Menu
Forrige artikel Næste artikel

Einstein - Hans liv og univers.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1673

 

Af Henning Lyngsbo

Den 18.april 1955 døde Albert Einstein(76) på Princeton Hospital som følge af en indre blødning. En udposning(aneurisme) på den abdominale aorta var bristet. Han havde i nogen tid vidst, at det ville ske, men ønskede ingen operation. Han var imod en kunstig forlængelse af livet, sagde han.

Han blev kremeret, og asken spredt i Delaware floden. Han ønskede dette, så hans sidste hvilested ikke skulle blive genstand for morbid dyrkelse.

Inden kremeringen fandt sted, foretoges en sædvanlig obduktion af Einsteins legeme af en patolog ved navn Thomas Harvey. Obduktionen havde Einstein på forhånd accepteret, men ikke dens noget groteske forløb. Harvey fjernede og beholdt Einsteins hjerne i mere end 40 år! I mellemtiden delte han ud af stykker fra hjernen til tilfældige forskere. Einsteins øjenlæge havde sågar også set sit snit til at fjerne Einsteins øjeæbler!

Der kom i øvrigt ikke noget afgørende ud af de studier, der blev foretaget af Einsteins hjerne. Den var stort set som alle andre hjerner.

Einstein havde selv beskrevet sig som værende ikke mere begavet end andre. At han ikke havde specielle talenter. Til gengæld mente han, at hans umættelige, ja lidenskabelige nysgerrighed var den afgørende faktor i hans evne til at søge og finde løsninger på mange af mikro- og makroverdenens gåder. Fantasi er vigtigere end viden, erklærede han. Og frihed for individet var et af hans ”valgsprog”, for kun individet kunne frembringe nye ideer.   

Albert Einstein var imod enhver form for autoritet. Han satte på det nærmeste en ære i at provokere autoriteterne med sin ofte næsvise ikke-konformitet. Om sit syn på skolen sagde han, at den skulle bygge på stimulans af kreativitet og fantasi. Ikke terperi. Man skulle lytte til og optage elevernes kritik og kommentarer venligt.

Historieundervisning skulle nærmest være det vigtigste fag i skolen. Igen med fokus på mennesket, som det kritiske og skabende individ.

Forfatteren af den nyudkomne bog om Einsteins liv og univers har frembragt et pragtværk, der må betegnes som et af højdepunkterne i den række af Einstein-biografier, der hidtil er udkommet. Og det er mange. Fortrinsvis videnskabelige biografier. Når Walter Isaacsons biografi især udmærker sig, skyldes det, at offentligheden i 2006 fik adgang til Einsteins arkiver. Forfatteren har fundet meget kildemateriale, der beskriver Einsteins følelsesliv, tanker og meninger om familie, venner, autoriteter, politik etc.. Omsat til en kronologisk odyssé over Einsteins liv og færden blandet med pædagogisk beskrevne highlights indenfor Einsteins videnskabelige karriere, har Walter Isaacson frembragt et digert værk, som uanset sin størrelse -  gravitationen fornemmes – giver læseren oplevelse på oplevelse. Det er en bog, som man har svært ved at lægge fra sig.

Researcharbejdet har været omfattende. Bearbejdelsen ligeså. Forfatteren har haft over 30 personer, herunder videnskabsmænd og Einstein-kyndige til at gennemgå hele eller dele af manuskriptet.

Forfatteren har tidligere udgivet bl.a. biografier om Henry Kissinger og Benjamin Franklin.

Bogen er veludstyret med persongalleri, kildemateriale og noteapparat. Hertil kommer et yderst læservenligt stikordsregister.

Bogen må betegnes som både en videnskabelig og almindelig biografi. Altså en bog for alle. Forfatteren havde, for at sikre sig det, indforskrevet 2 gymnasielærere i fysik til at gennemlæse bogen omhyggeligt. Dels for den tekniske korrekthed, men også for bogens forståelighed hos de læsere, hvis seneste berøring med fysikken stammede fra skoletiden/gymnasiet! Her har forfatteren nok glemt, at hukommelsen om fysiktimerne er omvendt proportional med årene derefter. Men fortvivl ikke. Bogen er opbygget så fornuftigt, at den læge læser uden at miste ideen med bogen kan springe de tunge tekster over og alene koncentrere sig om mennesket Einstein. Men prøv alligevel at læse teksten et par gange. Den er meget læse- og forståelsesvenlig. Så mon ikke de historiske vingesus kommer inden for hørevidde?

Albert Einstein blev født i den tyske by Ulm i 1879 og skulle blive den vel nok største og mest kendte videnskabsmand i verdenshistorien efter englænderen Isaac Newton. Allerede som 26 årig skrev han, medens han var ansat på et patentbureau i Bern, Schweiz, de 5 berømte artikler: 1. Om lysets frembringelse og omdannelse. Den foto-elektriske effekt. 2. En ny bestemmelse af molekylers dimensioner. 3. De Brownske bevægelser. 4. Den specielle relativitetsteori. 5. Er inertien af et legeme afhængig af dets energiindhold? (Den berømte formel E=mc2, der også var en af forudsætningerne for frembringelsen af atombomben.)

Det var artikler, der fik den gamle garde af fysikere til at spærre øjnene op. Einstein fik en doktorafhandling ud af nr. 2 og Nobelprisen  i 1921 for nr.1, Den foto-elektriske effekt. Inden da havde Einstein nået at udvikle sin endnu mere berømte Almene relativitetsteori (1919).

2 år efter fik Niels Bohr sin Nobelpris for sin teori om brintatomet(1913). Som det ses var der mange års ”forsinkelse” på uddelingerne. Men det var modstanden fra ”The Establishment”, der kom til udtryk.

Niels Bohr bliver omtalt mange gange i bogen. Endog med stor respekt. Han og Einstein havde mange fejder, idet Einstein ikke kunne acceptere kvantemekanikken, herunder den af Bohr fremsatte københavnerfortolkning. De mest kendte bataljer stammer fra de store Solvay-debatter i 1927 og 1930. Begge gange sejrede Niels Bohr. Han modstod Einsteins kraftige, følelsesladede angreb på kvantemekanikken, der jo opgav fysikkens hidtil gældende kausale determinisme til fordel for en virkelighed, der defineredes ud fra ubestemthed, uvished og sandsynlighed.

Uanset nederlaget fortsatte Einstein resten af sit liv ufortrødent med at lede efter en teori, der kunne forbinde elektricitet, magnetisme, gravitation og kvantemekanik. De såkaldte Forenede Feltteorier. Men det lykkedes aldrig. Ikke for ham, men måske for andre. Stephen Hawking ved Cambridge universitet søger intenst efter en endelige forening af Einsteins gravitationsteori og kvanteteorien. Han angriber problemet anderledes. Begynder med Einsteins klassiske univers og kvantiserer så  universet. Også kaldet kvantekosmologi. Så selv mere end 50 år efter Einsteins død er hans teorier fortsat i vigør.

Einstein var professor i henholdsvis Zürich, Prag og Berlin. I 1933 emigrerede han og hans familie til USA, hvor han blev professor på Princeton Universitet. Han vendte aldrig tilbage til Europa. I 1940 blev han amerikansk statsborger. Året forinden var Niels Bohr i USA, hvor han orienterede forskerne om opdagelsen af kernespaltningen, hvorved der blev frigjort et antal neutroner, der kunne sætte en kædereaktion i gang, med deraf følgende frigørelse af store energimængder. Einstein skrev herom til Præsident Roosevelt nogle måneder senere. Han påpegede, at tyskerne måske var i gang eller kunne komme før USA med en fremstilling af en atombombe. Første kædereaktion i en reaktor indtraf 2. december 1942. Einstein var ikke med i det såkaldte Manhattan-projekt. Han var en sikkerhedsrisiko. Bogen afdækker de mange problemer Einstein havde med sin erklærede pacifisme, der opfattedes som kommunisme. Han ændrede dog standpunkt efter Hitlers valgsejr i 1933. Men mange andre interessante emner behandles, såsom forholdet til jøderne, til eksistensen af en gud, til geopolitiske overvejelser etc..

Et seriøst og anbefalelsesværdigt værk om geniet Einstein. Hans liv og univers.

 

 

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Fra min tid
Kvinder der forandrede Danmark
Karl Marx - En biografi