Bruegel/The-Triumph-Of-Death.jpg?ts=1505655060)

Det er desværre noget, der ofte sker, når billedredaktionerne henter deres materiale fra nettet uden at efterbehandle dem.

 (Lucas Cranach den Ældres fremstilling af de 10 bud – 1516 – hentet til historie-online)

Godt er det heller ikke med Quentin Metsys maleri af Christian den Anden. Teksten refererer til ordenen ”Den gyldne vlies”, som han bærer om halsen. Men man kan dårligt se den. Det kan man til gengæld på Lucas Cranach den Ældres maleri af kongen, som Museum Sønderjylland erhvervede i 2013.

Her ser man tydeligt den fornemme orden, kongen bærer om halsen.

Museets huskunstner, grafikeren Jens Bohr, har specielt til denne bog lavet en fremragende reformationskrønike i træsnit. Han har med sin helt specielle stil gengivet nogle af de dramatiske begivenheder fra perioden. ”Ridderen af den stolte død” efter inspiration af Albrecht Dürer er stor nutidskunst.

Desværre har korrekturlæseren sovet gevaldigt i timen med teksterne – side 263. Der angives forkert antal billeder, billedteksterne er forkerte, og sidetallene stemmer heller ikke. Det er temmeligt forvirrende at holde rede på for læseren. Sjusk er det. I denne sammenhæng skal det nævnes, at bogen savner et indeks. Da persongalleriet er stort – som i en russisk roman – kunne man have hentet stor hjælp her.

Nyborg Slot 1476 – 1521

1478 var tronfølgeren Hans blevet gift med den sachsiske prinsesse Christine. De nygifte tog ophold på slottet, der hermed blev kongelig residens. Det var også her, sønnen Christian blev født 3 år senere. Vi er i Kalmarunionens tid – mens den langsomt er ved at gå i opløsning. Det var Sture-slægten i Sverige, der gjorde modstand. Håndfæstningen, der gjorde Hans til konge over de tre riger, var blevet underskrevet i 1483. Men svenskerne trak sagen i langdrag. Det hele endte med, at kong Hans i 1497 satte militær magt ind og slog Sten Stures tropper over to dage. To år senere bliver sønnen Christian – den Anden – hyldet som svensk tronfølger.

Sten Sture blev i 1501 valgt som svensk rigsforstander – hvorefter urolighederne igen begyndte. Kong Hans og dronning Christina opholdt sig på Stockholm Slot. Men i august tog Hans – sammen med sin frille Edele – til Danmark for at samle en hærstyrke. Her har forfatteren kigget i Dansk Kvindehistorisk Leksikon, som han mener, harcellerer over kongens adfærd. Det er nu nok at presse citronen lige hårdt nok.

Kongen vender tilbage, befrier sin hustru – som herefter slår sig ned i Odense. Forståeligt nok.

Kong Hans dør i 1521, hvorefter sønnen – nu Christian II – bliver konge. Og med ham begynder både deroute og fremgang.

Unionsdød og reformationstanker

Balladen i Sverige gentog sig. Og denne gang eskalerede den rå magtdemonstration. I et orgie af blod og ligskændinger. Forfatteren noterer nøgternt: ”Resultatet er Det Stockholmske Blodbad, der vel ikke i sig selv var særligt opsigtsvækkende tidens brutalitet taget i betragtning…” (s.27) Er det nu ikke lidt for meget? Læser man ”A Distant Mirror” – en fortælling om middelalderens verden af den amerikanske historiker Barbara Tuchman, må man give ham ret. Vold og død var en integreret del af datidens verden.

Til gengæld var konsekvenserne af blodbadet nok noget, Christian II ikke lige havde taget med i sine overvejelser. Det hele ender som bekendt i fangenskab på Sønderborg Slot. Et fint indblik i historien, der her gives.

Det europæiske pulsslag

Erland Porsmose sætter i kapitel 4 fokus på det europæiske pulsslag, der i den grad får indflydelse på udviklingen i Danmark. ”Under kampråbet ”tilbage til kilderne” bredte renæssancen og humanismen sig som en bølge ud over Europa i perioden 1450 – 1550…” (s. 47).  Den bibelhumanistiske bevægelse bliver en katalysator, der medvirker til voldsomme ændringer i samfundsudviklingen. Samtidigt giver den helt nye bogtrykkerkunst mulighed for en hidtil ukendt kommunikation, hvilket ligeledes skal vise sig afgørende for samfundsudviklingen.

Nogle af de mest skelsættende begivenheder finder sted i Wittenberg med Melanchton og Luther. Forfatteren tager læseren med på en grundig rejse gennem perioden, så man virkelig fornemmer, både hvad der rørte sig, og hvilke virkninger det havde. Her står Luthers ”fuldtonede oprør mod Rom” som et af højdepunkterne.

I det efterfølgende kapitel, ”Europa og Danmark i kaos 1521 – 25”, følger vi endnu engang Christian Tyran (II) og hans vej mod undergangen. Og nu dukker Gustav Vasa op. Efter han i juni 1523 var blevet kåret til konge af Sverige, belejrede han fortsat Stockholm. Byen kunne ikke holde stand i længden og måtte til sidst åbne portene for den nye svenske konge. Med kroningen i Strängnäs og indtoget i Stockholm som sejrherre var det definitivt slut med kalmarunionen.

Den svenske folkemaler, Carl Larsson, udsmykkede i 1896 det prægtige Nationalmuseet i Stockholm. (Det er et kunstmuseum). Her kan hans storslåede billeder blandt andet ses i trappeopgangen til 1. sal. Et af billederne forestiller netop Gustav Vasas sejrrige indtog i Stockholm. Det interessante ved billedet er imidlertid personerne til hest umiddelbart bag kongen. Det er tyske lejesvende, der havde været med til at sikre ham sejren. De krævede nu deres sold. Og den var høj.

Det ville jo være smukt at sige, at det var styrken i den nye kristendom, der var årsag til reformationens gennemførelse. Men det er langt mere prosaisk. Den nye svenske konge var i akut pengemangel. En rask reformation ville sikre kongen den katolske kirkes store rigdomme. Og så kunne man betale enhver sit.

Det er en af grundene til, at Sverige er et lille tiår tidligere med den lutherske kristendom end Danmark.

Reformationen kommer først i Danmark 13 år senere. Også her var der en regning, der skulle betales. Forinden vendes der stort set op og ned på alt. Alt dette ledes man kyndigt og fornemt igennem i bogens kapitel VIII og IX. Det bliver ikke så lidt af en tour de force. Men holder man godt fast, så får man en utroligt fascinerende og spændende historie fortalt. Både dybdeborende og i bredden.

Danmarks anden dåbsattest

Overskriften til kapitel X lader ingen tvivl tilbage om, hvor vigtig en begivenhed reformationen i Danmark var: ”Og vandt sig al Danmark-Norge og det sande evangelium, 1536 – 39”. Den elegante videreførelse af teksten på den store Jellingesten markerer tydeligt, at der kommer endnu en dåb med efterfølgende attest. En begivenhed der i den grad er knyttet til Christian III. Ånden fra Wittenberg blæser katolicismen bort (i begyndelsen nok mest i Danmark), og det fastslås, at denne næsten revolutionære omvæltning for en stor dels vedkommende skyldes kongens personlighed.

Erland Porsmose går grundigt til værks og får vendt adskillige scenarier, der viser omvæltning og udvikling. For så at stoppe op, da den sejrrige konge holder sit indtog i København den 6. august 1536. Han skriver om kongen: det var ”en dybt forgældet hærfører, hvor det første hovedproblem var at få betalt og aftakket Johan Rantzaus hær på mere end 10.000 mand og Peder Skrams flåde med dens danske, preussiske og svenske skibe…” (s. 151).

Ikke at svenskerne havde vist vejen, men der sker det samme i Danmark. Christian III fængsler bisperne, reformationen gennemføres – og kongen har pludselig orden i statsfinanserne. Hvorfor han kan afregne.

Det var dog ikke gjort med dette alene. Hele samfundsstrukturen skulle gennemsyres af de nye ideer og tanker, så der kunne komme den rette orden på tingene. Men kongen gik ufortrødent i kast med arbejdet, der så ud til at lykkes. Det hele bygget op om den kirkeordinans, der udkom på dansk i 1539. ”Kirkeordinansen var i virkeligheden en gennemgribende tros- og samfundsordning, der omfattede såvel kirkens forhold som uddannelsessystemet og de fattiges forhold…” (s. 163). En ordinans der var inddelt i en ”Guds Ordinans”, der drejede sig om, hvorledes evangelierne skulle udlægges i kirkerne og så en ”Kongens Ordinans”, der beskæftigede sig med de organisatoriske forhold i forbindelse med undervisning, kirker og ”fattigfolks føde”. Læseren får her en grundig gennemgang af disse ordinansers betydning. Forfatteren karakteriserer ordinansen som ”et af de vigtigste lovgivningsarbejder i Danmarks historie…” (s. 175) – og tilføjer, at ”Den rette Ordinans kan ses som slutstenen på en revolutionær udvikling, der havde taget sin begyndelse ved opslaget på kirkeporten i Wittenberg i 1517…” (s. 175).

Også på andre områder blev det en ny verden. ”Reformationsrøret blev den første revolution, der for alvor baserede sig på folkestemninger, genereret gennem trykpressens nye medier…” (s. 176). Illustrationen viser et herligt eksempel på latterliggørelsen af katolikkerne.

Dette tryk af selve paven understreger, at han er den hornede i egen høje person

Christian III var så sandelig også optaget af det verdslige, hvor han måtte sikre både kongemagten og staten. Sidstnævnte blandt andet gennem en styrkelse af militæret/flåden. Hvilket han så gjorde.

Resistensstaden Nyborg

Stedet, hvorfra alt dette udgik, var Nyborg, der nu fungerede som residensstad. Inden denne titter frem for fuld styrke i kapitel XIII, får læseren en grundig gennemgang af blandt andet kongens måde at agere politisk på. Det skinner pænt igennem, at forfatteren har en tilpas beundring for hovedpersonen. Kanske også fordi denne gjorde Nyborg til residensstad for alvor.

I begyndelsen af sin regeringstid opholdt Christian III sig mest på Gottorp Slot i Slesvig. Ene og alene betinget af den evige trussel fra syd. Men han vendte tilbage til byen. Og gennem næsten to årtier oplevede nyborgenserne, hvorledes kongens mange byggeprojekter satte deres præg på dagligdagen.

 Christian III’s store Nyborgprojekt med slottet, rundellerne og fæstningsvoldene. Nyborg Fjord er nederst i billedet. Strukturerne genkendes let i dagens Nyborg. Illustration fra bogen udført af Niels Højrup, 2017.

Forfatteren karakteriserer Nyborg på følgende måde: ”På den tid så afgjort den mest moderne og stærkeste befæstning af nogen dansk by…” (s. 235). Med kyndig hånd gennemgår han byen, dens karakteristika og de arbejder, der blev udført. Det er glimrende byhistorie. Godt fortalt.

Tiden rinder ud

 ”I et brev fra Nyborg Slot den 5. april 1555 aflyste kongen således det saksiske kurfyrstepars planlagte besøg i Danmark, da han efter det sidste sygdomstilfælde blev træt, blot han gik fra sit værelse til kapellet…” (s. 241). Det var ilde tegn dengang, og Christian III døde da også i en alder af kun 55 år. Det skete på et andet af kongemagtens slotte: Koldinghus, den 1. januar 1559.

Arvefølgen var sikret, da sønnen Frederik var blevet kronet som tronfølger i en alder af kun to år.  I 1536. Den nu 24 år gamle konge kunne herefter ledsage sin far til dennes sidste hvilested. I Skt. Knuds Kirke i Odense. Ved et af skæbnens mærkværdige tilfælde dør hans fætter, Christian II, den 25. januar samme år. Også han stedes til hvile i Odense. Men i Gråbrødre Kirke, hvor hans forældre lå begravet.

 Christian III på dødslejet malet 1559 af Jost Vanheiden.

Bogen sluttes med en epilog om Luther og grundloven, hvor forfatteren fremhæver, at her 500 år efter reformationen er den lutherske bevægelse ”sikret i selveste den danske grundlov”, hvor kirke og stat er gjort til et ubrydeligt hele. Traditionens magt findes i dagligdagen.  En fin lille reflektorisk  epilog, der slutter med overflytningen af Christian III’s lig til Roskilde i 1578. Kongemagten var nu i København. Det nye centrum.

Bogen slutter med ordene: ”Siden da er reformationens historie i udpræget grad blevet skrevet med udgangspunkt i København. – Måtte nærværende værk give et bud på, hvordan den samme historie kan skildres med udgangspunkt i reformationstidens hovedstad Nyborg…” (s. 248).

Der er al mulig grund til at sige, at det fuldt ud er lykkedes at placere Nyborg helt fremme i Danmarkshistorien. Med Erland Porsmoses fornemme bog synes det, som Nyborg er ved at indtage sin retsmæssige plads i danmarkshistorien. Den kan varmt anbefales læserne. God som den er.

Historie-online.dk, den 7. februar 2018

 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
The Trials and Travels of Willem Leyel
Til Rigets forsvar og Byens gavn
Den klassiske købstad