Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danmarks værste fængsel

Kategori: Bøger
Visninger: 772

Af Søren Westerberg

Fængslers og straffeanstalters historie er en side af danmarkshistorien, som indtil for ganske nyligt har været så godt som ubeskrevet. I løbet af de senere år har emnet dog været genstand for voksende opmærksomhed, hvilket bogen, der her anmeldes, er et eksempel på.

Lis Ekelund Nielsen og Palle Tolstrup Nielsen, der er henholdsvis cand. phil. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet og civilingeniør, lic. techn. fra Danmarks Tekniske Universitet, er forfattere til bogen Danmarks værste fængsel – om krudttårnsfangerne i Kastellet 1817-1847.

I 1817 udbrød et fangeoprør i Københavns Tugt-, Rasp- og Forbedringshus, som lå på Christianshavn netop hvor ”Lagkagehuset” ligger i dag. Et oprør var der længe blevet lagt i kakkelovnen til. Ikke mindst grundet pengemangel som medførte ringe kost, ringe hygiejne; ja i det hele taget meget slette forhold for fangerne. Oprørerne stak ild på fængselsbygningen, der ikke tog mindre skade af, at hæren skød direkte mod den med kanoner for at slå oprøret ned. Det lykkedes, men store dele af bygningerne var for ødelagte til atter at kunne anvendes. Således måtte man i hast søge alternativ indkvartering til en stor del af fangerne – i alt 491. Disse fordeltes dels i de dele af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, som ikke var ødelagt ved branden, dels indsattes en del på lofterne i Søkvæsthuset, hvor Orlogsmuseet i dag har til huse. Der var imidlertid små tres fanger, der ansås for værende så farlige, at de ikke kunne anbringes sammen med de øvrige. De blev midlertidigt anbragt i Admiralitetets varetægt på Gammel Holm, mens man søgte at etablere en fast indkvartering til disse farlige fanger. En sådan fandt man på Kastellet, hvor to krudttårne stod tomme. Disse indrettedes hastigt til at kunne huse omkring tredive fanger hver og var således i anvendelse fra 1817 til 1847.

Bogen er logisk opbygget med et indledende kapitel om den indvendige ombygning af krudttårnene, der skulle til, før fangerne kunne indsættes. Herpå følger et kapitel om de konstruktionsændringer, der måtte til af flere omgange, da det viste sig, at tårnene på ingen måde var flugtsikre – fangernes opfindsomhed var stor! I de følgende  kapitler beskrives fangerne, deres levevilkår herunder arbejde, tidsfordriv, religionsudøvelse, kost, beklædning, indbyrdes forhold med mere. Endelig beskrives også de autoriteter, der varetog tilsynet med fangerne; eksempelvis Kastellets kommandant samt regimentskirurgen, der røgtede fangernes legemlige velbefindende.

I kapitel tre introduceres læseren endvidere til et kup, forfatterne har gjort: på Statens Museum for Kunst har de fået adgang til en af guldaldermaleren Martinus Rørbyes skitsebøger, som indeholder tegninger af flere af fangerne samt disses vogtere. Fangerne er angivet ved navn, og således har det været muligt for forfatterne at sætte ansigter på de personer, de beskriver. Et sjældent held, når man beskæftiger sig med de laveste samfundslag i den behandlede periode.

Herudover er grundlaget for bogen først og fremmest Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets arkiv, der findes på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Hertil kommer lidt materiale fra Rigsarkivet (Danske Kancelli) samt Forsvarets Arkiver (Kastellets Kommandantskab). Materialet behandles fornuftigt, og forfatterne giver indtryk af at have gravet dybt i arkivalierne. Særligt morsomt er det naturligvis at få sat ansigt på personskildringerne i Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets arkiv jævnfør skitsebogen nævnt ovenfor.

Bogen er let læst, udmærket illustreret og jævnt krydret med underholdende citater fra kilderne. Imidlertid har forfatterne en kedelig tendens til at veksle sprogligt mellem nutidsform og datidsform, hvilket til tider kan virke noget forstyrrende for læsningen.

Den trykte litteratur, der danner grundlag for bogen omfatter for en stor dels vedkommende, og naturligt nok, værker og artikler om Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset samt om Kastellet. Hertil kommer referenceværker og  personalhistorie. Emnet for bogen taget i betragtning savner man Peter Scharff Smiths Moralske hospitaler: det moderne fængselsvæsen gennembrud 1770-1870 (København, 2003). Værket er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling og behandler indgående dansk fængselshistorie fra 1600-tallet til i dag. Man må forestille sig, at dette værk generelt kunne have dannet grundlag for perspektiveringer til dansk fængselshistorie, hvilket havde været interessant at få med. Ligeledes kunne det have været spændende også at høre om statsfangerne, der sad i fængslet ved Kastelskirken, men forfatterne har selvfølgelig også skullet begrænse sig. Et sidste hjertesuk i denne ombæring er, at forfatterne ikke med et eneste ord nævner, at der rent faktisk i dag findes en udstilling netop om krudttårnsfangerne i det ene af de to krudttårne, der står tilbage den dag i dag. Arbejdet med udstillingen – der er lavet som eksamensprojekt af en gruppe historiestuderende ved Københavns Universitet – påbegyndtes i 2002 og stod endelig færdigt i efteråret 2004. Det forekommer meget mærkeligt, hvis forfatterne ikke skulle være opmærksomme på denne permanente udstilling, som havde været mere end oplagt at inddrage i bogens sidste sider, hvor krudthuset beskrives, som det fremstår i dag.

Men alt i alt skal der heller ikke herske tvivl om, at Lis Ekelund Nielsen og Palle Tolstrup Nielsen har bedrevet et meget spændende stykke københavnsk lokalhistorie. Bogen vidner om grundigt og solidt arbejde på arkiver og er et flot resultat for to amatørhistorikere.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Hjemmetyskheden i Nordschleswig 1840 - 1867 - bd. I-II
Et archæologisk Vikingetog
Kampen om København