Modstand 1942-1943. Samarbejdets Fald
Menu
Forrige artikel

Modstand 1942-1943. Samarbejdets Fald

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 408

 

Af Birthe Korsbæk

Et digert og meget detailleret værk på 541 sider om modstandsbevægelsens virke. Bind 2 af i alt 4 om modstandsbevægelsen i Danmark under 2. Verdenskrig.

Vi er nu i en periode, hvor den egentlige modstand begyndte at tage fart. Hidtil havde spredte modstandsgrupper foretaget lidt tilfældige aktioner, men fra nu af er der tale om en mere organiseret modstandsbevægelse. Det er overvældende, - nok en bog, der bør læses over en tid, afsnit for afsnit. Men modstandsfolkene fra den tid har helt klart fortjent denne opmærksomhed.

Bind 2 (af i alt 4) begynder i august 1943 med ”Bragene fra Holmen”, da viceadmiral Aage H. Vedel beordrede den danske krigsflåde sænket, så den ikke skulle falde i besættelsesmagtens hænder. Billederne derfra gik Verden rundt. Samarbejdspolitikken var slut. Sabotagen blev mere effektiv. Befolkningen viste besættelsesmagten en kold skulder. Politikere og embedsfolk tog henholdende og forhandlingsmæssige slagsmål, og sabotørerne gik ind i den aktive kamp. Nok var Danmark neutralt, men fra 29. august var Danmark en allieret, om end besat partner.

Hitler havde sendt kong Chr. X et lykønskningstelegram. Kongen havde takket meget fåmælt, hvilket af afsenderen blev betragtet som en fornærmelse. Det udløste en krise. Den danske gesandt i Berlin blev udvist. Nu var Danmark ”fjendeland”. Opførelsen af befæstningsanlæg langs den jyske vestkyst gik i gang. I 1942 blev der udført en række sabotagehandlinger og dr. Best blev sendt til Danmark. Jagten på danske kommunister startede. En af de anholdte røbede i et forhør Aksel Larsens adresse.

Så blev den danske hær hjemsendt. Hæren måtte aflevere alle mobiliseringsbeholdninger, men forudseende militærfolk havde held til art oprette hemmelige depoter med henblik på en ”folkerejsning”.  En modstandsbevægelse var spirende. På BBC fra London opfordrede John Christmas Møller til sabotage. Danske industrivirksomheder tjente gode penge på handel med besættelsesmagten, så det var et dilemma. Nægtede man, risikerede man bombning, - arbejdsløshed og nødvendigheden af så at tage arbejde i Tyskland for at forsørge familien, var ikke let. Krigen afskar handel med England. Industrimanden Erling Foss beskrev i ”Ugens Nyhedsbrev” dilemmaet grundigt og præcist, og hans analyser gav de allierede et godt billede af forholdene i DK. Den illegale presse startede i Istedgade.

Citat fra bogen: ” På grund af besættelsesordningen var gode kollegiale forbindelser til tyske officerer nødvendige for oberstløjtnant Ejner M. Nordentoft på proviantgården. Det indebar adgang til oplysninger, så man i flere tilfælde var i stand til at advare illegale grupper om forestående tyske aktioner. Danske industrifolk og handelsfirmaer, som havde adgang til forretningsrejser til Tyskland kunne få visum og var ofte til stor nytte for modstandsbevægelsen.” Hastemeddelelser blev telefoneret til Stockholm i kodesprog, - fx betød: ”Jeg sender straks 4 kg. rosenkål”, at 4 tyske u-både var på vej nordpå i stor fart.

Beskeder kunne smugles ind til indsatte frihedskæmpere. De blev skrevet på tyndt papir, som blev ruller hårdt sammen, lagt ind i et sugerør der blev puttet ind i røgede sild, illegal litteratur spredtes ad opfindsomme veje.

I januar 1943 bombede britiske bombefly B&W. Formålet var at forhindre krigsvigtig dansk produktion til tyskerne. Otte blev dræbt og 25 hårdt såret, 43 lettere såret. Det blev indledningen til industrisabotage af virksomheder, der producerede til besættelsesmagten.

I januar – maj begyndte britiske bombninger af virksomheder, som besættelsesmagten benyttede sig af, hvilket jo også kostede danske liv, selv om formålet var at opmuntre de besatte landes moral og modstandsvilje.

Natten til 6. februar 1943 blev de første britisk uddannede danske modstandsfolk kastet ned på Sjælland. Herefter blev der etableret radiokontakt til England. Der blev udvist stor opfindsomhed for at skjule denne kontakt. (Forstanderinden på Salling alderdomshjem havde en sender skjult under sengen.)

Flemming B. Muus blev kastet ned med faldskærm og mødtes med Flemming Juncher, to af modstandsbevægelsens store profiler mødtes. Ad hemmelige kanaler blev der arrangeret møder med danske modstandsfolk.

Læserne bliver indviet i en række sabotagehandlinger mod ”tyskervenlige virksomheder”. I starten forekom modstanden noget amatøragtig og uorganiseret, men man lærte det.

Så kom folkene fra ”Hvidsten kro” ind i kampen. Vi præsenteres for gruppens medlemmer. Modstandsgrupper blev efterhånden bedre organiseret. Den illegale presse fik vind i sejlene. Læseren præsenteres for adskillige vigtige sabotager og sabotører, som gjorde en indsats for at bekæmpe besættelsesmagten. Sabotagen ramte jo også mange danske arbejdspladser og virksomheder, og et stort antal sabotører ofrede livet. Danskerne gav udtryk for deres mening i påklædningen. I 1943 måtte politiet ud på skolerne og indsamle tøj i RAF´s farver, især et stort antal strikkede huer.

5. maj 1943 samledes lederne af danske illegale kræfter, og her dannedes ”Det danske Fællesråd”. Det er fantastisk at læse citater af de meddelelser, som slap ud fra fængslerne fra de anholdte modstandsfolk.

Spændende er det også at læse om de mange modstandsfolk og deres bedrifter, især når det er nogen, som man har hørt om fra sin hjemegn. Arbejdet, som sabotørerne påtog sig, - især med det plastiske sprængstof, udgjorde en fare i kraft af en gennemtrængende lugt af mandelsæbe, så når det skulle transporteres, måtte man tage vindretningen i betragtning.

Magtkampe i modstandsorganisationen var vel en uundgåelig ting, man kunne vel ikke være enige om alt!

Fra efteråret 1943 gav hadet mod tyskerpigerne voldelige udslag. Også pigernes pårørende fik ofte deres hjem og bohave ødelagt, hvilket pressen dog stærkt kritiserede. Man kunne jo godt forestille sig, at direkte overfald mod værnemagten var selvmord, så for at få afløb for sit had, gik det ud over overkommelige ofre som tyskerpigerne og folk, som handlede med besættelsesmagten. Så begyndte folkestrejkerne.

I sommeren 1943 begyndte Information at udgive et dagligt nyhedsbrev til bestyrelsen for at give en daglig opdatering med nyheder, der ikke kunne trykkes i de lokale aviser, - men naturligvis spredte disse nyheder sig – en egentlig illegal nyhedscentral – en duplikeret publikation, der udkom et par gange om ugen.

En række uroligheder i Aalborg førte til, at byen blev erklæret i undtagelsestilstand. Kort efter blev undtagelsestilstanden landsdækkende. Det udløste en lang række begivenheder. Alting gik pludselig meget hurtigt og med mange dramatiske hændelser, som ikke skal uddybes her.

Afsnittet, der beskriver tyskernes forhørs- og straffemetoder, gør gysende indtryk på læseren.

De fiskeskippere, der gennemførte gentagne transporter af modstandsfolk til Sverige (næsten som en rutefart) fortjener stor tak og ære.

Bind 2 af i alt 4 digre værker om modstandsbevægelsen i Danmark slutter med oprettelsen af ”Danmarks Frihedsråd”. Samtidig havde Gestapo indført ” skærpet forhør”, som danske modstandsfolk skulle lære at kende under de sidste 20 måneder, der var tilbage af besættelsestiden.

Se anmeldelse af bind 1

Historie-online.dk, den 18. september 2018

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Medaljens bagside
Danmark Besat
Den aarhusianske massemorder