Sønderjylland-Schleswig Kolonial
Menu
Forrige artikel

Sønderjylland-Schleswig Kolonial

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 584

 

Af Bjørn Westerbeek Dahl

Foranlediget af den stigende interesse for kolonitiden og dens konsekvenser foreligger nu denne antologi om mange af de aspekter, som er affødt af den europæiske ekspansion fra 1600-tallet frem til vore dage, sådan som de kan erkendes i og fra et sønderjysk perspektiv. Som titlen angiver er det geografiske område hele det gamle hertugdømme fra Kongeåen til Ejderen. Det drejer sig således ikke blot om internationalt set ligegyldige småkolonier, som Danmark besad frem til 1917 (idet dog de fleste var solgt eller overladt til andre allerede i midten af 1800-tallet), men omfatter også det kolonirige, som det ekspanderende Kejsertyskland nåede at få i stormagternes kolonikapløb i 1800-tallets sidste tiår, som også sønderjyder deltog aktivt i.

I 22 velskrevne artikler indkredses kolonitiden i snart sagt alle mulige vinkler. Det sker ikke blot som handelshistorie eller som æventyrlige biografier og almen søfartshistorie, som traditionelt har været hovedindfaldsvinklen for at beskæftige sig med kolonierne. Men antologien bryder veje i nyt terræn som man kan vente af et forskningsprojekt, der har til hensigt ”at fremme en fælles dansk-tysk erindringskultur og skabe bevidsthed om betydningen af den koloniale arv for nutiden”.

Det må man sige lykkes til fulde i dette mammutværk, hvor artiklerne folder sig ud i en tilnærmelsesvis kronologisk orden med artikler om henholdsvis de ”danske” og ”kejsertyske” kolonier, afsluttende med en tværgående artikel om erindringskulturens arkitektur og et essay om den mentale arv set fra et jamaica-synspunkt.

Artiklerne kommer meget vidt omkring i emnet og indeholder adskilligt nyt stof, hvoraf kun enkelte skal fremhæves her:

Detlev Kraack gennemgår de første slesvigeres erfaringer i den ekspansive periode i 15- og 1600-årene, hvor både Indonesien, Mexico og den nære orient blev besøgt og beskrevet af missionærer og diplomater, født i hertugdømmet eller tilknyttet hoffet i Gottorp. En kilde til kontakt var også de talrige søfolk fra området, der tog æventyret hjem og animerede andre til at rejse ud. Han bruger bl. a. fødselsbreve fra det velbevarede byarkiv i Flensborg som kilde. Selvom de kun registrerer afdøde i det hollandsk-ostindiske handelsselskab VOCs tjeneste, antyder tallene herfra, hvor stort omfanget af rejser må have været, da der jo til dette tal skal lægges dem, der ikke døde i VOC, og heller ikke dem, der faktisk kom hjem fra de varme lande.

Kraack har også skrevet om en af de fremmeste af dem, der vendte tilbage, Seneca Ingersen, hvis biografi udfoldes ved en gennemgang af herregården Gelting i Angel, der bygnings- og indretningsmæssigt blev præget af hans ophold i nederlandsk tjeneste og ikke mindst af de rigdomme, han førte hjem.

Med vinkel på handelshistorien gennemgår Erik Gøbel søfarten på Vestindien og Sydamerika mellem 1750 og 1838, hvorfra der findes en detaljeret dokumentation. Og i den efterfølgende artikel af Torben A. Vestergaard og Jørgen G. Berthelsen eftersøges flensborgsten på de tre dansk-vestindiske øer. Det er et morsomt dyk ned i et materiale, som man ellers ikke ville tænke på som bærer af kulturspor.

At kolonitidens handel også nåede ud til menigmand lokalt, vises i gennemgangen af lister over kolonialvarer fra 1700-tallets begyndelse frem til nutiden i Brigitta Seidels bidrag, mens Susanne Grigull, Joana Schröder, Thomas Overdick gennemgår det førende kolonialhandelshus C. C. Petersen i Flensborg, der eksisterede fra 1896 til 2010.

Netop Flensborg var central i handelen med kolonierne, og Susanne Grigull viser i en selvstændig artikel overraskende, at også møbler, udført af mahogni importeret fra Vestindien, blev forarbejdet i byen og reeksporteret til de tre danske øer.

Klaus Tolstrup Petersen står for en tankevækkende artikel om de skinforhandlinger, der foregik mellem 1864 og 1920 om et eventuelt bytte af de tre danske øer i Vestindien med de nordlige dansk-sindede dele af hertugdømmet. Tanken var oppe at vende flere gange, men kom ingensinde over stadiet for løse sonderinger.

Mikkel Leth Jespersen følger tråden op i sin artikel om H. P. Hanssens tilsyneladende paradoksale rolle i den tyske rigsdag i forbindelse med en bevilling til den grusomme kolonikrig mod Hereroerne i Tysk Sydvestafrika i 1906/07. Leth dokumenterer, at han tilsyneladende paradoksalt valgte at stemme for fortsat krigsførelse mod i det skjulte at få indrømmelser på et nationalt vigtige optantområde, der sikrede statsborgerskab for et antal ellers statsløse dansksindede.

I de efterfølgende artikler får læseren et indtryk af sønderjyder i de tyske kolonier i Øst og Vestafrika og Oceanien, hvor de dels var soldater, dels kolonister (Mikkel Leth Jespersen og Christian Jentzsch).

Kristin Jäger følger missionen fra Breklum ud i kolonierne, og Ata Soika er i hælene på Emil Nolde i Sydhavet, nærmere betegnet Kaiser Wilhelms Land og Bismarkøerne, hvor han udførte en stort antal akvareller og skitser, bl. a. af øernes beboere. Hans produktion følges på den dramatiske tilbagesendelse af materialet hjem til Europa, og videre via nazisternes foragt for tegningerne til den nuværende overvejende kunstneriske interesse, der paradoksalt nok står i kontrast til kunstnerens egen opfattelse af dem som kolonitidserindringer.

Tyskland mistede som omtalt kolonierne i 1919. Det blev opfattet som en grov krænkelse, ikke mindst, da det frem til 1923 var forbudt tyskere at slå sig ned i de gamle områder. Der var imidlertid en opfattelse af, at man kunne få kolonierne tilbage. Til det formål oprettedes i mellemkrigstiden flere ”kolonialskoler, der skulle uddanne tyskere til at klare sig ude i det fremmede. Det var således baggrunden for den ”Koloniale Frauenschule”, som Monika Mattlener har skrevet om. Den blev oprettet i Rendsborg i 1927, og lukkede først i 1945, da det var klart, at ikke blot kolonierne var tabt.

Flensborg står bogen igennem stærkt som landsdelens førende handelsby med stærke traditioner for sukker- og romfabrikation. Marco L. Petersen beskriver et af de førende romproducenters reklamefremstød fra 1949, der som blikfang introducerede den såkaldte ”Pott-Negerlein” (Pott efter producenten). Det var op gennem 1950’erne og et stykke ind i det følgende tiår af nærmest ikonisk karakter for firmaet, men forsvandt så – heldigvis tilføjer anmelderen her, for den var udformet i tidens stærkt generaliserende stil. Artiklen lader næppe nogen upåvirket af det tankeløst nedladende i karikeringen.

I en videre artikel af Thomas Overbeck og Stephanie Robl følges op på dette emne. De gennemgår Søfartsmuseerne i Åbenrå og Flensborg for etnografika og har med stort udbytte undersøgt deres proveniens og revurderet udstillingspotentialet som arv efter kolonitiden

Marco L. Petersen afslutter de egentlige historiske afsnit med en spændende fremstilling af myterne om den nordfrisiske ”Kolonialaktør” Sönke Nissen. Han kom tilbage som en stor mand i lokalområdet, men nærmere studier viser, at erindringen om personen ikke har taget hensyn til et grumt afsnit af hans liv, der kaster skygger over hans nærmest heltestatus.

Endeligt afsluttes antologien af to afsnit, der går på tværs af tid og sted.

Björn Lingner og Lars Jensen forsøger i en lille artikel at indkredse erindringskulturens arkitektur med undertitlen ”Metropolen, regionen og nationen” ved en sammenstilling mellem København og Flensborg. København står lidt svagt i fremstillingen, men perspektivet er imidlertid interessant, og man må håbe, at de to forfattere får lejlighed til en længere og mere dybtgående fremstilling af emnet.

Endeligt afsluttes de mange artikler med et ”essay” (således formuleret i bogen) af Imani M. Tafari-Ama, der med sit afrikansk-caribiske perspektiv arrangerede udstillingen ”Rom, sved og tårer”, som blev vist på Søfartsmuseet i Flensborg i 2017. Det er der sikkert kommet en glimrende og tankevækkende udstilling ud af, billederne antyder dette, men artiklen er for bundet af forfatterens forestillinger om skyld og ansvar hos kolonitidens efterkommere til at tankesættet er ganske overbevisende. Denne personlige vinkling er et besynderligt fremmedelement blandt de øvrige meget nøgterne bidrag.

I forordet karakteriseres antologien som ”de første spæde skridt” til en uddybning af kolonitiden på alle mulige planer i de sønderjysk/slesvigske område. Det er lykkedes til fulde. Artiklerne er velskrevne og vedkommende og øjenåbnende for en historie, der i bedste fald kun er sporadisk kendt af den almene læser.

Den indledende introduktion ved hovedredaktøren er tresproget – dansk, tysk og engelsk, mens artiklerne er enten på dansk eller tysk med resuméer på hhv. dansk/tysk og engelsk. Det vil forhåbentligt øge udbredelsen også ud over Sønderjylland/Slesvigs grænser. Bogen er udstyret med gode kort, og med noteapparatet placeret overskueligt på de enkelte sider.

Bogen er sat stort op, formaet er 31,5 x 25 cm og med det tunge kriderede papir, der befordrer gengivelsen af de mange velvalgte illustrationer, vejer den 2,9 kg, og den hører dermed også fysisk til blandt sværvægterne i udgivelserne fra 2018.

Når det er sagt, kan en anmelder ikke desværre ikke forbigå, at man i forhold til den monumentale udgivelse godt kunne have ønsket en bedre indholdskorrektur, så oplagte fejl blev undgået. H.C. Schimmelmann var ikke Christian X.s finansminister (s. 448); det gule palæ i København tilhører ikke kongehuset, men staten (s. 453); Nicobarerne blev opgivet af danskerne i 1845, men ikke som det fremgår solgt til englænderne i 1869 (s. 19). Desuden er helsidesillustrationen i sort-hvid s. 98 af en manuskriptside tydeligvis gengivet efter en dårlig fotokopi. Registeret er heller ikke helt i top. Et er henvisninger fra Danmark, Tyskland og Flensborg, der er så talrige, at de reelt er meningsløse. Et andet er, at f. eks. Kupfermühle, der behandles i en selvstændig artikel, ikke er genstand for et opslag. Og øen Manus nord for Kaiser Wilhelms Land, hvor Nolde opholdt sig i tre betydningsfulde dage, ikke er med, selvom den mindre ø Pak, der blot blev besøgt på tilbagerejsen til Kaiser Wilhelms Land, vitterligt er med.

Det er ærgerligt med sådanne skønhedsfejl i en ellers flot udgivelse, men det er jo trods alt småting, og det tager intet fra artiklerne. Man venter spændt på næste publikation fra forskningsprojektet. Og lad den så ikke veje 2,9 kg!

[Historie-online.dk, den 16. januar 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kommer de som ven eller interviewer?
Spelet om Schleswig-Holstein
Historie, magt og identitet